Har vi forstået Sex and the City-budskabet, spørger Iben Albinus i en ny Sex and the City-bog, der analyserer seriens betydning. Læs første kapitel her.

Carrie Bradshaw og hendes tre veninder er singler på udkig efter den store kærlighed, men Sex and the City serverer moderne kvinders problemstillinger i en på samme tid både rå, nuanceret og visuelt forførende cocktail.

Ifølge Carrie er der kun én ting, den moderne kvinde ikke har styr på, og det er kærligheden.

Læs også: Her er tøjet til små bryster!

Sidste side i Bridget Jones’ dagbog ender med et lidenskabeligt kys og en kæreste. Men på Manhattan er det sket med romantikken, konstaterer Bridgets amerikanske pendant.

Ingen askepot
Sex and the City går i luften den 6. juni 1998 på HBO, efter Beverly Hills 90210-produceren Darren Star har købt rettighederne til Candace.

Når det kommer til livet i storbyen, har Carrie altid appetit på et eventyr. Men i modsætning til sin britiske pendant Bridget har hun ikke meget til fælles med Askepot og de andre klassiske skønheder, der på bedste Snehvide-maner først for alvor vækkes til live af et kys fra en prins på en hvid hest.

Ved at give os hovedpersoner, der ofte har det diametralt modsatte syn på alt fra spørgsmålet om den eneste ene til dildoer, viser serien fra første færd et mere realistisk og nuanceret billede af singlekvinderne og deres problemer.

Skræmmer mændene væk
Ligesom Bridget Jones vil de fire veninder elskes for den, de er. Men i modsætning til Bridget skræmmer de som regel mændene væk, netop på den bekostning.

Den højtuddannede og velbetalte Miranda må gang på gang opleve at blive ydmyget og diskrimineret, fordi hun er en single kvinde med succes.

Samantha på sin side straffes som regel, dog kun blidt, for sin overmodige indtagelse af mænd. Som i afsnittet Where There’s Smoke, hvor hun udlever sin sexfantasi om en brandmand.

Men da alarmen lyder, står hun tilbage nøgen for åben garagedør, mens stationens muskuløse helte, inklusive Samanthas nyfundne legetøj af en bodybuilder, må rykke ud til en brand.

Eller da hun i et andet afsnit må gå tiggergang hos en indflydelsesrig Upper East Side-frue for at bede om forladelse, efter at hun har forført en af hendes veninders mand og er blevet udelukket fra byens sociale liv.

Rejser sig igen
De fire kvinder har heldigvis en ukuelig evne til at rejse sig igen. Ligesom de dejligt tit overrasker ved at afvige fra deres stereotype roller. De har en grundlæggende glæde ved det liv, de lever, og skuffes de i spillet om kærlighed og karriere, støtter de hinanden.

Det er denne livsglæde og de stærke venskaber, der gør Sex and the City til et unikt portræt af singlekvinder.

Man skyder da singlekvinder
I første sæsons They Shoot Single People, Don’t They? er Carrie blevet inviteret til at posere for en artikelserie i ugemagasinet New York Magazine under den tillokkende overskrift ”Single and Fabulous”.

Men Carrie har festet på en salsabar til den lyse morgen med veninderne, der var ude for at fejre, at de alle fire for en gang skyld var single og uden dates.

Hun kommer for sent til sin aftale på bladet. I den tro, at fotograferingen er en test, ender Carrie på bladets forside, usoigneret og hærget, med en smøg i munden og poser under øjnene under overskriften ”Single and Fabulous?”

Læs også: De 5 bedste webshops

Under den efterfølgende brunch forarges veninderne over bladets beskrivelse af byens singlekvinder:

”De har gjort deres liv til en endeløs række af overspringshandlinger og distraktioner for at glemme den smertelige kendsgerning, at de er helt og aldeles alene,” står der på tryk. De fire sværger
på, at de er ’single og fabulous – udråbstegn’.

