Kære Bo,
 
Jeg er en kvinde på 33 år. Jeg har fået 2 børn på hhv. 3 år og 11 mdr. Jeg har altid haft en 75B i BH størrelse, men nu er der stort set ingenting tilbage.
 
Jeg har gennem de seneste år, og senest i forbindelse med graviditeten med barn nr. 2, været plaget af cystedannelser i det ene bryst lige ved brystvorten. Der har nu dannet sig et ret kraftigt arvæv der minder lidt om en stor vingummi.

 Ved du om jeg nogensinde vil have mulighed for at for en brystforstørrelse, og kan det blive pænt?
 
Med venlige hilsner
 
Sanne



Plastikkirurgen svarer,

Du kan godt få implantater selv om du har cystedannelser i dit bryst, men det kan være sværere at diagnosticere forandringer i brystet efter du har fået implantater. Hvorvidt det er tilrådeligt at du får implantater kan jeg ikke afgøre. Det kommer an på hvor udtalte dine cyster er. Du bør tale med din brystkirurg, som kontrollerer dit bryst, om det er forsvarligt af diagnostiske grunde, at du får brystimplantater. Med hensyn til det forventede kosmetiske resultat må du ses af en plastikkirurg som vil kunne vurdere dit bryst og dine muligheder for et godt resultat.


Mvh
Plastikkirurg Bo Jønsson, Aleris-Hamlet Hospitaler


Kontakt Q's brevkasse redaktør

Har du et spørgsmål om kirurgi eller kosmetiske operationer, som du gerne vil have svar på? Så skriv en mail til Q's plastikkirurg brevkasse.


 

Du kunne også være interesseret i at læse

Kan jeg få økonomisk støtte til en brystforstørrelse?
Elsk dine bryster
Sådan får du dine bryster til at fremstå bedst muligt


Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk