Fakta

Kom i kontakt med de afdøde hos Mariakaisa!

Læs om hendes udrensnings-pakker her

Jeg sidder hjemme i min lejlighed i slutningen af maj i år, og skriver en historie på min computer. Der er tændte stearinlys, rødvin og cigaretter overalt – og så er der Temptations i højtalerne bag mig.

Mens jeg sidder midt i en sætning, føler jeg mig pludselig forstyrret. Lyden af musikken bliver ligesom lidt mere insisterende. Jeg kigger bagud - alt virker normalt. Det sker igen, og så vender jeg min stol for at betragte mit musikanlæg – det lyder altså som om at musikken bliver lidt højere. 

Fakta

Tema-aftener i Skindergade 28A, kbh er hver 1. tirsdag i måneden, kl. 19.00-21.30

Opstart d. 5. oktober med emnet "Clairvoyance og afdødekontakt"

Meditationshold a 5 gange - også i Skindergade

Opstart torsdag d. 23. september kl. 19.30-21.00.

Tirsdag d. 21. september kl. 19.30 kan du møde Mariakaisa i Skindergade. Her fortæller hun om kommende kurser og andre aktiviteter. Du har mulighed for at stille spørgsmål om meditation, ånder, spøgelser, energier og balance i hverdagen.

Læs meget mere på Naebbet.dk

Da der stadig ikke er noget at se, skal jeg lige til at vende mig om mod min computer igen, men så sker det. Pludselig eksploderer lyden, og i takt med at musikken med ét bliver meget høj, kan jeg se at volume-knappen på mit anlæg drejer rundt i urets retning.

Jeg får et chok og skynder at rejse mig for at slukke for musikken. Jeg står og stirrer på knappen, der har drejet rundt af sig selv, og føler mig dybt frustreret over at have fået endnu en forskrækkelse. Det er nemlig ikke første gang, at der er blevet skruet op for min musik, uden at det er mig, der har gjort det.

På jagt efter ånder
I dag har clairvoyant og medie Mariakaisa været på besøg for at undersøge, hvad der foregår. Hun kan rense hjem, der er hjemsøgt af mystiske hændelser – ligesom mit.

Jeg har intet fortalt hende på forhånd. Ikke andet end at jeg har haft ”nogle oplevelser”, og at hun meget gerne må komme på besøg og fortælle, hvad hun mærker. Mariakaisa ved på den måde ikke, at jeg bor i en bygning, der engang har fungeret som enkehjem.

Læs også: Alternativ aften: "De ramte plet!"

Hun ved heller ikke, at jeg et par gange har oplevet, at min køkkendør pludselig har låst sig selv – eller at det er sket, at dørens håndtag har bevæget sig, og nøglerne har raslet uden, at der var nogen i nærheden.

Da Mariakaisa kommer ind af min hoveddør, er det første jeg får øje på en slags firkantet kuffert, hun har med. Den ligner en mellemting mellem en skattekiste og en gammeldags læge-taske.

Mariakaisa
Mariakaisa selv udstråler fra starten en dejlig jordbundenhed - der er ikke noget perlekæde-og-glimmertørklæde over hende. Hun virker fattet og bestemt – et lettilgængeligt væsen, lige fra hun træder ind af døren.

En gammel dame
Vi sætter os ned i min sofa, og hun fortæller lidt om ånder, husrensninger og mystiske hændelser. Jeg spørger hende, hvad hun kan mærke i mit hjem.

”Jeg mærker helt tydeligt en gammel dame, som hører til her”, siger Mariakaisa og peger rundt.

”Hun er sirlig og ordentlig og renlig”, fortsætter hun, men afbryder hurtigt sig selv ”nej ikke renlig, – PROPER, skal jeg sige. Hun er meget proper.”

”Hun virker som en skolefrøken, og har håret strøget tilbage i en frisure i nakken.” siger hun, og fortæller at kvinden er cirka 160 – 165 cm. høj, slank af bygning, cirka 67 år gammel da hun døde, og har boet i min lejlighed engang i slutningen af 1930’erne. Hun tog altid forklæde på når hun skulle lave mad, og brugte briller når hun skulle læse.

”Hvad er specier?” spørger Mariakaisa pludselig. Jeg ved det ikke. ”Hun kan godt lide at lave specier. Det ligner en slags småkager" siger Mariakaisa mens hun kigger ud i luften, og ser ud som om hun har et tydeligt indre billede for sine øjne

Læs også: "Du bor i dødens hus!"

"Det er sådan nogle små, runde, hvide nogle. Specier er altid godt!” siger hun. Men hverken Mariakaisa eller jeg har nogensinde har hørt om specier.

"Din musik er for høj!"
Kvinden havde ingen børn og heller ingen mand, ”for mænd er noget værre rod” citerer Mariakaisa hende. Hun fortæller, at kvinden hedder Marie.

”Hun er sådan en, der godt kan lide, at der er pænt og ryddeligt over det hele”, fortæller Mariakaisa ”og hun synes altså, at du er lidt mærkelig” fortsætter hun, og griner.

