Plastikkirurgi
"Jeg føler jeg har en krop som en 50-årig"
"Graviditeten har ødelagt min krop"
torsdag 2.12.10
- Af Redaktionen - Foto: Colourbox
Hej
Mit navn er Stine, jeg er 25 år gammel og har lidt spørgsmål ang. operationer.
Jeg har som 19-årig født en dejlig dreng og har efterfølgende fået utrolig mange strækmærker og en hængemave (meget). Dette går meget ud over min dagligdag, da jeg tænker meget over det og har det dårligt med mig selv, og føler mig meget utilpas.
Desuden er mine bryster som var store i forvejen ikke blevet mindre af graviditeten. Jeg bruger en str. 80G-80H. de er meget tunge og hænger også, og er ikke lige store. Dette går mig utrolig meget på og har sænket min selvtillid rigtig meget. Jeg tænker på det dagligt og har også smerter i skuldrene efter stropperne og ondt i ryggen pga. vægten.
Jeg føler jeg har en krop som en 50-årig der har født 5 børn og det går selvfølgelig ud over min selvopfattelse og mit parforhold.
Jeg har snakket med min læge om dette og han kan godt se problemerne. Han har prøvet at henvise mig til en mave- og brystoperation.
Desværre får jeg afslag pga. min BMI som ligger lige over 25. Jeg er 173 høj og vejer 83 kg.
Det jeg ikke forstår, er hvis man tager vægten af det overskydende maveskin/fedt og vægten af mine bryster, så ligger jeg vel ikke for højt over en alm. BMI og når det drejer sig om så lidt, har det så, så stor betydning??
Håber at få svar, for er meget fortvivlet.
Hej Stine
For at kunne komme i betragtning til en brystreduktion i det offentlige sundhedsvæsen er det et krav at dit BMI skal være under 25. Dvs. at du skal ned på en vægt på ca. 74 - 75 kg. De fleste overvægtige kvinder har en stor barm og vil have en normal stor barm ved en normal kropsvægt. Det er en af grundene til at vægten skal være normal. Ved en brystreduktion vil du under normale omstændigheder kun tabe omkring 1 kg og altså ikke de ca. 8 - 9 kg som du har behov for at tabe.
Mvh
Bo Jønsson
Speciallæge i plastikkirurgi og kosmetiske behandlinger ved Aleris Privathospitaler
Læs også:
"Jeg er slet ikke tilfreds med min krop mere"
"Jeg overvejer rigtig meget at få lavet et brystløft"
Ny Q på gaden!