Ægteskab er ikke et lykkeligt alternativ
I Sex and the Citys tidlige sæsoner optræder serien stadig som en slags pseudo-dokumentar, hvor Carrie interviewer newyorkere om et givent afsnits problem.
Og her fortæller gifte folk til kameraet, at de kun lader som om, de er lykkelige i deres ægteskab.

Vær Sex & the city-chic med Stylesnobs sexede og behagelige stilletter

Ægteskabet vises nemlig ikke kun som et lykkeligt alternativ til singlelivet i Sex and the City, men er snarere i lige så høj grad repræsenteret af neurotiske mænd og kvinder. Gifte kvinder fremstilles som singlens værste fjende, der betragter en singleven som ”et godt menneske, der bare ikke er gift endnu.”

Eller i værste fald som en slags andenrangsmenneske. Det sidste giver sig også udslag i Mirandas problemer med at købe lejlighed som ugift kvinde i afsnittet Four Women and a Funeral.

Vil ikke opgive deres individualitet
Kvinderne vil ikke opgive deres individualitet og uafhængighed og giftes for enhver pris. Men samtidig hersker frygten for det, der er værre end at ende som »the married pigs« – alene.

Men i Sex and the City kan det i modsætning til de generelt mere joviale single-skildringer i for eksempel Friends og Bridget Jones’ dagbog meget vel gå hen og blive det endelige alternativ.

Selvrespekt og kærlighed til sig selv
Man har sine veninder, ja, men ægteskabet er nu alligevel drømmen om en endestation. I afsnittet Bay of Married Pigs lyder Carries exit-monolog:

”Det kunne da have været rart at have fundet den der helt specielle person, man gerne vil dele livet med. Men nogle gange er der bare ikke noget bedre end at møde sine tre singleveninder i biografen.”

Mens man ser de opstemte veninder på vej ind at se film, synger Aretha Franklin Respect!

Selvrespekten er alfa og omega for Carrie. Sådan fortæller Sex and the City kvinder, at det ikke er en mand, der skal afgøre, hvorvidt vi er værd at elske. Nøjagtigt som vi er.

Fra skræmmebillede til rollemodel
Siden Jane Austens frivillige valg af singlelivet på trods af omverdenens syn på pebermøer, har billedet af kvinden alene ændret sig fra skræmmebillede til pikant rollemodel. Ikke mindst takket være Carrie Bradshaw.

Undervejs er singlekvindens image blevet nuanceret af blandt andre Mary Tyler Moore, Ally McBeal og Bridget Jones, der alle har givet modspil til de konventionelle idealbilleder, kvinder fik serveret i store hitserier som The Cosby Show og Dollars.

Et ikon
Men få har bidraget med så mange smukke facetter til singlen som Carrie Bradshaw.
Det er ikke altid sjovt at være single, indrømmer Carrie – men det er tæt på. Hun bliver et ikon, fordi hun formår at vise hele det følelsesmæssige spektrum af en kvindes liv uden mand i en tid, der forherliger parforholdet og kernefamilien.

Og fordi hun altid insisterer på at rejse sig, ranke ryggen og se sig selv i øjnene, når hun snubler i livet.

Kropsliggjort succes
Billedet af den mange meter høje Carrie på HBO’s reklameplakat med benene over kors, opslået powerbook og pailletbesatte stiletter vidner om, at Carrie (og Sex and the Citys marketingfolk) kender tricket.

Læs også: Undgå at begå fejlkøb igen!
 
Den kvinde, der formår, at ”bryde reglerne, gøre grin med dem og udstille sig selv som en kropsliggjort succes”, kan med held erobre magten over, hvordan andre ser på hende. Det skriver
Kathleen Rowe i sin bog The Unruly Woman. Det er også den lære, Sex and the City prædiker, og mange af os har berusede bekendt os til det karismatiske budskab.

Har vi forstået budskabet?
Men jeg – for mit vedkommende – kan ikke lade være med at tænke over:

Har vi forstået budskabet om, at det er os, ikke mændene og ikke mediebillederne, der afgør, at vi er værd at elske, præcis som vi er?

Eller er vi, når det kommer til stykket, bare blevet smittet med lysten til at se lækre ud som Carrie og hendes veninder og posere i vores nye sko?