Kan jeg gøre noget ved mit ar på læben?
Spørg Q's eksperter!
torsdag 12.11.09
- Af Bo Jønsson / Foto: Colourbox
Hej!
Jeg har fået fjernet en spytcyste på indersiden af min underlæbe for nogle måneder siden.
Jeg ved godt, at jeg selvfølgelig skal vente et godt stykke tid før jeg gør noget ved følgende problem, men jeg har brug for at vide om der kan gøres noget ved det: Fjernelsen har efterladt et ar som på en eller anden måde laver en nedsynkning i slimhinden som går helt op til vermillion border (grænsen mellem det læberøde og slimhinden) og derved skaber en rynke/fure i selve det læberøde. Er det noget man kan gøre noget ved? kan man evt "bremse" rynken med en filler el. lign?
Mange tak for hjælpen.
Mvh. Maiken
________________________________________________________________________________________________________
Hej Maiken,
Ja du må være tålmodig. Arret kan ændre sig meget og bør først korrigeres efter et år. Det er svært , ja næsten umuligt at få et arvæv til at udvide sig med en filler. Man må skære arret væk og omplacere lidt på slimhinden med en såkaldt z-plastik. Det vil ofte hjælpe så indtrækningen forsvinder. Du må henvende dig til den kirurg som fjernede cysten og har han ingen erfaring med arvævskorrektion må du henvises til en plastikkirurg.
Mvh
Bo Jønsson
Speciallæge i plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger ved Aleris Privathospitaler
Har du et spørgsmål? Spørg Q's eksperter!