Behøver jeg din kærlighed?
Elsk dig selv
Forbedre dit liv med den kærlighed, der findes i dig nu
torsdag 11.3.10
- Af Q´s Coach og foredragsholder Gitte Koldtoft, www.koldtoft.dk, Foto: iStockphoto
En kæreste kan udgøre glasuren på kagen – men du er selve kagen. Derfor har du ikke brug for en andens kærlighed til at gøre dig hel. Du er hel i dig selv, og den kærlighed, du søger udadtil, besidder du allerede. Men hvordan forbedrer du dit liv med den kærlighed, der findes i dig nu? Er du klar til at tage på en indre kærlighedsrejse? Vi begynder NU!
”Du gør mig hel.” Sådan sagde Tom Cruise til Renée Zellweger i filmen ”Jerry McGuire”. Ord, der kan få kvindehjerter til at smelte. Problemet er bare, at de ikke har hold i virkeligheden. For virkeligheden er, at du ikke har brug for en andens kærlighed til at gøre dig hel. Du er hel i dig selv, og den kærlighed, du søger udadtil, besidder du allerede. Men hvordan forbedrer du dit liv med den kærlighed, der findes i dig nu? Det gør du ved at huske på, hvem du er. Ved at lytte, tale og røre hver dag og ved at praktisere ekstrem venlighed.
ØVELSE
Husk, at frygt altid er adskillelse fra den, du er. Kærlighed er altid forbindelse med den, du er. Næste gang dit indre sludrehoved fortæller dig noget negativt om dig selv, så gentag følgende sætning minimum 25 gange. Klip ud og hæng op på dit spejl: ”Jeg er kærlighed og åbner
op for, at endnu mere succes strømmer i min retning”
Hvem er du?
Som coach er min største opgave at hjælpe klienten med at huske, hvem hun i virkeligheden er. At støtte hende i at komme tilbage til det energiflow, hvor hun tillader ubegrænset succes at strømme i hendes retning.
Jeg tager udgangspunkt i, at vores autentiske jeg er ren kærlighed, ren potentiale, ren energi. Og så får du måske ar på sjælen i årenes løb og tror på de programmeringer, andre har installeret i dig, om at du ikke er god nok, pæn nok og derfor ikke fortjener det bedste, livet har at byde.
Løgne, der blokerer for det positive flow, der bare venter på, at du tager imod det.
Sådan får du mere kærlighed ind i dit liv
Forfatteren til bogen ”Kærlighed der forvandler”, Marianne Williamson, siger,
at du kun kan mangle det, som du ikke selv giver i en given situation. Så lad være med at bekræfte igen og igen, at du mangler kærlighed i dit liv, for hvordan kan du mangle noget, du selv er?
Din opgave er i stedet at føle den kærlighed, du selv er ved at give den til dig selv og andre så meget som muligt. Du kan udtrykke kærlighed på tre måder:
1. Ved at lytte opmærksomt
2. Ved at vise din værdsættelse i ord og handlinger
3. Ved at berøre
Kærlighed gør sund
Vær venlig, og få mere energi
Kom til selvudviklings- og velvære kurser med Q Klub
Få styr på blodsukkeret i familien – køb ”Sukkersheriffen” i Q’s shop
