Britney Spears
Tak til Britney
Ved at vise før og efter billeder af sig selv hjælper Britney Spears kvinder verden over til at forstå, at de ikke skal sammenligne sig selv med kvinder i medierne.
mandag 19.4.10
- Af Redaktionen
”Du kan lige så godt sammenligne dig selv med en tegneseriefigur og være ked af, at du ikke har lige så store øre som Minnie eller fødder som Andersine!”
Sådan har jeg forsøgt at opdrage min nu 15-årige datter til ikke at sammenligne sig selv med de kvinder, som hun ser i medierne. Og i dag ved min datter, at kvinderne i bladene og på tv er billedbehandlet. Hun ved nu, hvorfor mediekvinderne har så hvide tænder, så skinnende hår, så ens og ren teint, så slanke kroppe og i det hele taget bare ser så meget bedre ud end alle andre i omgangskredsen. Kvinderne i medierne er nemlig ændret og fikset. De er ikke den ægte vare. Og nu kommer Britney Spears så med tungtvejende bevis.
Se også: Qvinde TV: Q tester slankewrap
Britney viser sandheden frem
Den skandaleombruste sangerinde har simpelthen forlangt, at uretoucherede fotos, som er taget i forbindelse med en reklamekampagne for modefirmaet Candies, også skal offentliggøres samtidig med efter-billederne. Hun vil nemlig vise alle kvinder, at virkeligheden som regel er billedbehandlet.
På de manipulerede billeder af Britney er appelsinhuden på lårene pist væk, numse og lår er gjort mindre, og en tatovering er fjernet fra ryggen. Taljen er slankere, ligesom tør og hård hud på hælene er forsvundet.
Lizl Rand på 41 år med datteren
Elizabeth på 15. Foto er taget i
regn og rusk og IKKE behandlet. Jeg må da lige hurtigt indskyde, at den 28-årige sangerinde altså ser fuldstændig fantastisk ud på før-billederne. Så hun havde jo slet ikke behøvet at blive fotobehandlet. Tak til Britney for hendes mod. Det er så sejt gjort af en stjerne, der lever i en verden, hvor glansbilleder er vigtigere end sandheden, og hvor illusion er den vare, man sælger.
Og igen minder hun os alle om, at vi ikke skal sammenligne os med kvinderne i medierne. De er lige så uægte og konstruerede som tegneseriefigurer.

DEBAT:
Hvad synes DU om mediernes fremstilling af kvindekroppen? Er den overdrevet? Tror du det har en effekt på vores eget selvbillede, eller er noget vrøvl?
Deltag i debatten her
Læs også:
TV-premiere: de fede trin
Q tester: sov dig slank