"Jeg overvejer rigtig meget at få lavet et brystløft"
"Mine bryster sidder utrolig langt nede"
torsdag 2.12.10
- Af Redaktionen - Foto: Colourbox
Hejsa...
Jeg er en ung pige på 21 år. Jeg har lidt et problem som jeg har gået med et stykke tid.
Mine bryster sidder utrolig langt nede. Jeg bruger en 70G, men mine bryster de hænger ikke overhovedet, men min barms fylde sidder ret langt nede. til tider så får jeg ondt i min ryg fordi jeg krummer meget når jeg sidder, jeg har også nogle mærker på min skuldre af min BH, og til tider er jeg nødt til at fjerne stroppen da den gør ondt. Jeg er 175 høj, vejer 71 kilo.
Jeg får ofte målt min størrelse så jeg bruger korrekt størrelse. Jeg har været ved læge for at høre deres råd da jeg er begyndt at få mange gener ved det, men blev lettere og elegant sendt hjem med at jeg skulle finde korrekt Bh størrelse.
Jeg overvejer rigtig meget at få lavet et brystløft, men ved ikke og jeg vil blive afvist netop fordi mine byster ikke hænger??... har også overvejet at få lagt silikone ind, da det holder brystet lidt fastere, men tror det bliver for voldsomt??
Så jeg har brug for nogle rigtig gode råd hvad jeg lige skal gøre, da jeg gene vil prøve at have en længere "overkrop" fra hoften og op til skuldrene, og ikke bare mave og bryster.
Mvh
Lisabeth
Hej Lisabeth.
Hvis din barm ikke hænger men sidder lavt, kan du ikke få foretaget et brystløft, da du i så fald blot vil ende med undertunge bryster (bryster hvor brystvorten kigger op i himlen).
Hvis du har smerter fra din BH strop vil implantater absolut ikke afhjælpe dette problem - tværtimod, så vil dine bryster blive endnu tungere. Det eneste som vil kunne hjælpe er en brystreduktion. Da du har fysiske gener fra din barm, bør du få en anden praktiserende læge til at henvise dig til en plastikkirurgisk afdeling til en vurdering.
Mvh
Plastikkirurg Bo Jønsson, Aleris-Hamlet Hospitaler
Læs også:
Spørg Q’s hypnose-coach
Drømmer du om et nyt smil?
Ny Q på gaden!