Kære Hanne
Jeg er 21 år og har haft en dejlig kæreste i 3 måneder. Vi har det skønt sammen og er meget forelskede.
 
Dog lever min kæreste meget usundt. Han ryger, både cigaretter og joints, hver dag. Han spiser meget usundt og drikker flere liter cola om dagen. Desuden dyrker han ingen motion, da han har et stillesiddende job. Indtilvidere har min forelskelse gjort, at jeg muligvis har haft skyklapper på og valgt at se denne usunde livsstil som en lille bagatel. Men som tiden går, kan jeg mærke, at jeg bliver mere og mere træt af hans ynk, da mange af de ting han fejler fysisk, kan forbindes med den dårlige livsstil.

Selv dyrker jeg motion, spiser 6 om dagen, ryger aldrig hash og elsker faktisk også at føle mig sund. Derfor er det svært for mig at blive ved med at se en ung mand ødelægge sig selv.  Til sidst, vil jeg mene at vores sexliv tager skade af hans dårlige fysiske form. Han føler sig ikke særlig tiltrækkende, og jeg kan mærke, at han har det fysisk hårdt, når vi har sex. Jeg har prøvet med opfordringer til gåture, fiskeolietabletter og flere grøntsager - men uanset hvad, så er det jo ikke mig der skal bestemme hvordan han lever... Er det?
 
Alt i alt, er jeg bange for, at hvis han ikke begynder at ændre sin livsstil, kan jeg ikke holde det ud længere! Jeg er meget forelsket i ham, og mentalt er vi som skabt for hinanden. Men han ødelægger sig selv, og det er svært at se på.
Hvad kan jeg gøre?
 
Kh  
Den forvirrede


Læs også : Sådan spotter du drømmemanden

Sexologen svarer,



Kære forvirrede
Som du skriver, fik du det hele serveret lige fra start, men skyklapperne og kærligheds kemien gjorde at du ikke så det, eller tænkte måske, at ” det skal jeg nok få ændret”?

Det er desværre en kvindeting. Vi vil fikse det ’lille’ problem, som vi i starten aner, men sandheden er, at ’vi får hvad vi ser’. Han skal selv have lyst til at ændre sig og tage beslutningen, for hvis det er dig der skal bestemme, ender du med at være som en mor, der går og skælder ud på den uartige dreng. Sådan kan han i hvert fald komme til at føle det og det er ikke godt for forholdet. Tag ansvar for dig selv. Hvad vil du kunne leve med og hvad kan du overhovedet ikke holde ud, beslut dig ud fra det og fortæl ham det. Selvfølgelig kan du også tilbyde at hjælpe og du kan også fortælle, hvad hans livsstil kan munde ud i, men hjælp kun, hvis han vil have den.

Så kan han selv vælge, dig med dine beslutninger og din hjælp, måske I sammen kan finde nogle kompromisser, eller sige at det kan han ikke leve op til.
Jeg håber I finder en løsning der passer jer begge.
Kærlige tanker fra Hanne


 

Kontakt Q's brevkasse redaktør

Har du et spørgsmål om sex og kærlighed, som du gerne vil have svar på? Så skriv en mail til Q's sexbrevkasse.


 

Du kunne også være interesseret i at læse

Den nye manderolle - sådan håndterer du ham
Sådan holder dit forhold balancen


Mad
Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk