Bagerst til venstre: Dorte Rømer, forrest: Hanne Visti
Læserhistorie
Når man føler sig som ”det tynde øl”
Træd ud af dine veninders skygge
tirsdag 13.7.10
- Af Ida Haagen Hansen, Foto: Hanne Paludan Kristensen
De fleste af os kender godt det der med, at det er veninden, der render med opmærksomheden. Hende fyrene kigger langt efter, hende som har en rand af venner om sig konstant, alt imens man sidder tilbage og føler sig dum, grim og tilovers. Stand-upkomikeren Dorte Rømer kender rollen som det tynde øl ud og ind, men endte med at træde ud af sin venindes skygge
Hanne var cool
Dorte Rømers følelse af at følge med som det tynde øl sprang ud i fuldt flor i teenageårene, hvor hun blev veninde med Hanne – den smukke og feterede pige, som Dorte kendte lidt fra vejen, og som hun kunne kigge langt efter på den teaterskole i Tårnby, de begge gik på. - Hanne var cool og havde sin helt egen stil. Og så var hun sådan én, alle ville være ven med – og hun fik altid fyrenes øjeblikkelige opmærksomhed, fortæller Dorte Rømer. Det var en af grundene til, at Dorte Rømer fra begyndelsen af venindeforholdet var underhunden. Ikke at Hanne kuede hende eller opførte sig arrogant eller nedladende.
Overset af sin egen kæreste
Dorte Rømer husker alt for tydeligt, hvordan hun for eksempel var ude med sin første kæreste, og Hanne var med. Kæresten råflirtede med Hanne, mens han totalt overså Dorte. Det hele snørede sig sammen i Dorte, men hun lod sig ikke mærke med noget udadtil. Men oplevelsen af at være tyndere end det tyndeste øl var svær at skyde fra sig. Hanne erindrer ikke episoden. Ligesom det slet ikke var en del af hendes bevidsthed, at hun skulle være specielt smuk eller feteret. Og hun oplevede aldrig Dorte som hverken svag eller underlegen: - Tværtimod, faktisk. Dorte var ekstremt intelligent, og det så jeg i den grad op til, siger Hanne.
Forfordelt hjemmefraDortes oplevelse af altid at hænge bagefter havde i virkeligheden sine rødder i en helt grundlæggende og generel mindreværdsfølelse, som var blevet banket ind i hende både hjemmefra og i skolen. Hun havde ikke udseendet med sig, hun blev forfordelt i forhold til sin storebror – drengebørn var vigtigere i Dortes forældres øjne – og hun havde altid oplevelsen af ikke at passe ind nogen steder. Veninden Hanne tænker i dag tilbage på Dorte som en lidt sart type, som hun havde lyst til at passe på og tage sig af. Men dengang oplevede hun blot Dorte som et energibundt, der altid underholdt, når de var ude sammen.
Den ultimative ydmygelse
Mens Hanne kunne vælge og vrage mellem fyrene, oplevede Dorte, at hun skulle kæmpe mere for at få kærester. Men nu havde hun en. Efter hun første gang havde været i seng med ham, fik han imidlertid Dorte til ikke bare at føle sig som “det tynde øl”, men mere som det argeste skrald: ”Han lænede sig tilbage og strakte armene i vejret. Og så kom det ud af munden på ham: Åhh, hvor er det godt, jeg har dig, indtil jeg får Hanne.” Jeg troede jeg skulle dø. Det var det vildeste slag, kommer det med et meget direkte, alvorligt blik fra Dorte. Hanne var naturligvis uforskyldt i episoden, men den satte om noget Dortes selvfølelse, eller mangel på samme, på spidsen.
Det store gennembrud
Der skulle en ny mand til for at give Dorte troen på sig selv. Hanne var kæreste med en særdeles lækker fyr – som pludselig så til Dortes side. Og så skete det. En aften kyssede fyren og Dorte på hinanden ... Dorte fik vildt dårlig samvittighed, men det boostede hende også. Fyren slog op med Hanne til fordel for hende! - ”Jeg kan også!” Det var præcis sådan, jeg følte det lige dér, fortæller Dorte. Set i bakspejlet blev dette et gennembrud for Dortes selvfølelse. Pludselig indså hun, at hun ikke ville være med til blot at være en del af den kødrand af venner og veninder, der altid omgav Hanne. Hun ville faktisk prioriteres positivt af sin veninde.
Vær ikke bange for at stå alene
Det sled på venskabet at tage konfrontationen, fordi de to ikke umiddelbart oplevede deres indbyrdes forhold på samme måde. Men set fra Dortes synspunkt var det helt nødvendigt. - Du skal mærke efter, om det giver mening, hvis du er i et venskab, hvor du ser dig selv som “det tynde øl”. Og hvis der ikke er en dybere mening med det, eller du ikke kan forklare, hvilket formål det tjener for enten dig selv eller din veninde, så skal du ikke være bange for at bryde ud og stå alene, mener Dorte. Dorte og Hanne er endt som de bedste veninder og er i dag meget tætte.
Se også: