”Aktuelt opfordrer vi alle danskere til at indsende madrestsopskrifter og gode råd til en gratis, digital Madrests Kogebog, som Stop Spild Af Mad har under produktion. De første mange gode opskrifter og råd fra vores medlemmer findes på hjemmesiden www.stopspildafmad.dk”, siger Selina Juul, grundlæggeren af Stop Spild Af Mad.

Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker årligt i gennemsnit over 63 kilo god og spiselig mad ud, hvilket modsvarer over 7.000 kr. pr. gennemsnitsfamilie. Bevægelsen Stop Spild Af Mad blev for et år siden stiftet som reaktion på denne uansvarlige omgang med naturens sparsomme ressourcer. Den 100% non-profit og upolitiske bevægelse Stop Spild Af Mad har som formål at inspirere den danske befolkning til at komme madspild til livs. På verdensplan findes der kun seks lignende bevægelser.

Stop Spild Af Mad er i dag bakket op af en række toppolitikere så som fødevareminister Eva Kjær Hansen, miljøminister Troels Lund Poulsen, udviklingsminister Ulla Tørnæs, EU's fødevarekommissær Mariann Fischer Boel, tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, SF-formand Villy Søvndal og undervisningsminister Bertel Haarder. Desuden nyder SSAM godt af støtten fra talrige madpersonligheder så som Thomas Rode Andersen fra Kong Hans Kælder, kogebogsforfatter Anne Larsen, Francis Cardenau fra Le Sommelier, Paul Cunningham fra The Paul, kogebogsforfatter Camilla Plum og Jan Hurtigkarl fra Mielcke & Hurtigkarl.

REMA retter ind
SSAM har været medvirkende inspiration til, at detailkæden Rema 1000 fra oktober 2008 droppede mængderabat med henblik på at forebygge madspild. Beslutningen omfatter alle varer i kædens 164 butikker.

DU kan også støtte Stop Spild Af Mad
Se de kendtes opskrifter
Q´s grønne blog
Q Klub giver DIG masser af fordele

Kommentar


Kom til FEMINA livsstilsmesse!
Har du doneret nødhjælps-penge til Pakistan?
Ja, og jeg donerer nok mere
Ja, jeg har doneret
Nej, men jeg vil gøre det
Nej, jeg donerer til så meget andet
Nej, det officielle DK's donationer er nok
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk