Jeg har stadig en del af mig som siger ”Du kan jo ikke, så giv dog op”
Læs hvordan det er gået Kathleen i hendes første uge som slankeblogger
søndag 22.1.12
- Af Kathleen, Blogger
Så er den første uge ved at være gået, og det har været en uge med blandede følelser. Jeg må indrømme at jeg de første to dage faktisk ikke følte mig super motiveret, jeg følte at jeg havde kastet mig over et KÆMPE projekt og det var helt uoverskueligt. Samtidig skulle jeg kæmpe med en konstant sult og hele tiden gå og være lækkersulten.
> Fik du ikke læst Kathleens introduktions indlæg?
Ved ikke om nogle af jer har prøvet og skulle sukker afvænnes, men jeg siger jer det er ikke sjovt! Jeg var træt hele tiden og var generelt utilpas i hele kroppen, så jeg var glad for projektet startede op en fredag sådan at jeg havde weekenden til at gå gennem dette;) Men igennem de to dage overvejede jeg ikke at give op og spise usundt eller drikke en af mine elskede colaer, for jeg vidste at der er mennesker som følger mig nu og dem vil jeg ikke skuffe. Faktisk er det tankevækkende at det er andre mennesker som jeg ikke vil skuffe, men jeg har brugt så mange år på at skuffe mig selv og ikke være tro mod mig selv.
Efter ca. to dage blev dette bedre og jeg var glad for at jeg holdte ud. Jeg kunne allerede efter nogle dage mærke at jeg fik det bedre og blev mere glad.
Det er så vildt hvad sund mad gør for mit humør og min krop
Der er som lovet også kommet mere motion i hverdagen igen og det er skønt. Jeg har gået nogle ture med Ida og min datter Alberte, det var hårdt men vi hyggede os alle tre på turen. Jeg har desuden været til zumba med Ida, dette er noget jeg nyder helt vildt, har altid elsket og danse og denne motions form er virkelig noget jeg vil holde fast i ;) For motion skal frem for alt være sjovt. ZumbaNumza - dette er facebook siden på det zumba hold
Ida og jeg inden vores Zumba time, vi helt klar!som har sponsoreret tre måneders gratis zumba til mig. Det er et fantastisk hold og instruktøren er super dygtig og motiverende;)
Vi været oppe og træne i motions centret to gange her i ugen, dette er så knap så sjovt og motiverende for mig, men jeg ved at det rykker så derfor holder jeg ud ;)
Har også meldt mig til min første spinning, det glæder jeg mig vildt til, er spændt på om jeg bliver bidt af denne spinning bølge som er blandt dem som dyrker det ;) tror jeg nemt ville kunne blive bidt af det gode musik der er og derved give den max gas det håber jeg i hvert fald. Men hører i ikke fra mig i næste uge er det ganske enkelt fordi jeg døde på cyklen ;)
Noget jeg skal arbejde med og er meget bevidst om er, at min egen værste fjende og hindring er faktisk mig selv, jeg kan mærke, at der er en del af mig, som siger ” du kan jo ikke alligevel, du har jo prøvet så mange gange før så giv dog op ” det er noget som jeg bruger tid på at arbejde med.
Min forhenværende coach Tanni har jo sagt til mig mange gange, at jeg kommer meget længere med at rose mig selv i stedet for at være sur og skuffet over mig selv. Jeg arbejder med det og det bliver også bedre, og når det kommer op i mig vender og drejer jeg det og prøver og vende det til, at jeg ikke vil bruge mit liv på at gå og være ked af min krop og de følelser det giver mig, at være overvægtig.
Desuden er der intet mad eller cola der er den følelse værd som det giver mig at være overvægtig, hvis man tænker på det så er valget lige pludselig ikke så svært.
Intet smager så godt som slank føles
Hvad maden angår, så går det også bare rigtig godt, jeg er bestemt ikke kræsen så jeg føler ikke jeg mangler noget i min alm. kost og det bedste er faktisk, at man sparer
Mig på vores først lange gåtur, det var sku hårdt :Ppenge ved at leve sundere ;) Hvis i vidste hvor mange penge jeg har lagt hos de lokale grill bare og MacDonalds ;) Men det er slut nu!
Jeg har fået meldt mig ind i Slankedoktor nu og der er rigtig mange gode opskrifter derinde som jeg glæder mig til og bruge. Jeg er imponeret over alle de muligheder der er for sund mad, der er jo bare at gå i gang. Jeg glæder mig vildt meget til at få vejledning af deres diætist, og til og begynde at bruge siden meget mere.
Og nu til det som i nok gerne vil vide alle sammen, nemlig status på vægten, den sagde i dag torsdag morgen 79.5 Kg. Det er jeg meget tilfreds med;) kan vist ikke være andet. Det er dejligt der allerede nu er vægttab, det er super motiverende. Mange vil nok sige at det er utrolig meget at tabe på en uge men jeg taber mig utrolig meget i starten men sådan har det altid været for mig.
Tror simpelthen min krop reagerer voldsomt på den radikale ændring der sker. Vil faktisk sige at det altid har været enten eller for mig. Enten er jeg i gang med at tabe mig, eller også er jeg i gang med at spise mig tyk igen. Det er som om, at når jeg først er i gang med at synde lidt bliver mit selvhad så stort, at jeg bare giver op og ladet det hele stå til, selvom jeg udmærket godt ved det gør mig ulykkelig. Dette er vist et handle mønster jeg må have arbejdet en del med.
Fordele i ugen
- Jeg er mere glad
- Jeg er mindre træt
- Jeg bliver bedre til og rose mig selv
- Jeg er kommet godt i gang med motionen
- Jeg har tabt mig
Ulemper i ugen
- Jeg tror stadig ikke nok på mig og har stadig øjeblikke hvor jeg tvivler på om jeg kan lykkes
- Jeg har lidt stress over de ting jeg skal nå i løbet af ugen, samtidig med at jeg skal være der 100 procent for min datter og passe mit arbejde.
Det var alt fra mig i denne uge. I den kommende uge vil jeg skrive lidt om hvordan det er for mig at være overvægtig og stadig være en ung pige, hvilke begrænsninger det sætter både fysisk og psykisk. Jeg vil også prøve nogle nye opskrifter som jeg vil naturligvis vil dele med jer;) der kommer sikkert meget mere ;)
Kom endelig ind på min facebook side og del en masse erfaringer og gode råd med mig, dette er super motiverende;)
Mange knus og kram fra Kathleen;)