”Hun vil gerne sætte skik på dig! Hun synes, du skal se at få styr på dit liv”. Så remser Mariakaisa en række ting op, som Marie er utilfreds med. Jeg har for eksempel ingen faste spisetider – jeg spiser på underlige tidspunkter af døgnet, og det er noget rod i Maries øjne. Og så er jeg generelt alt for ”vild” i min energi i forhold til, hvad hun bryder sig om.

”Hører du meget høj musik?” spørger Mariakaisa mig, og det må jeg jo i sandhedens tegn svare ja til. ”Det er hun heller ikke så vild med – det larmer så frygteligt! Det støjer. Det er næsten din musik, der er det værste. Nu må du altså holde op med det pjat!” siger Mariakaisa og får pludselig et lidt andet matador-agtigt sprog.

Låser min dør
Men der er noget, der ikke hænger sammen. Er det Marie der skruer op for min musik? Og hvorfor gør hun det, hvis hun synes, det larmer? Jeg fortæller Mariakaisa om min oplevelse med musikken, og hun siger:

”Jamen det er da klart – det er den eneste måde hun kan trænge igennem til dig på! Hun prøver at fortælle dig, hvor irriterende det er. Det er også fordi, at du hører noget underligt musik. Marie kan godt lide klassisk musik eller noget stille sang – det andet er alt for vildt!”

Marie sørger altså for, at jeg får smagt lidt af min egen medicin. Jeg skal åbenbart traffes for min dårlige opførsel! Vi griner lidt, og jeg spørger Mariakaisa hvor i min lejlighed, Marie er.

”Hun går rundt i din stue. Når hun kommer ud i dit køkken, bliver hun forvirret og vender om. Hun kan ikke forstå det – det ser helt anderledes ud, end hun er vant til.”


Få personlig
clairvoyance
Det har Mariakaisa ret i. Mit køkken er bygget helt om. Udover at looket i dag generelt selvfølgelig er lidt anderledes end dengang, blev det - inden jeg flyttede ind – indrettet omvendt af den originale struktur.

”Det eneste, der ligner sig selv, er din køkkendør – den er hun tryg ved” siger Mariakaisa, og fortsætter ”du må altså have oplevet noget med den køkkendør.”

Og det har jeg jo! Jeg fortæller at den låser sig selv, og Mariakaisa svarer:

”Jamen, du husker da heller aldrig at låse din dør!”.

Vi griner lidt, og hun citerer Marie i et indigneret tonefald: ”Man må tjekke, at hun har låst til bagtrappen! Det glemmer hun jo.”

Det må jeg indrømme, er rigtigt. Jeg går tit rundt i huset, uden at den dør er låst – en utilgivelig forseelse i Maries øjne.

En skål med eddike
Mariakaisa mener, at grunden til, at Marie stadig er her, er, at hun er besluttet på at sætte skik på mig. Hun har simpelthen en mission om at opdrage på mig, indtil jeg har fået styr på mit liv. Hun ved ikke, at hun er død, og hun skal sendes af sted til den anden side - det vil Mariakaisa hjælpe mig med.

Efter at hun har åbnet sin lokkende kuffert, finder hun to krystaller, hun skal bruge. Hun sætter sig ned på gulvet, og går ind i sig selv. Der er ingenting, der eksploderer eller går i stykker – der er helt fredeligt i stuen, mens hun sidder og trækker vejret dybt et par gange. Efter to - tre minutter rejser hun sig op, og siger:

”Det gik lettere, end jeg havde regnet med. Hun ville gerne følge med mig til den anden side. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og til sidst lod hun sig overtale. Jeg overbeviste hende om, at hun alligevel ikke kan få skik på dig, så der er ingen grund til at blive. Hun kunne godt se, at du ikke er let at opdrage på, så hun sagde, at hun gerne ville med, hvis du bare husker at sætte en skål med eddike frem. Den skal tage lugten.”

Læs også: Fitness til clairvoyance-musklen

”Lugten? Hvilken lugt?” spørger jeg. ”Jamen, den skal bare tage lugten” svarer Mariakaisa "jeg ved ikke hvad det er for en lugt."

Efter uddrivelsen er slut, Googler jeg "eddike lugt", og i det øjeblik jeg ser resultatlisten, går det op for mig, at der er endnu én af mine vaner, Marie ikke bryder sig om. Det viser sig nemlig, at en skål med eddike i følge et gammelt husråd skulle tage lugten af cigaretrøg.

Nu står der en skål med eddike i min vindueskarm - og så håber jeg ikke på mere bøvl med Marie!


Er dit hus hjemsøgt? Skriv til Vigga på Vigga@oestrogen.dk, og få Oestrogen.dk og Mariakaisa på besøg - så laver vi en billedreportage fra dit hjem.

 

Kommentar

  • 11. september 2010 - kl. 15:57
    He he, ja ikke nemt at bo sammen med sådan en, godt hun kom over på den anden side.

Femina shopbanner
Spiseforstyrrelser
Har du haft en spiseforstyrrelse?
Nej
Ja, tvangs-overspisning
Ja, anoreksi
Ja, bulimi
Ja, men ikke en af de ovennævnte
Nej, men jeg er overvægtig
Nej, men jeg er undervægtig
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk