Hej,

Jeg er en ung pige på 21 år der har tabt 42kg igennem de sidste 4 år (det sidste år har jeg holdt vægten). Jeg skriver til jer for at høre om I kan hjælpe mig.
 
Jeg har kæmpet for at undgå løs hud igennem hele mit vægttab, og derfor styrketrænede min røv i laser. Men jeg har desværre ikke kunne slippe fuldstændigt for det. Det gik udover mine bryster, min mave, mine overarme og min ryg.
Det er ligegyldigt hvor meget jeg taber mig eller hvor meget jeg træner, så sker der simpelthen intet på den front - udover det ser ud til at blive værre. 

Jeg har prøvet at kontakte min sygeforsikring, min læge og flere offentlige sygehuse. Men fordi min løse hud ikke er til fysisk gene (udover at min mave folder midt på og danner en lyserød streg henover maven der klør) så vil de simpelthen ikke hjælpe mig med at få det fjernet.
 
Jeg fik opereret mine bryster i 2008 og satte mig i gæld med 30.000 kr., og eftersom jeg er studerende ser det ikke ud til at jeg på nogen måde kan skaffe de sidste 44.000 kr. det kræver at få opereret mine overarme og min mave.
 
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan være rigtigt at man ingen hjælp kan få? Fordi jeg har prøvet at undgå den løse hud, og derfor er det lige pludselig ikke slemt nok. For mig at forstå kan det tydeligvis bedre betale sig at tage ekstra kg på og i sidste ende få en fedmeoperation på det offentliges regning og efterfølgende operationer for løs hud, også på deres regning. End det kan betale sig at tabe sig kiloene selv, for så er der åbenbart ingen hjælp at hente nogen steder fra. Kan det virkelig være rigtigt?

 
Jeg er 172cm høj, og vejer 57kg. Så det ville på ingen måde være fordelagtigt for mig at tabe mig mere. Men jeg kan heller ikke affinde mig med den krop jeg har nu, selvom det måske ikke er slemt i det offentliges øjne. For mig er det meget psykisk hæmmende, og har gjort at jeg frygter sommeren 2010, hvor jeg endnu engang skal gå igennem en sommer med langærmet bluser og ingen mulighed for at tage på stranden fordi jeg skammer mig sådan over min krop.
Som det ser ud lige nu føler jeg at min kamp mod vægten har været spild.
 
Er der slet intet jeg kan stille op?
 
MVH. Maja




Hej Maja,

Ja det kan synes urimeligt at du ikke kan få fjernet den løse hud svarende til overarme og lår. Man har imidlertid vedtaget at det offentlige kun fjerner løs hud svt maven og bryst efter et stort vægttab. Det gælder også patienter som har gennemgået en slankeoperation (gastric by-pass eller gastric banding). Det har været diskuteret meget, om det er rimeligt at der ikke også tilbydes fjernelse af løs hud andre steder, men problemet er at man ikke ved, hvor man skal stoppe. Skal man i så fald i yderste konsekvens også fjerne løs hud i ansigtet med en ansigtsløftning efter et vægttab. Det kan blive en meget bekostelig affære. Endvidere skal der være fysiske gener af den løse hud og i dit tilfælde har man åbenbart vurderet, at den rynke eller streg du har tværs over maven ikke udgør en fysisk gene.

 Mvh
Plastikkirurg Bo Jønsson, Aleris-Hamlet Hospitaler

Kommentar

  • 20. november 2011 - kl. 17:59
    Er der nogen der kender en god korset lignende trøje/t shirt der virker mod løs hud ? gerne med et link om muligt.
  • 18. november 2011 - kl. 13:22
    du kan med sikkerhed godt få strammet din mave op inden du vælger at få børn,min veninde har fået det gjort og har efterfølgende fået to børn uden problemer og ser lige sådan ud i dag som efter opstramning
  • 31. januar 2011 - kl. 22:27
    Hvis hun får strammet maven op i så ung en alder. Vil det få alvorlige konsekvenser for hende, når hun vælger at blive gravid og få børn... Hvis man virkelig gerne vil have den operation nu er hun nødt til at blive steriliseret for at få det indgreb. Der er mange i bla. usa som har fået hudtransplantationer fordi de fik det kosmetiske indgreb før de var færdige med at få børn. Og det gør sindsygt mere ondt en lidt kløen på maven. Jeg beklager men din afvisning skyldes udelukkende din unge alder. Køb de elastiske bodyshaper, de kan godt stramme huden lidt mere ind naturligt ved at blive presset i form... Mvh Mette
  • 25. oktober 2010 - kl. 20:44
    krav er vist så meget sagt, for det er stadig en bedømmelse der laves af maven, og der skal også være en overhæng af hud på 3cm..og det lyder det ikke til der er, så nej, du må vente til du er færdig med studiet, og så spare op til de operationer du ønsker
  • i dag - kl. 09:44
    Maja har krav på, at få fjernet løsthængende mavehud efter sit store vægttab - på det offentliges regning. Hun skal bede egen læge om at henvise sig til den Plastikkir. afd. i den region hun er bosiddende i. Så længe hun har holdt sit store og flotte vægttab i et år, har en BMI mellem 21-25, og har gener i form af kløe, rødme og svamp under den hængende mavehud, så har hun krav på at få det ordnet. Så det er bare at klø på, og ikke tage et nej for et nej. Held og lykke og tillykke med det flotte store vægttab.

Femina parforholdsDVD
Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk