Spørg diætisten

Diætisten

Navn: Christina Bendix
Alder: 33 år
Baggrund: Klinisk autoriseret diætist og medejer af Lyngby Kostklinik









Hej Christina

Jeg er 18 år og har i løbet at det sidste år taget mindst 5 kg på uden nogen egentlig grund. Nu har jeg i lang tid forsøgt at stoppe udviklingen, bl.a. ved at skifte fra et tykt lag smør på brødet til intet smør (om morgenen) eller spise havregryn med mysli. Jeg har i det hele taget omlagt min kost for at tabe mig lidt eller bare lade være med at tage mere på. Men det har ikke hjulpet, og det frustrerer mig. Jeg var ellers nogenlunde tynd, men nu har jeg fået en mave, som buler ud over bukserne (uden dog at være floppet).

Min vægt lå normalt på omkring 62-63 kg (jeg er 184 cm høj), men nu er den steget til mellem 67 og 69 kg. Jeg tror, årsagen kan være, at jeg stort set konstant har trang til at spise – også selvom jeg ikke rigtig er sulten. Men jeg prøver at spise sunde ting i stedet for at kaste mig over slikskålen. Hvordan kan jeg stoppe den dårlige udvikling og måske tabe mig en smule eller i hvert fald fjerne den mave, jeg har fået? Og hvordan kan jeg på en sund måde stille min trang til at æde, selvom jeg ikke er sulten?

Med venlig hilsen Eva


Kære Eva
Jeg kan godt forstå din frustration, også selvom du er så ung, for problemet er jo lige så reelt for dig som for mange andre. Jeg synes, du forsøger at gøre nogle gode tiltag for at få vægten til at gå ned. Det kan være lidt svært at svare på, hvorfor der ikke sker noget, men en årsag kan være, at du ikke får spist nok af det rigtige i løbet af dagen. Selvom du skal tabe dig, er det jo ikke meningen, at du skal gå rundt og være konstant sulten.

Jeg har nogle spørgsmål, du kan tjekke din kost efter:

• Spiser du mange måltider dagligt? 2-3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider.
• Hvordan er mængderne? Er der ca. ¹/3 tallerkenfuld grøntsager til frokost og mindst ¹/3 til aftensmaden?
• Sukker – hvor meget fylder det? Spiser du det dagligt, ugentligt eller sjældnere?
• Hvad med sodavand, juice, kakao, mælk? Hvor meget fylder det?
• Spiser du magert? Magert kødpålæg, magert kød og fjerkræ?
• Og vigtigt: Er du begyndt at drikke mere alkohol end tidligere?

Det er ofte det, jeg støder på hos unge som dig. At de begynder at gå mere ud, drikke mere, spise anderledes – og alkohol indeholder jo rigtig mange kalorier. Jeg synes, det kunne være rigtig interessant for dig at få lagt et personligt program, så du lige præcis ved, hvad du kan gøre anderledes. For som du kan se, kan der være mange årsager til, at dit vægttab udebliver. Du er meget velkommen til at kontakte mig – jeg vil meget gerne hjælpe dig på vej.

Bedste hilsner fra Christina

Gode mellemmåltider

Yoghurt med mysli
2 dl græsk yoghurt med 20 g mysli fra Urtekram giver dig både protein og fibre.

Smoothie
Blend 50 g brombær, 50 g jordbær, 1½ dl yoghurt naturel, isterninger og nyd en smoothie, der er lige så lækker som en is.

Tørret frugt
30 g tørrede figner og 15 g mandler giver dig protein, fibre og det sunde fedt, som gør dig smuk.

Skriv til diætisten
Har du et spørgsmål om kost, kure eller livsstils ændringer, så send det til Diætist Christina Bendix. Hun svarer både her og i magasinet Q.

Se også:
Spørg Q's personlige træner - og besøg de mange andre brevkasser
Sommerslank på no time
Ny slankekur fra Lene Hansson - Turboslank

Kommentar

  • 08. april 2010 - kl. 10:02
    Synes også det undrer mig at det ikke bliver nævnt i svaret at hendes nye vægt overhovedet ikke burde være et problem men derimod en naturlig sund udvikling. Hun er jo ikke ligefrem blevet tyk, sådan som svaret næsten kunne få det til at lyde. Som om der reelt er et problem. Det er sådan nogle ting der gør at unge får spiseforstyrrelser.
  • 08. april 2010 - kl. 10:02
    Synes også det undrer mig at det ikke bliver nævnt i svaret at hendes nye vægt overhovedet ikke burde være et problem men derimod en naturlig sund udvikling. Hun er jo ikke ligefrem blevet tyk, sådan som svaret næsten kunne få det til at lyde. Som om der reelt er et problem. Det er sådan nogle ting der gør at unge får spiseforstyrrelser.
  • 08. juli 2009 - kl. 15:29
    puha det var da også lige det jeg tænkte, jeg er selv 184og vejre 85 kilo og kunne bare lige forstille mig selv 20 kilo tyndere uha - spis og vær glad, du har kun et liv.
  • 07. juli 2009 - kl. 16:22
    Det kan vel også have noget at gøre med, at du faktisk var undervægtig før og stadig har et BMI på under 20? Så måske er dit nuværende vægtområde ganske naturligt for dig :)

Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk