Fedtsugning
Er Smartlipo fremtidens nye alternativ til fedtsugning?
Fremtidens fedtsugning
mandag 7.2.11
- Af Redaktionen - Foto: Colourbox
Hej Q's kirurg
Jeg kunne godt tænke mig at høre omkring den helt store revolution omkring fedtreduktion der hedder SmartLipo,
Jeg har stødt på det flere gange og det skulle være en metode der kunne fjerne fedt, uden kirurgisk
indgreb. Hvad er jeres holdning til det? Hvordan fungerer det? Hvornår kommer det til Danmark?
Hvad er prisen? Er SmartLipo fremtidens nye alternativ til fedtsugning?
Glæder mig til at høre jeres svar.
På forhånd tusind tak.
Hilsen Annette
Hej Annette
Smart lipo er ikke som du anfører en fedtsugning uden kirurgi. Metoden går ud på, at en laser kanyle bliver stukket ind under huden, som så smelter fedtcellerne. Herefter kan fedtcellerne suges ud på almindelig vis som ved en almindelig fedtsugning eller man kan lade kroppen optage de ødelagte fedtceller. Ved sidstnævnte metode ses effekten derfor først efter flere måneder. Der kan ved en Smart lipo typisk kun fjernes omkring 2,5 til 3 dl fedt mod 4 liter ved en almindelig fedtsugning. Smart lipo udmærker sig ved at have en lidt bedre opstrammende effekt af huden i forhold til en almindelig fedtsugning. Apparatet er dyrt og jeg er ikke klar over om der er nogen klinikker herhjemme som anvender det. Problemet er at det er relativt små mængder fedt som kan fjernes ved denne metode. Smart lipo er således ikke en ny alternativ metode til fedtsugning, men mere et nyt supplement til en fedtsugning.
Med venlig hilsen
Plastikkirurg Bo Jønsson, Aleris-Hamlet Hospitaler
Videoguide: Dyrk sex og tab dig
Læs også: Kristina tester nydelseskuren
Læs også: Q efterlyser DIG!