Selvudvikling
Ole Henriksen: 4 tips til en bedre hverdag
torsdag 26.8.10
- Af Kristine Poulsen – Foto: Privat
Få nøglen til en hverdag fuld af energi
Ole Henriksens smittende humør er en inspiration for mange. Han afslører nu en del af hemmeligheden bag det positive livssyn, som han er så berømt for.
1. Gå lidt væk fra din arbejdsstation (f.eks. skrivebordet). Luk øjnene, mens du trækker vejret dybt (træk vejret ind og ud meget langsomt) i ca. 5 minutter. Det virker som en powernap, og du vil føle dig fuldstændig genopladet.
2. Hjælp andre. Det giver en boblende (og vedvarende) lykkefølelse at hjælpe andre. Det kan eksempelvis være et velgørenhedsprojekt i dit nabolag eller lektiehjælp til udenlandske børn, der bor i Danmark.
3. Læs mindst én bog hver 3. måned, der handler om sundhedsrelaterede emner som ernæring, fitness, mental styrke og spiritualitet. Du vil med garanti blive overrasket over, hvor meget den slags bøger kan inspirere og sætte skub i hverdagskvaliteten.
4. Glem ikke at elske og værdsætte dit spejlbillede hver eneste dag. Især er det vigtigt, at du får øjenkontakt med dig selv. Det vil give dig et positivt syn på dig selv og øge andres positive syn på dig.
Læs også: