Kære Hanne.
 
Jeg ved ikke om du er den rigtige at skrive til, da mit ”problem” egentlig ikk drejer sig om sex, - eller jo, men med en gift mand!
 
Vi begyndte i efteråret at skrive sammen på mail vedr. en bil (han er bilsælger) og forklarede ham på mail at jeg skulle bruge en mindre bil, da jeg var blevet alene med min 3 årige søn.
Han skriver i sin mail om ikk jeg kunne sende ham en sms vedr. bilen, da han var på vej ud af døren. Det gjorde jeg så om aftenen, og vi skrev frem og tilbage om den har bil, og om at det var langt for mig at komme og se på den da jeg bor i Nordjylland og han i Sydjylland. Vi skrev pænt godnat til hinanden, og så troede jeg egentlig at det var dét.


Gratis horoskop : Hvad siger stjernerne om dig i dag?



Vi snakkede sammen hver dag

Dagen efter om morgenen kom der en sms ind på min mobil hvori der stod: ”go morn, har du sovet godt?” Øhh, tænkte jeg lige men høflig som jeg nu er, svarede jeg go morn. Han spurgte derefter om det var ok at han skrev, da jeg bare lød til at være sådan en sød pige. Var selv nysgerrig, og svarede at det var ok. (ville jo også gerne glemme mit tidligere forliste ægteskab) Han begyndte at spørge om hvad jeg lavede, osv. osv. Og jeg spurgte ligeledes ham. Han skrev at han var 2 år ældre end mig (jeg er 32 år) havde været gift i 12 år, og havde to drenge.


Sådan skrev vi sammen HVER dag, og hans beskeder blev sødere og sødere. Jeg skrev til ham at jeg var meget sårbar, og at jeg selvfølgelig var nødt til at passe på mig selv og min søn, hvilket han også forstod og skrev at han aldrig ville såre mig eller gøre mig ked af det… Vi blev enige om at mødes, så jeg kunne se bilen og vi kunne mødes og tale ”rigtigt” sammen. Det gik rigtig godt og hyggeligt og på et tidspunkt nussede han min kind, hvorefter han kyssede mig. Vi kyssede og kælede, det var super dejligt. Kørte hjem med masser af sommerfugle i min mave, for wow – hva skete der lige dér, tænkte jeg.

Han skrev efterfølgende til mig at han måtte indrømme at han var solgt efter vores første kys, og at han ville ønske at han kunne give mig alt. Vi skrev en del om sex og lyster på sms, og det viste sig at vi stort set havde samme lyster, og ting vi gerne ville prøve… Det har jeg aldrig talt med en fyr om før, men åbnede mig bare så nemt overfor ham. Vi mødtes en gang mere i bilen, men var ikke sammen seksuelt – det ville jeg ikk i bilen, det skulle være specielt, og det var han helt med på og syntes det var en god idé. Jeg har så nogle gange lejet et værelse i hans by og er kørt derned, for at mødes med ham. (2 ½ time hver vej.) Første gang på værelset, var vi sammen – jeg var anspændt og kunne ikk rigtig slappe af. Dagen efter kørte jeg hjem igen, og derefter blev han total mærkelig overfor mig.  De søde sms forsvandt og det meste af kontakten. Han skrev at han ikk havde det godt med det, at han lige skulle ha det på afstand, men at han heller ikke ville slippe mig.


Jeg tager så turen igen – mest for at fortælle ham at jeg har fået følelser for ham, og at vi ikke skulle ses mere, men det kom frem på en mærkelig måde, og det endte så igen med at vi var sammen, dog følte jeg at hans tanker var et andet sted end hos os. Kørte hjem igen dagen efter, og  tankerne kørte rundt i mit hoved, for han havde virkelig taget mig med storm, men hvad skulle jeg gøre?! Kunne ikke gøre meget ved det.
Tog så turen igen i mandags, trængte SÅ meget til at se ham og han kom forbi en lille tur og han gav mig det mest fantastiske knus, det var så dejligt at mærke ham tæt på mig igen. Igen ender vi i sengen og han giver mig 2 sprøjte orgasmer lige efter hinanden – det har jeg sgu aldrig prøvet! Vildt! Men hvor fedt! Det var bla. én af vores fælles ”lyster” at jeg kunne gøre det på ham…  Fantastisk!!


Læs også : Mænd vil have forladte kvinder


Jeg skrev et brev til ham

Da han gik gav jeg ham et brev som jeg havde skrevet til ham. Egentlig var det meningen at han skulle læse det, mens vi var sammen med tiden smuttede fra os og han var nødt til at køre. Han tog det med og skrev til mig senere at han ikke vidste hvad han skulle skrive til det… (indsætter hermed brevet, så du kan læse det.) Efter vi var sammen første gang har jeg stort set ikk hørt ret meget fra ham, det er mig som skriver og som prøver at holde kontakten. Når jeg skriver at jeg har lejet værelse, kommer han også. Men efter han er kørt, hører jeg ikk ret meget fra ham mere…  


Brevet til ham

Kære Søde dig, jeg savner dig rigtig meget, savner dine arme omkring mig, savner dine kys, savner den måde du var på! Der går ikke én dag hvor ikke jeg tænker på dig. Ved jo godt du ikke vil miste det du har i Kolding, men det ændrer desværre ikke det jeg føler for dig. Kan ikke finde ud af om det venskab vi havde, betød noget for dig, eller om de beskeder du har sendt til mig, kom fra dit hjerte eller om det bare en måde ”at få mig lagt ned” for dig… Det ville såre mig, hvis det virkelig var sådan… Men kun du kan fortælle mig det. Du vidste fra starten at jeg var sårbar, og vil ikke håbe at du bare udnyttede den situation.

Da jeg mødte dig første gang i XXX, tænkte jeg at du var kanon rar at tale med, men at du ikke lige var min type, så følelser ville jeg aldrig kunne få for dig, så dig derimod som en rigtig god ven – en god ven havde jeg nok brug for på det tidspunkt. Så var slet ikke bange for at mine følelser skulle komme i klemme. Må desværre indrømme at jo mere kontakt vi så havde og jo flere sms’er der var imellem os, gjorde at følelserne lige pludselig overvældede mig. Det virkede bare SÅ rigtigt det hele, tænkte slet ikke på at passe på mig selv, mine følelser og ikke mindst mit hjerte – før det var for sent!

Mine tanker som jeg fortalte dig om, delte lyster på den ene og den anden måde med dig, som jo viste sig at vi jo rent faktisk havde tilfælles, og var åbne om (kan kun tale for mig selv) var kanon. Og at vi med tiden kunne realisere det sammen, virkede bare for fedt!
Da vi var sammen første gang på XXXvej, blev jeg endnu mere sikker – mit hjerte var tabt, tabt til dig. Blev samtidig også bange, for kunne jo ALDRIG fortælle dig det! Med frygten kom også usikkerheden, en usikkerhed og en tvivl om jeg overhovedet kunne stole på dig. Stole på det du havde skrevet og sagt, stole på at du var så fantastisk. Det virkede som om der var to sider af dig. Den ene – ham som jeg kendte og var/er faldt for, den søde, kærlige, varme Sxxxx. Den anden – én jeg slet ikke kendte, følte at alt var væk fra din side. (måske har det aldrig været der…) Alt dét gjorde mig usikker på dig, for det kunne jo ikke passe…! At jeg var faldt for en gift mand, gjorde/gør jo bare tingene meget mere besværligt for mig.


Læs også : Hvilket parforhold lever du i?


Mit hjerte – og jeg ved du hader mig for at skrive det, er desværre ved dig! Du betyder SÅ utrolig meget for mig, og du burde også vide nu at jeg ville gøre ALT for dig! ALDRIG har én taget mig så meget med storm som du har. ALDRIG har jeg åbnet mig så meget for én, som jeg havde overfor dig – på så kort tid..! Måske er det en evne du har, det ved jeg ikke, men det virkede på mig. Sidder nu tilbage med en følelse at et enormt savn. Et savn som ikke kan gengældes, følelser, kys, kærtegn, knus og omsorg som ikke kan gengældes. Jeg ved ikke hvordan jeg skal fjerne alt det jeg har fået for dig, det kan man vel ikke bare, hvis det er ægte. Og miste kontakten til dig, har jeg bestemt heller ikke lyst til…

Da jeg så dig sidst den torsdag, blev jeg igen bare bekræftet i at dét jeg havde/har for dig, er så ægte som aldrig før! Den måde du holdte om mig på, den måde du klemte mig i hånden, bekræftede bare – igen at mit hjerte var/er tabt helt til dig! Et hjerte som du ikke ville passe på, men som du tabte…
 
Ved jeg måske virkede hård, som jeg også fortalte dig da du skulle gå, så kunne du ikke se mig når jeg blev alene, tankerne gik igen og føj den nat var lang… Roen kom da du skrev om morgenen at du var på vej, jøsses hvor blev jeg glad..! Ville ønske at vi havde flere timer, for lige som jeg syntes jeg havde dig helt tæt på, forsvandt du igen – væk fra mig og ud af mit liv… Og igen alene med alle mine forbandede tanker rettet mod dig. Måske var det også det du ønskede for selvom du var hos mig, følte jeg du havde dine tanker andre steder end rettet mod os…

Sagde til dig at vi ikke skulle ses igen, men som det er nu har jeg ikke fortrudt noget mere end præcis den sætning. For kan nemlig ikke bare slippe dig, hvor end jeg gerne ville. De spor du har sat i mig er åbenbart for dybe til bare at fjerne igen… Ved jo godt inderst inde at uanset hvordan jeg vender og drejer tingene, ikke kan blive en del af dig og dit liv. På din helt egen måde har du også fortalt eller vist mig at det er sådan det skal være, Ikke én gang efter den fredag morgen hvor vi igen var sammen, har du skrevet. Ingenting fra dig, fortæller mig at ”det bare var dét” for dig, endnu et nederlag – hold kæft hvor gør det dog ondt..!
 
