Kvinder der kan
Anna donerer sine æg til barnløse kvinder
Hun hjælper i kampen mod barnløshed
torsdag 2.9.10
- Af Britt Nørbak – Foto: Jens Peter Engedal og Ditte Capion
Indhold:
Kræftramte kvinder har inspireret Anna til at blive ægdonor. Kvinderne er afhængige af de donerede æg for at få børn, og Anna er lykkelig for at give så stor en gave.
Kræftramte kvinder
Anna fik ideen til at donere sine æg fra en artikel om unge kvinder med kræft. – Jeg har doneret, fordi jeg på et tidspunkt læste om unge kvinder, der havde fået kræft i æggestokkene. Først skulle de igennem en kamp mod kræften, og bagefter skulle de kæmpe mod barnløshed. Tænk hvis mine æg kan hjælpe barnløse kvinder og måske resultere i tre hold tvillinger. Det ville da være fantastisk, udbryder Anna.
Kæresten bakker op
Hun henvendte sig på Rigshospitalets Fertilitetsklinik, hvor hun efter en samtale blev scannet og fik taget en blodprøve. Hun var sund og rask og dermed egnet som donor. – Jeg var helt afklaret med, at jeg ville donere æg, og jeg var glad for at blive godkendt som donor, siger Anna. Hendes familie og venner ved, at hun har doneret æg, og kæresten har støttet hende i hele processen. – Min kæreste syntes, at det var en god idé. Jeg tænker slet ikke, at de æg, jeg har doneret, var mine egne. Det var bare en gave, jeg fik lov at give, siger Anna

Har du en baby
i hjemmet? Se
sødt sengetøj her
Ingen bivirkninger
Anna vil gerne donere igen, og hun har været glad for behandlingen, som hun fik på Rigshospitalet. – Jeg vil helt sikkert donere æg igen. Jeg har hverken oplevet smerter eller bivirkninger, og det har ikke været besværligt, for de er meget fleksible på Rigshospitalet, siger Anna. – Jeg kan kun opfordre andre til at melde sig, og da man skal være under 35 år, er det bare med at komme i gang, tilføjer hun. Anna er anonym af hensyn til modtagerne af hendes æg. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.
Læs også: