Ja, så er 3 uge ved at være gået og vil nok sige at jeg har haft mine prøvelser i denne uge ;( Der har været rigtig mange episoder hvor jeg virkelig har været fristet rent mad mæssigt. Det har generelt været mange aftner hvor mine tanker har kørt i mad og om hvad jeg gerne ville spise. Jeg har mig virkelig SNYDT på mange måder i forhold til at hygge mig med god mad.

> Læs Kathleens sidste blogindlæg

Jeg har ikke følt jeg kunne hygge mig uden noget hygge mad. Men jeg holdte mig fra alle tingene og var utrolig stolt af mig selv. ;) men men men …. Lørdag aften var fristelsen godt nok for stor for mig. Min kæreste havde lavet den dejligste gryderet til ham og min datter. Retten var lavet på fløde så det var et total no-go for mig, men jeg kunne simpelthen ikke lade være så jeg tog en lille portion som aftensmad og havde det bestemt ikke godt med det.
 
En gammelt tanke mønster kom op i mig med det samme, tanker der kørte om at nu havde jeg igen fejlet og jeg var da også så dum og fed og nu kunne det hele jo være lige meget. Jeg havde virkelig den helt store lyst til bare at kaste mig over chips og sodavand, som jeg ville have gjort før. Jeg ville have tænkt pyt med det, nu er det ødelagt så nu giver jeg den gas i aften og starter i morgen, men jeg gjorde det ikke. Jeg valgte i stedet og prøve og tænke positivt. Jeg sagde til mig selv, sejt at du ikke gik amok i chips, sejt du holdte ved.


SMASK så ligger jeg der lige så lang og tyk som jeg er!!!

Rent motions mæssigt har det bare heller ikke været den bedste uge. Søndag kom sneen jo til  Nibe city, så mig, min dejlige datter Alberte og  Ida drog ud på kælkebakken i det grimmeste  skitøj, huer og vanter ;)
men i sne og slud skal slanke-pigerne ud hehe ;)

Det gik bare rigtig godt på kælkebakken ,  vi hyggede os virkelig og det var så dejligt  virkelig at kunne tumle med min datter uden at  føle jeg var ved at dø af åndenød.  Men på vej hjem går vi i rask gang, jeg går med min  datter bag på slæden og SMASK så ligger jeg der  lige så lang og tyk som jeg er !!!

> Følg Kathleen på Facebook

Mig og Ida grinte jo vældigt af det og Ida var meget  hurtigt til at tage et yndigt billede hvor jeg lagde på jorden og grinede. Dagen efter grinede jeg nu ikke så meget, havde virkelig ondt i min arm og i min fod, kunne hverken gå eller bruge min højre arm. Dette var til stor frustration for mig da dette betød ingen motion i tre dage. Jeg var rigtig bange for at det ville sætte tydelige tegn på vægten, så jeg satte alt ind på at spise så godt og sundt så muligt og det virkede, tog ikke på i de tre dage. Det endte dog med at jeg tog op i motionscentret med en halv dårlig fod og gik på løbebånd i 45 min, dette kunne mærkes bagefter i foden, men hvor der er vilje er der vej ;) Kan desuden tydeligt mærke det på mit humør når jeg ikke dyrker motion jeg bliver så rastløs og i dårlig humør.


Puha nogle dage føler jeg mig virkelig stresset og udkørt


En af mine største udfordringer i dette projekt er mangel på tid. Jeg har virkelig svært ved at få det hele til at hænge sammen med Alberte og motion og arbejde for slet ikke at tale om min kæreste og veninder…. Puha nogle dage føler jeg mig virkelig stresset og udkørt. Jeg er total færdig når kl. siger 21 om aftenen, så kan jeg ganske enkelt ikke holde mig vågen længere.

Sådan ser dagen ud i dag for mig: 

  • Kl 5.30 står jeg op og gør mig og min datter klar til dagen.
  • Kl 7 møder jeg på arbejde på plejehjemmet i Nibe hvor jeg arbejder som Sosu assistent
  • Kl 15 har jeg fri og direkte derefter henter jeg Alberte og vi tager som regel ned og handler bagefter.
  • Kl 15.30 er vi hjemme hvor vi hygger lidt og jeg begynder ar rydde lidt op og forbereder aftensmad, bader Alberte osv.
  • Kl 19 kommer Alberte i seng. 
  • Kl 19.30 tager jeg til zumba mens min kæreste eller mor lytter efter Alberte.
  • Kl 20-21er jeg til zumba ;)
  • Kl 21.30 kommer jeg hjem og begynder at forberede dagen i morgen og rydder lidt mere op.
  • Kl 22.30 zzzzzzzzzzzzzzzzzzz ;)


Dette syntes jeg kan være et hårdt program, men jeg priser mig virkelig lykkelig for min kæreste og min familie fordi de er så søde til at komme og lytte efter Alberte mens hun sover sådan jeg kan komme af sted til træning eller zumba.  Er så dejligt at ens nærmeste støtter op omkring ens projekt, det betyder virkelig meget og giver mig mod på at forsætte.

Jeg ELSKER virkelig min kalender i denne tid

Så er spørgsmålet måske fra nogle af jer hvordan jeg finder energien og lysten og tiden til at have sådan et stramt program. Jeg vil starte med at sige at jeg ELSKER min kalender i denne tid. Jeg skriver alt ned, alt det jeg har planlagt jeg skal ordne i løbet af dagen lige fra måltider til motion. Jeg forsøger at være i god til med hensyn til at finde en pasnings mulighed til Alberte de dage hvor jeg ved at jeg gerne vil af sted til noget holdsport.

Kathleen taber sig med Slankedoktor

Kathleen får hjælp til sit vægttab hos Q Slank der er et samarbejde mellem Q og Slankedoktor.dk. Hos hvor du som medlem får vejledning fra eksperter i kost og motion, du får adgang til over 5000 opskrifter online, et stort community hvor alle medlemmer stræber efter det samme og støtter hinandens vægttab.

Se de mange fordele ved Slankedoktor her

De dage hvor jeg har tidligt fri tager jeg direkte op og træner og sørger for at ordne andre praktiske ting inden jeg henter Alberte. Så husker jeg mig desuden tit på at motion ikke kun behøver at være i motionscentret, en rask gåtur med Alberte i klapvognen er også effektivt og det nyder vi begge. Det er desuden vigtigt for mig at fastslå at Alberte er og vil altid være førsteprioritet for mig. Min tid med hende er det vigtigste så alt motion bliver planlagt mens hun sover.

Jeg skal dog stadig arbejde med min dårlige samvittighed i forhold til Alberte, jeg er simpelthen ikke god til at være væk fra hende eller få hende passet, som Ida siger så er jeg en rigtig høne mor, tror det er fordi jeg har været alene med hende så længe ;) jeg skal arbejde med at der er andre der godt kan passe hende mens jeg gør det som jeg ved er godt for mig. Det er noget jeg arbejder meget med, men tror nu det er et stort problem for mange mødre ;)

Jeg vil desuden anbefale madplaner, det er virkelig smart og man sparer både tid og penge ;) jeg har aldrig oplevet at vi har haft så mange penge til os selv som nu. ;) Det er jo dejligt. Jeg har virkelig brugt mange penge på spontane ture på grillen eller i indkøbs centret for at shoppe eller rettere for at kaste sig i grill mad og is ;) men det er slut nu og det føles så dejligt.

              

Jeg vil arbejde med at få et naturligt forhold til mad



Wok inspireret fra Slankedoktor 

Det at det føles dejligt og leve sundere og dyrke meget mere motion er det jeg vil holde fast i når lysten til at overspise dukker op i mig. Det faktum at jeg er meget mere glad og hele min krop har det bedre nu, er jo en meget større gevinst end en burger. Jeg vil ikke sidde og sige at jeg aldrig nogen sinde vil spise en burger mere eller noget andet usundt, for det ved jeg at jeg ikke kan holde, men jeg vil love jer at jeg vil arbejde med at få et mere naturligt forhold til mad og ikke spise usunde ting fordi jeg er ked af det, men fordi jeg rent faktisk føler jeg har lyst til det og fortjener at hygge mig med det ;) Der er stor forskel. Jeg skal virkelig arbejde med ikke at spise på mine følelser for det har jeg stor tendens til, og det mønster skal bare brydes nu, det er på høje tid efter 10 år som "overspiser".

Jeg har i denne uge ikke været særlig aktiv på slanke doktor men dette er et klart mål for næste uge, da jeg godt ved at de vejledninger og gode råd er super vigtige for mit vægttab. Jeg vil desuden gerne ind og læse de andres dagbøger da jeg også tror de kunne være meget nyttige og lærerige at læse for mig.

Jeg har i denne uge kun tabt mig et halvt kg og det er jeg tilfreds med, det kan ikke blive ved med at gå så stærkt og det er helt fint. Det bedste er at jeg selv kan se og mærke jeg har tabt mig, ej min kæreste har også kommenteret det nu og det føles bare så godt at han kan se det, for det er jo lige godt ham der skal se på mig, og det er jo ham jeg gerne vil være lækker for hehe  ;)


Fordele i denne uge


  • Jeg har tabt mig
  • Jeg kunne styre min lyst til, at over spise helt vildt lørdag aften til trods for det gamle mønster kom op i mig.
  • Jeg savnede ligefrem motion i de dage jeg ikke kunne komme af sted
  • Jeg oplever stadig at mine nye slanke retter smager godt og jeg gerne vil eksperimentere med en masse nyt mad 

Ulemper i denne uge


  • Jeg kunne ikke dyrke meget motion
  • Jeg føler jeg går glip af mange hygge ting ved  at skulle leve sundt
  • Jeg ”snød” lørdag aften og spiste lidt gryderet.


Kan i alle have det godt i den næste uge ;)  glæder mig til at skrive til jer om mit vægttab til jer ;)  I næste uge vil jeg forsøge at åbne mere op for mit  forhold til mad og det at skulle tabe sig.
Mange knus og kram fra en fortrøstningsfuld Kathleen



Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk