Hej,
 
Jeg er en nygift kvinde midt i tyverne, som på det seneste har været meget i tvivl, om jeg har gjort det rette ved at gifte mig.
 
Mig mand og jeg har kendt hinanden i nogle år, og har også været gået fra hinanden tidligere, hvor han var i tvivl. Dette var dog længe før vi giftede os.

Han er på alle måder perfekt til mig.. Han er sjov, sød, kærlig, osv. osv... Og så elsker han mig overalt på jorden.
Jeg elsker også ham meget højt, men har for tiden svært ved at finde ud af, om jeg elsker ham, fordi han er som han er mod mig og er min bedste ven, eller om jeg reelt elsker ham, som man bør elske sin mand.
 
For nogle uger siden, til arbejdets julefrokost, flirtede jeg en del med en yngre kollega. Dette udviklede sig til, at vi kyssede.. en masse.. denne aften.
Jeg havde lidt dårlig samvittighed dagen efter, men tænkte, at det ville stoppe igen, og at det bare var en fuldeaften - og gudskelov skete der ikke mere end kysseri.
En lilles uges tid efter julefrokosten, begyndte vi at flirte igen på arbejdet.
Nu er vi nået dertil, hvor jeg kun kan tænke på at kysse med ham og være mere sammen med ham. Vi har dog endnu ikke lavet noget, siden dén julefrokost.
Han er meget anderledes end min mand - og det tænder mig helt vildt. Derudover er han super lækker, meget veltalende, intelligent og nå ja.. ung!
Og så er jeg helt overrasket over, at jeg tænder ham..
 
Jeg går nu og har såå dårlig samvittighed overfor min mand ved at jeg har disse tanker. Dette gør at jeg bliver på arbejde meget længere end normalt, for at undgå at tale med ham.
 
Lige nu burde være en fantastisk tid, da vi er nygifte, men jeg går bare og tænker på, om jeg har gjort det rette ved at gifte mig og om jeg har følelser for min flirt på arbejdet, eller hvad h... der sker.
Jeg kan umiddelbart ikke forestille mig mit liv uden min mand, men på den anden side, kan jeg bare ikke lade ham fra arbejdet være.
Det skal dog siges, at mit sexliv med min mand længe har været enten ikke-eksisterende eller meget mangelfuld.. Jeg har ikke haft lyst til så meget som et kys fra ham. Dog har jeg haft masser af fantasier og lyst til andre mænd. Jeg har ikke rigtig ville se dette i øjnene før nu, men det er virkelig et problem og jeg vil så gerne have mere lidenskab i mit liv.
 
Så brevkasse.. har jeg gjort det rette? Higer jeg blot efter min kollega, fordi jeg nyder opmærksomheden fra en ung lækker fyr? Og hvordan skal jeg forholde mig til det hele?
 
Mvh.
Den splittede

Kære Den Splittede,
 
Du står midt i et klassisk dilemma - kærlighed kontra lidenskab.
 
Kærlighed og lidenskab er nemlig to helt forskellige størrelser:
Kærligheden er det fundament man bygger et liv og en hverdag på. Kærlighed er omsorg, venskab, rummelighed og hengivenhed overfor et andet menneske. Hvor man står sammen i både gode og dårlige tider, og deler både store glæder og sygdom, skrigende børn og sure sokker.
Lidenskaben er den lystfølelse og spænding man oplever i forhold til et andet menneske, som man ikke behøver at kende eller overhovedet have sympati for.
 
Film og romaner prøver at bilde os ind at kærlighed og lidenskab altid "går hånd i hånd" og er "to sider af samme sag". Det er ikke min erfaring - hverken fra mit eget liv eller fra mit arbejde med mange hundrede klienter.
 
Om du vælger kærlighed eller lidenskab må jo være op til dig. Men vær bevidst om at de to ting er noget vidt forskelligt, og spørg dig selv om hvad du vil have både på kort og på lang sigt. Måske er du blevet gift for tidligt??? Måske har du ikke 'løbet hornene af dig', og er således ikke klar til at fordybe dig i kærligheden???
 
Bedste Hilsener
Heidi

Læs også:
Susan K: "Selvfølgelig skal man ikke kaste med ølglas"
Se Camillas Makeover
Sexologens sexlegetøj-guide: "Lily er elegant, feminin luksus"