Hej Hanne
Siden jeg har været helt lille har jeg ikke kunne lide kram & kys, og blev fuldkommen hysterisk hver gang min mor, far eller bare nogle andre ville kramme mig eller sådan noget, har slet ikke kunne holde det ud. 
Og siden jeg har kunnet huske har jeg ikke kunne klare at piger rør mig, de skal ikke kramme mig, jeg kan ikke sove i sammen seng som en pige, de skal ikke holde mig i hånden, og føler det så klamt når min mor krammer mig og får tanker om hun er pervers?

Mine drengevenner har jeg intet problem med krammer mig, heller ikke min bror - det er helt okay, og kan også godt lide at give min far et kram. Men nogle få gange sker der det samme, som sker når min mor vil give mig et kram, at jeg tror han er pervers og så skal jeg bare væk. Jeg forstår ikke hvorfor, for jeg kan ikke huske der nogensinde er sket noget for mig, som skulle have skadet mig omkring intimitet?

Men problemet er, at så længe jeg har kunnet huske har jeg hadet sex, det ikke noget jeg vil og når jeg gør det er det 100% for partnerens skyld. Sommetider kan jeg blive frastødt efter jeg har været sammen med en dreng, fordi jeg føler mig så ulækker og uren. Jeg synes virkelig det underligt, og jeg er rimelig god til at skubbe drenge væk, også fordi jeg er stort set ligeglad hvad de gør ved mig. Så længe jeg ikke skal gøre noget. Det vil sige, at selv om jeg er 18 (snart 19) har jeg aldrig nogensinde givet et blowjob eller prøvet at ride en dreng.

Jeg har været sammen med mange da jeg er en rigtig festglad pige. Jeg elsker at kysse, kramme og blive holdt af, men så snart de vil videre, mister jeg alt for dem.
 
Et andet problem er nok også, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal give et hand- eller blowjob. Jeg føler, at jeg burde have erfaring, fordi jeg var 12 år første gang jeg var sammen med en dreng. Kan du give et godt råd med på vejen?

Mvh. Stine



Læs også : Den store penis guide


 

Sexologen svarer,


Hej Stine
Først mange tak for dit brev. Det bliver lidt svært for mig, og derfor fortæller jeg nogle fact’s og stiller dig en masse spørgsmål som du kan tænke over og du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen.
Det, at et barn ikke vil røres, kan have noget at gøre med at være hypersensitiv. Dvs. at barnet har brug for struktur og en vis regelmæssighed, for at det kan føle sig trygt, altså ikke for mange valg om man f.eks. vil have den røde, gule, grønne eller blå bluse på.

Børn med F.eks. asperger syndrom, har særligt brug for dette og er samtidig meget sensitive overfor berøring og lyde, men også et helt almindeligt barn, kan vægre sig mod berøring, fordi det ikke føler sig trygt. Og hvad var det så der gjorde dig utryg??
Nogle mennesker som har været udsat for seksuelle overgreb, kan huske hver en detalje, nærmest fra dag et, mens andre kan gå i over 30-40 år, før det virkelig står klart. De har således ikke været klar til at se på problemet, selv om de har haft en fornemmelse af at der er sket noget. 


Jeg siger ikke, at du har asperger syndrom, eller har været udsat for seksuelle overgreb – det kan jeg slet ikke vurdere på baggrund af dit brev – men jeg nævner det, fordi disse ting kan medføre ubehag ved nærhed og berøring.
I det du skriver, er der sådan en lidt dobbelthed. På den ene side skubber du drengene væk, kan ikke lide at kramme og på den anden side er du en ”party girl”, der har været sammen med mange fyre, for ”du elsker at kysse og kramme og blive holdt af”. Det sidste ord hæfter jeg mig ved, at blive holdt af, for føler du ikke du bliver holdt af, når det bagefter skal udmunde i sex, altså noget han vil, men ikke dig? Du havde en rimelig tidlig debut, hvordan mon det var og hvor gammel var fyren? Var det før eller efter dette, du ikke brød dig om berøringer?

Det sidste du skriver om selve teknikken er igen lidt dobbelt. For hvorfor koncentrere sig om det tekniske, når dine følelser ikke er med? Er det vigtigt at være ”go' til det” og så give afkald på din krop, der ikke kan mærke noget, og som du føler er ulækker og uren?
Jeg synes du skal kontakte en psykolog eller en sexolog med henblik på nogle samtaler, for meningen med sex er jo, det skal være skønt og rart, hvor du føler dig lækker og nyder din krop og dens fornemmelser. Ved at have skrevet til mig har du allerede taget et kæmpe skridt imod, at der skal ske noget.

Vi har alle ret til at blive elsket for den vi er og ikke det vi gør.

De varmeste kram fra Hanne



Kontakt Q's brevkasse redaktør

Har du et spørgsmål om sex og kærlighed, som du gerne vil have svar på? Så skriv en mail til Q's sexbrevkasse.


 

Du kunne også være interesseret i at læse

Q Web TV : Carl-Mars fem bud til kvinder der ønsker mere kærlighed fra deres mænd
Det værste og bedste ved kvinder
Sådan spotter du drømmemanden


Femina parforholdsDVD
Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk