Nivea Award
Lykken er at hjælpe andre
”Det er dejligt at være der for andre og hjælpe. Uanset om man gør det i det store eller det små.”
tirsdag 6.4.10
- Af Lizl Rand
Hverdagens heltinder skal belønnes!
Derfor har jeg sagt ja til at være talskvinde for Nivea Award 2010, der hylder kvinder, der gør livet smukkere ved at hjælpe andre.
Jeg ved, at der findes rigtig mange kvinder rundt om i landet, der gør en kæmpe indsats. Som helt uselvisk er der for andre – enten i deres familie eller ved at arbejde frivilligt og hjælpe fremmede.
Det vil Q, Oestrogen.dk og jeg gerne være med til at støtte op om. Derfor opfordrer jeg til, at vi hylder de kvinder, der gør en forskel i vores hverdag.
Så kender du én kvinde, der fortjener en påskønnelse – skal du skynde dig at nominere hende – se her på siden hvordan.
Vi har dog allerede udvalgt tre kvinder, der uselvisk glæder andre, og som derfor er blevet nomineret til Nivea Award.
”Jeg har et behov for at hjælpe …” Sådan siger 22-årige Sugi, der har samlet medicin ind for 13 millioner kroner, så de nødlidende i flygtningelejre på Sri Lanka kan få medicin.
”Det er et privilegium at kunne gøre en forskel,” lyder det fra 30-årige Anna, der har stiftet girltalk.dk og på den måde hjælper unge teenagere med ondt i livet.
”Jeg føler på ingen måde, at jeg ofrer mig selv,” forklarer 35-årige Dea, der holder jul for børn og unge, der ingen steder har at være.
Men fortvivl ikke – hvis du nu sidder og føler dårlig samvittighed over, at du ikke har sat så store projekter i gang for at hjælpe andre. For ofte ligger det store i det små. Venlige gerninger, som gør en forskel i vores hverdag. Et lyttende øre, en hjælpende hånd, et medfølende smil – når enten man selv eller andre i nød har allermest brug for det.
Jeg kan da også kun prale af at være udråbt som “hunde-helt” fordi jeg indfangede en løs hund og stemte dørklokker i mit parcelhuskvarter, indtil jeg fandt ud af hvor den lille buldog, der var løbet hjemmefra, boede.
Almindelig reaktion – der bagefter gjorde mig tilpas og fuld af liv.
Jeg følte glæde ved at være med til at hjælpe. Ligesom vi jo også alle kender til den glade følelse, vi bliver fyldt op af, når vi støtter et ældre menneske over gaden, hjælper en veninde eller familiemedlem med noget praktisk, samler ind for nødhjælpsorganisationer, donerer penge til nødlidende etc.
Det er dejligt at være der for andre og hjælpe. Uanset om man gør det i det store eller det små.
Forkæl én du holder af
med smykker
Kh Lizl,
Chefredaktør på Oestrogen, Q og Tidens Kvinder
Læs også:
Hverdagens heltinder skal belønnes
Sådan får du babybløde albuer
Qvinde tv: Skab den ultimative arbejdsglæde