Du vil ALTID have en helt speciel plads i min sjæl – kan jo ikke skrive hjerte, for det er jo i forvejen ved dig, også selvom du ikke vil have det. Vil heller aldrig kunne glemme dig som den du var overfor mig, eller noget at det vi måske havde sammen…
 
Kærlig hilsen fra mig.  


 
Det var sådan brevet lød. Kære Hanne, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er fuldstændig lost og føler slet ikk jeg hænger sammen mere. Jeg vil se frem til at høre fra dig snarest, har virkelig brug for en rettesnor, for ved ikke hvordan jeg skal gribe det an at være forelsket i ham. 
 
Mange hilsner fra Marianne. 
 


Tag testen : Hvordan ser mænd dig?



Sexologen svarer,


Det er en uge siden jeg modtog dit brev, og jeg kan forestille mig at du synes det er en evighed siden. Men her kommer så mit råd og nok ikke det du ønsker at høre!
Han vil ikke have dig, men ville have din fisse. Han meldte klart ud at han var gift på 12. år, ikke noget om at han var på vej ud af ægteskabet, at du var hans livs kærlighed, men sagde bare al det du ikke har hørt længe, at du er dejlig, fræk, smuk osv, vil jeg tro? Ud fra det, har du håbet at det forholdt sig anderledes, at han fik det ligesom dig, når I nu havde været i seng sammen, når det nu var så fantastisk?

Han kan have gjort det før? Andre kan som du give informationer om deres liv lige nu, som du, at du var enlig med en søn på 3. Ud fra det kan man formode at det er længe siden der har været en mand tæt på dig, og at der måske var en chance for at få noget uforpligtende sex, noget spænding, for han har ikke intentioner om at forlade det der hjemme, selvom sexlivet halter.

Nogle kvinder bliver forelsket når pikken har været inde 3 gange og har brug for at fortælle om det, som dig og mig. Har selv været der, hvor du er, flere gange. Men det er ikke det han vil have. Han vil have dejlig sex, når det passer ham, og så kan du gå og vente længselsfuldt og ikke tænke på andre end ham. Imens sidder han derhjemme i sin lune stue, med konen og børnene som intet var hændt.
Selvfølgelig er han ikke skruppelløs og får sikkert dårlig samvittighed over at du kommer i klemme med din sårbarhed og at han er utro, og jeg tror det er derfor han trækker sig. Samtidig, når du fortæller om dine følelser, vil det føles som om du kræver det samme fra ham og det kan han ikke give dig.


Det er ham der ville have fat i dig og det falder du for, ikke fordi han er lækker og du skriver selv at han ikke er din type. Inderst inde ved du, at han ikke bliver din og måske derfor vælger du ham, for du er ikke klar til at have et menneske helt tæt på dig, men han er spændende og giver dig sprøjte orgasmer. Dem kan du også få i en swingerklub!
Jeg lyder nok lidt hård, men jeg ved at vi kommer til at idyllisere disse mænd og det fortjener du ikke at bruge hver en vågen time på, at vende og dreje hver en sætning han har sagt, et blik hvad det betyder og en berøring, hvad den har gjort ved dig.

Måske har du prøvet noget lignende før, mødt en type, der ikke fik dig til at vokse, men fik dig til at spekulere? Når vi kvinder får det sådan, er det oftest fordi vores far ikke har været der for os, på en eller anden måde, ikke af ond mening, men de har bare ikke været i stand til at gøre det anderledes. Hvad med din far?

Drop ham, få ham ud af dit system og tænk på, hvilken mand der ville være den rette for dig? Hvad skal han indeholde, hvilke ting er vigtige i det forhold du skal have, altså dine værdier? En god bog du kan læse er ”Kvinder der elsker for meget” af Robin Norwood. Her vil du nok støde på en del smil ved genkendelsens ’glæde’. Jeg ønsker dig en masse kærlighed på din vej ”Hvis kærligheden er en illusion, så til helvede med virkeligheden.”


Kontakt Q's brevkasse redaktør

Har du et spørgsmål om sex og kærlighed, som du gerne vil have svar på? Så skriv en mail til Q's sexbrevkasse.



Du kunne også være interesseret i at læse

Carl-Mars fem fif til kvinder der ønsker mere kærlighed fra deres mænd
Sådan spotter du drømmemanden


Femina parforholdsDVD
Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk