Hej Christina,

Jeg vil gerne tabe mig, men har svært ved at spise noget lige når jeg vågner. Er det okay at vente med at spise sin morgenmad til 2-3 timer efter man er stået op?

Hvis nej, kan jeg så evt. spise en lille ting, så snart jeg vågner og vente med at spise hele morgenmaden til lidt senere?
Er Skyr blandet med lidt cheasy yoghurt og AXA Fibersund en god morgenmad, hvis jeg gerne vil tabe mig? - og hvor meget skal jeg spise?

Venlig hilsen

Lærke.


Kære Lærke,

Du kan godt vente med at spise din morgenmad, til nogle timer efter du er stået op. Bivirkningen kan være, at man ofte bliver for sulten senere på dagen, når man udskyder sin morgenmad.

Du kan også prøve med bare 1½ dl. yoghurt med 20g müslii uden tilsat sukker eller ½ stk. rugbrød med 1 tynd skive mager ost eller mager /light smøreost.

Du kan godt blande Skyr sammen med cheasy yoghurt. Brug til morgen: 3-4 dl. surmælksprodukt + 40g Fibersund. Det er en passende mængde - som også mætter.

Pøj pøj med morgenmaden og vægttabet!

Med venlig hilsen

Christina Bendix
aut. klinisk diætist

Lyngby Kostklinik

www.LyngbyKostklinik.dk

Kommentar

  • 27. april 2011 - kl. 21:09
    Hej. Jeg har heller aldrig kunnet spise morgenmad, men jeg gør flg: laver havregryn i microovnen og blenter det med juice og smoothiefrugt. Om morgenen hælder jeg det så op, blander med juice og drikker et stort glas. Det er ikke 100% nok, men det er da en start :)

Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk