"Mine bryster hænger trods operation!"
Q's eksperter rådgiver!
torsdag 12.11.09
- Af Bo Jønsson / Foto: Colourbox
Hej!
Jeg har fået en brystforstørrelse for ca. 2,5 mdr.
Jeg har altid været MEGET ked af mine bryster og især efter jeg fik børn...har altid skammet mig ovre dem og vil slet ikke vise dem frem da de hang og havde ingen fyld plus meget store brystvorter.
Jeg havde så endeligt sparet samme og fik taget mig samme til at gøre det. Min søster fik sine rigtigt glad for, så jeg valgte samme sted på trods af jeg bor ved KBH...nå men dagen kom og min kæreste og søn tog med, og sov også i Odense.
Nå men nu er der gået 2,5 mdr. og snøft de hænger stadig og er meget flade ved brystvorte som stadig hænger nedad...jeg fik 350 ml i hver hvor kirurgen mente at det var nok til at fylde det løse hud ud.
Mit spørgsmål lyder på kan jeg allerede nu får mine bryster lavet større da der stadig mangler fylde i dem og jeg tror selv at hvis der kommer mere i dem vil det løse hud blive fyldt ud...lige da jeg kom hjem med mine nye bryster græd jeg af glæde ovre jeg kunne vise mig frem men glæden været kort da de begyndte at hænge da mine bryster ikke var så hævet mere...så nu tør jeg igen ikke at vise mig frem.....og nu er der også kommet en ekstra fold under brystet, det er ligesom at det løse hud falder ud ovre det faste del af mit bryst...
så øv at jeg igen skal spare ca. 30.000 kr. op igen og igennem det hele igen men nu er jeg mere ked af det end før da jeg jo troet at jeg vil få pænere bryst og det var som gav mig mod til at få dem lavet
Venlig Hilsen
Laura.
________________________________________________________________________________________________________
Kære Laura.
Ja sådan kan det undertiden gå, selv om man bliver opereret af en dygtig og erfaren kirurg. Det er altid let at få et pænt stort bryst ud af et lille bryst som ikke hænger. Har man derimod hængebryster er det straks sværere at få et pænt resultat. Enten skal man foretage et brystløft samtidig med at man ilægger implantater, og det giver som bekendt tydelige ar, eller også kan man vælge et stort implantat, som måske kan fylde volumen ud. Sidstnævnte fungerer ikke altid og man må så efterfølgende foretage en ny operation. Du nævner at du har fået en såkalt dobbeltfold. Dette ser man ofte hvis man lægger implantatet under muskulaturen hvor der samtidig er tale om et hængebryst. Man kan i dette tilfælde ofte få et pænere resultat ved at omplacere implantatet så det kommer til ligge foran muskulaturen. Ulempen ved denne placering er at implantatet bliver tydeligere og evt folder fra implantatet ses tydeligere. Hvis dobbeltfolden er for stor bliver man ofte nødt til at foretage et brystløft. Du bør ikke selv betale for dette indgreb. De fleste kirurger vil foretage en ny operation uden beregning, da det jo er kirurgen som har foretaget et forkert skøn før operationen. Der er ikke tale om en fejloperation, men om et fejlskøn. Kontakt klinikken og beklag dig over resultatet og jeg er sikker på at I finder en løsning på problemet.
Mvh
Bo Jønsson
Speciallæge i plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger ved Aleris Privathospitaler
Har du et spørgsmål? Spørg Q's eksperter!