Ja så fik jeg endelig chancen. Chancen for virkelig og prøve noget nyt og vildt. Jeg har længe gået med tankerne om at kontakte Q med henblik på at blogge om min kamp mod de forhadte kilo.

Vil starte med at fortælle lidt om mig selv. Jeg har så længe jeg kan huske haft et had til mig selv og min krop. Jeg har altid haft følelsen af ikke og være den jeg virkelig ville være. Jeg følte ikke jeg udnyttede mit fulde potentiale.

Da jeg var omkring de 15 år blev denne følelse mere intens og jeg begyndte og dulme denne følelse med mad, masser af mad. Det resulterede i en vægt på 85 kg som 21 årig.. Da jeg som 24 årig fødte min datter vejede jeg 98,9 kg , husker tydeligt den dag jeg blev vejet og vægten næsten sagde de 100 kg, åh jeg var så flov og ulykkelig. 

Fakta


Navn : Kathleen Hjort Lennø
Alder : 25 år
Civil tilstand : I et forhold og mor til Alberte på 2 år
Arbejde : Social og sundheds assistent
By : Nibe
Startvægt : 90 kg
Nuværende vægt : 84 kg
Målvægt : 63 kg

Da min datter var 1 år havde jeg det så dårligt med mig selv og jeg vejede på dette tidspunkt 90 kg.  Jeg følte jeg var jordens dårligste mor og jeg mente selv at min datter fortjente en bedre mor end den hun havde nu. Hendes mor var ikke glad for sig selv. Jeg blev pludselig grebet af en stor frygt for min datter ville få det så dårligt med sig når hun blev større og at hun selv ville få et forkert forhold til mad fordi det var det hun så hendes mor havde.

Da jeg havde gået med den følelse i  nogle dage vidste jeg at der skulle ske noget drastisk med mit liv, kunne jeg ikke gøre det for mig selv måtte jeg i det mindste gøre det for min datter. Der faldt jeg over Tannis blog herinde på Q, jeg kunne med det samme mærke at her var noget jeg kunne bruge til noget, jeg kunne mærke at Tanni havde nogle af de samme handle mønstre og tanker som mig.

Jeg tænkte ikke længe over det, jeg kontaktede Tanni. Jeg gennem gik et coaching forløb ved Tanni. Jeg kom virkelig i kontakt med mig selv, og de forhadte følelser jeg havde overfor mig selv. Jeg lærte og være mere tilgivende overfor mig selv og accepterer at jeg ikke altid kunne være perfekt. Det coaching forløb gjorde at jeg på kort tid tabte mig 17 kg. Jeg begyndte og dyrke meget mere motion og jeg var så glad. Så kom jeg desværre ind i en svær periode i mit liv som gjorde at vægttabet gik i stå.


Da vægten var på sit højeste

Jeg gik fra min datters far så i tre mdr. tabte jeg mig ikke, og jeg kunne mærke hvilken indvirkning det havde på mit liv. Mit humør blev dårligere og jeg fik generelt et lavt selvværd igen. Så i takt med at mit selvværd er blevet dårligere er overskuddet til motion og vægttab forsvundet, og jeg har i dag taget 10 kg på! Fedt og være så tæt på mål, og være så tæt på et skønt liv hvor man havde sluttet fred med sig selv og sin krop også give op og smide det hele væk!!


Så nu skal det være, de sidste 25 kg skal væk. Jeg har valgt og satse alt på mit projekt.
Jeg forventer ikke det bliver sjovt og nemt, men utrolig hårdt arbejde

Jeg har en drøm om at tabe mig og blive en glad og aktiv  mor, for slet ikke at tale om en glad  kæreste ;)  Det er jo ikke sjovt og gå og være konstant sur på sig selv og være ked af sin krop.


Mål og udfordringer for de næste 6 mdr.:

  • At tabe mig til de 63 kg
  • At jeg opnår og få en fladere mave.
  • At jeg kommer i bedre form og får motionen rigtig intrigeret i min hverdag
  • At jeg om 6 mdr. kan løbe 5 km uden stop
  • At jeg om 6 mdr. har mere ro i mig selv og tror mere på jeg er at god nok.

Mine forventninger til de næste 6 måneder er desuden at jeg hver uge vil sende denne blog ind og fortælle om mine op og nedture. Jeg vil være meget ærlig og fortælle meget om den psykiske del i det at skulle tabe sig. Jeg vil fokusere meget på at blive ”helbredt” for min overspisning, da jeg stadig den dag i dag har tendens til dette når selvhadet bliver for stort. Jeg vil fokusere meget på personlig udvikling og dele mine tanker med alle Q´s læsere. I vil få en meget ærlig blog med masser af billeder fra min hverdag med masser af motion og sund mad ;)

Jeg vil desuden gennem de næste 6 mdr. bruge meget de alternative ting som hjælp i mit projekt. Jeg vil hver måned modtage en healing time hvor jeg vil blive renset ud fysisk og psykisk. Desuden har jeg taget beslutningen om at få fastlagt et hårdt men effektivt træning program oppe i mit lokale fitness center som jeg vil have revuderet hver mdr, således jeg får de bedste resultater ud af det.

Jeg har været så heldig og få sponseret tre mdr gratis zumba, så det kommer også på programmet ;) Jeg vil gerne prøve nye motionsformer for derved at finde frem til dem som virkelig er noget for mig ;) Generelt er mit mål også de næste 6 mdr. at jeg vil blive mere sund og jeg vil få nogle nye gode vaner.

Jeg har mange gode ideer til det her projekt og jeg håber alle Q´s læsere vil følge min kamp med at smide de forhadte kg og min proces med at finde frem til den nye Kathleen både fysisk og psykisk.

Q slank

Kathleen får hjælp til sit vægttab hos Q Slank. Q slank er et samarbejde mellem Q Og Slankedoktor.dk, hvor du som medlem får vejledning fra eksperter i kost og motion, du får adgang til over 5000 opskrifter online, et stort community hvor alle medlemmer stræber efter det samme og støtter hinandens vægttab.

Læs om mange flere fordele hos Q slank her

Glæder mig så meget til dette projekt og håber i alle vil følge mig ;) knus, kram og kolbøtter fra Kathleen ;)

Følg mig på Facebook

Udover at blogge her på Q kan du følge mig på min Facebookside hvor jeg opdaterer om alt vedrørende mit projekt.

> Følg mig og mit vægttab på Facebook

Info
Kathleen vil blogge på Q i de næste par måneder, hvor vi følger hendes kamp mod kiloene. Som en del af projektet har Kathleen fået et plus medlemsskab hos Slankedoktor, hvori hun også bliver rådgivet af en diætist.


Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk