Hej,

I november 2008 kvittede jeg mine p-piller for 1. gang i 5 år. Siden da har jeg taget ca. 10 kg på. Jeg spiser ikke anderledes ind før jeg stoppede - faktisk spiser jeg nok sundere nu end før.

Mit kost består som regel af:

Morgenmad: Havregryn/grød m/vand og evt. rosiner.
Mellemmåltid: 1-3 stykker frugt.
Frokost: Rugbrød m/tun + tomat og gulerød eller
Salat m/tomat, agurk, solsikkekerner og tørrede tranebær eller
Rugbrød m/avocado, rejer/tun og tomat.
Mellemmåltid: 1-3 stykker frugt.
Aftensmad: Varierer meget, men spiser altid grøntsager
Mellemmåltid: Frugt eller nødder.

Samtidig cykler jeg hver dag 9-10 km og træner i fitness 2-3 gange om ugen. Jeg ved at nogle af kiloene kommer fra motionen - musklerne, da det er nyt, at jeg cykler så meget.

Hvad kan jeg ellers gøre? Vil jo gerne tabe nogle kilo så jeg kan passe mine bukser igen!!

Hilsen Tine

________________________________________________________________________________________________________

Hej Tine!

Jeg har kigget din kost igennem - og umiddelbart er det svært at svare på hvad der går galt.

Men jeg tænker lidt, at det må være noget med dine mængder, at du måske får lidt for mange kulhydrater såsom frugter og måske for lidt protein ( kød,fisk, fjerkræ)

Prøv at skær frugterne ned til max. 2 stk. dagligt og spis istedet til mellemmåltider evt. 1 stk. groft knækbrød min. 15g kostfibre + 30g magert kød/fjerkræ - supplere evt. med grøntsager

Eller 60g grøntsager med 60g fjerkræ

Eller 100g hytteost 1,5% fedt + 100g grøntsager.

Husk også at du cirka skal have 80g magert kød/fjerkræ/skaldyr til frokost og ca. 120g til aften.

Grøntsager og gerne de grove grøntsager - og spar på pasta/ris/kartofler og brød.

Indret din tallerken efter et T dvs. ½ tallerken med grøntsager, 1/4 tallerken magert kød/fisk/fjerkræ 1/4 tallerken fuldkornspasta, brune ris eller 1 skive rugbrød.

Hvis det ikke virker at du ligger kosten lidt om, syntes jeg du skal overveje at opsøge en privatpraktiserende diætist og få lagt en personlig kostplan.

Der vil du få lagt en plan der har de helt rette mængder og sammensætning.

Held og lykke og hilsen fra Christina.

Har du et spørgsmål om kost? Spørg Christina Bendix her!

Kommentar


Shop.dk
Spiseforstyrrelser
Har du haft en spiseforstyrrelse?
Nej
Ja, tvangs-overspisning
Ja, anoreksi
Ja, bulimi
Ja, men ikke en af de ovennævnte
Nej, men jeg er overvægtig
Nej, men jeg er undervægtig
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk