Kære Heidi

Jeg skriver til dig fordi jeg har brug for hjælp og vejledning. Jeg har aldrig tidligere benyttet mig af at bede om hjælp, så det er meget nyt og grænseoverskridende for mig. Jeg skriver fordi jeg befinder mig i et følelsesmæssigt kaos, og virkelig ikke kan mærke inderst inde hvad det er jeg vil. Jeg prøver og prøver men kan ikke mærke hvad der vil være det rigtige, derfor har jeg virkelig brug for en andens mening.

Jeg lever sammen med en kæreste som jeg har haft gennem flere år. Jeg er selv over 35 år, og har haft fuld skrue på karrieren de sidste mange år. Da jeg mødte min nuværende kæreste var jeg sikker på at det var ham jeg skulle giftes med og som skulle være far til mine børn. Det er jeg bare slet ikke sikker på mere!

Sidste forår fandt jeg ud af at han havde kontakt med 2 andre kvinder via hans mobil. Den ene så han en del til, og det stod på i flere måneder inden jeg opdagede det. Hele min verden brød sammen. Jeg havde slet ikke set det komme. Hele grundfundamentet styrtede sammen - alt hvad jeg troede på i dette forhold var pludselig revet væk under mig. Mit livs elskede havde pludselig ødelagt alt hvad jeg troede på! Det værste var også at han spurgte mig om vi ikke skulle forsøge at få et barn sammen, hvor jeg smeltede fuldstændigt over at han havde lyst til det. Men fandt så ud af, at samme weekend han havde spurgt mig om det, tilbragte han resten af weekenden med den anden. Da jeg fandt ud af alt dette var jeg sønderknust. Jeg skreg og råbte og græd i flere uger. Vi snakkede meget om det, og blev enige om at så skulle vi lade det ligge fremadrettet. Jeg har så ladet det ligge nu i et år, men har virkelig svært ved at genskabe tilliden til ham. Man skal være i stand til at tilgive har jeg læst, og det synes jeg at jeg har gjort - men mistilliden er der stadig og er bange for at den vil være der resten af livet - og det ved jeg altså ikke om jeg vil leve med.


        Sidste forår fandt jeg ud af at han havde kontakt med 2 andre kvinder via hans mobil

Nå men skæbnen vil så, at jeg for et par måneder siden var på forretningsrejse i Belgien, hvor jeg så er sammen med en anden mand. Jeg ved ikke om det var hævn, eller hvorfor jeg gjorde det, når nu jeg ved hvor ondt, modbydeligt og tarveligt sådan noget er. Men bare det at jeg kan finde på det er jeg ret overrasket over. Jeg har stadig kontakt med den belgier, via e-mail og telefon. Han er helt ovenud fantastisk - hold da op! Det vil aldrig blive til mere, men det har været fantastisk at få lov til at føle sig speciel og respekteret.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - kan du ikke hjælpe?

Jeg ved ikke om jeg elsker min kæreste mere eller jeg "bare" holder af ham. Et hvert forhold går jo over i noget "hverdags-lignende" noget, og er det det som vi har nået nu?

Jeg ved at jeg ikke tør få børn med ham som situationen er lige nu, og har været siden sidste år hvor jeg opdagede hans udfoldelser. Jeg har egentlig aldrig haft det store behov for at blive mor, da mit liv har været meget fokuseret på karriere. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på at hvis det skal være, skal det jo snart være… jeg er jo sidst i trediverne og det bliver ikke lettere med tiden at blive gravid.

Når jeg kan finde på at være sammen med en anden, er det så et tegn på at mit nuværende forhold er færdigt?

Min kæreste og jeg ejer flere huse sammen, og det vil jo være langt det "nemmeste" hvis vi kan få det til at fungere. Både økonomisk, men også følelsesmæssigt, da det jo er dejligt at leve sammen med et andet menneske. Du ved, den der hverdags trygge agtige fornemmelse. Han er et varmt og et godt menneske, men jeg kan skisme ikke finde ud af om jeg elsker eller bare holder af? Stiller jeg mon for store krav til kærligheden? Forventer jeg for meget?

Håber du forstår hvad jeg mener? Jeg synes godt nok at det er noget rod alt det her, og jeg bruger fantastisk meget energi på at gå og tænke over det.

Kan du hjælpe med et godt råd, Heidi?

Mange kærlige kaotiske hilsner Kirsten.

Kære Kirsten,

Jeg forstår godt din vrede og din mistillid i forhold til din kæreste. Og når så tunge og destruktive følelser bliver 'fejet under gulvtæppet' så har det ofte den effekt at forholdet og kærligheden begynder at smuldre.

At dit eget sidespring var et udslag af hævn, kan meget vel være sandt. Samtidigt virker det også som om der er en tiltrækning i forhold til belgieren.

Mit bedste råd ville være at I tager en pause og bor hver for sig i en periode, for at finde ud af, om det skal være jer to. Lige nu fylder bitterheden og tvivlen så meget, at du ikke kan mærke, hvad der er rigtigt. Det tror jeg vil blive lettere, hvis I fik noget tid hver for sig.

Hvis I efter en pause tager en fælles beslutning om at satse på hinanden, kunne det formentligt være givende med noget parterapi, for at få arbejdet alle følelserne igennem - altså således at der ikke er mere "under gulvtæppet".

Håber du kommer videre på den ene eller den anden måde.

Bedste Hilsener
Heidi

Bedste Hilsener
Heidi Hersom
Psykoterapeut, cand.jur.

www.heidihersom.dk

Se her, hvorfor mænd er utro

Brev til Q.dk: ”Er min kone utro?”

Læs også: Veninde med kærestens elskerinde

Besøg også Q's coach brevkasse