Få gode soverytmer

Når et barn ikke vil sove, påvirker det familien på mange måder. Ofte har forældre følelsen af ikke at slå til, og de bliver mere og mere magtesløse, mens tingene kan føles uoverskuelige. Få Sovecoach Jeanette Wegge-Larsens gode råd her

Læs også: Q tester: Sov dig slank


Hovsa-løsninger
For nogle opstår søvnproblematikkerne, når forældrene bevidst eller ubevidst på en eller anden måde hjælper deres børn til at falde i søvn, og denne hjælp bliver på sigt en betingelse for, at barnet kan lægge sig til at sove. Disse betingelser har Jeanette givet udtrykket ”hovsaløsninger”.

- Børn har en helt særlig døgnrytme, hvilket betyder, at de sover i kurver af ca. 45 minutters varighed. Hvert tredje kvarter glider barnet så at sige fra dyb søvn hen i en mere overfladisk og vågner let. Det er her, barnet har brug for evnen til at kunne falde i søvn igen selv. Faren ved hovsaløsninger er, at forbinder barnet det at falde i søvn med at blive vugget, ammet, gået tur med, hoppet på en bold, kørt i bilen eller lign., vil det forvente dette gentaget under de lette opvågninger natten igennem.   

Læs også: Prøv selv Sov dig slank-kuren

Tryghed er grundstenen
Ifølge Jeanette handler det at lægge sig til at sove først og fremmest om tryghed. Barnet skal aldrig blive i tvivl om, at mor og far altid er der, hvis det har brug for det. Desuden:
1. Barnets hverdag bør følge en alderssvarende dagsrytme, så barnet ved, hvad det kan forvente.
2. Det er vigtigt at implementere gode putteritualer, der sender et tydeligt signal om, at dagen er slut, og det er tid til at sove.
3. Giv barnet en hjælp til at sove, som på sigt kan trappes væk igen.
4. Lær at forstå dit barns signaler og lær at skelne mellem, om det har brug for dig eller bare vil have dig. Se tiden lidt an i stedet for at springe til med det samme.

Jeanette er uddannet socialpædagog, se mere på sitet Sovecoach

Se også:
7 gode vaner på 7 dage

Familie uden kemi af Lene Midtgaard & Tino Rabe Tønnesen
Få en sundere familie

 

Kommentar


Ude og hjemme spilleklub
Dig og yoga
Dyrker du Yoga?
Ja
Nej
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk