Hormonforstyrrelse
"Hjælp jeg ligner en gravid og har uønsket hårvækst!"
Q’s diætist, Christina Bendix giver gode råd
fredag 9.7.10
- Af Redaktionen
Hejsa.
Jeg er 157 cm høj og vejer 80 kg. ca. Jeg har kraftige knogler, da jeg kommer fra et andet land. Jeg tog 10 kg på da jeg smed mine p-piller og har æblefacon. Jeg
kunne godt tænke mig at høre om jeg også kunne have PCOS, da jeg intet ved om min bioloiske familie.
Jeg har let overskæg men det ses ikke så tydeligt da jeg er mørk. dog barberer jeg det af. Jeg har en del hårvækst i ansigtet.
Når jeg får min menses har jeg ekstrem trang til søde sager eller fedt, fastfood eller andet. Min menses har iøvrigt været ustabil i mange år og kun da jeg tog p-piller kom det på samme tid hver mdr. Nu kan det godt svinge med +/- et par dage
Jeg vil gerne være mor indenfor de næste 2 år. så jeg skal være sikker på min krop. Jeg har svært ved at tabe mig og tager hurtigt det hele på igen. Jeg er heller ikke glad ved min krop da min mave er stor og jeg nogle gange ligner en gravid
Håber du kan hjælpe mig
Mvh Mette.
Skjul dine problemområder
med Shapewear!
Læs også: " Jeg kvittede P-pillerne og tog 10 kilo på!"
Kære Mette
Tak for din mail. Jeg kan godt forstå, du sætter spørgsmålstegn ved, om du måske har PCOS. Mange kvinder går rundt og er udiagnoseret, men har lignende symptomer som du beskriver. Men ihvertfald er PCO den mest udbredte hormonforstyrrelse hos kvinder i den fødedygtige alder. Ca. 15% af alle kvinder har PCO.
Jeg vil anbefale dig, at du kontakter din læge. Skriv evt. alle de symptomer op - og referer gerne til PCO-foreningen - de har også en rigtig god pjece hvor du kan læse mere omkring PCO.
Hvis jeg var dig, ville jeg kontakte lægen og håbe på at kunne få en henvisning til gynækologisk klinik i Høje Tåstrup. De kan undersøge og hjælpe dig hvis du har PCO.
Mht. vægttab - kan jeg hjælpe dig med vægttabet. Det kan godt lade sig gøre at tabe sig hvis man har PCO - det gælder bare om at kende til hvordan det bedst kan lade sig gøre.
Du kan også købe bogen: Spis dig gravid. Den er skrevet af en klinisk diætist og en speciallæge indenfor området.
Hvis du ønsker kostvejledning hos mig så skriv gerne til mig på cb@lyngbykostklinik.dk eller ring på 28 77 48 55.
Bedste hilsner fra Klinisk diætist Christina Bendix
Se også.
Web tv: Få flad mave med Fitness maveøvelser
"Hjælp - jeg er bange for, at min kæreste er gravid!"