“Hvad har du lavet i weekenden?” spørger min kollega venligt mandag morgen. I grunden havde jeg håbet at hun ikke ville spørge - for hvad jeg har lavet i weekenden er usynligt, og er i virkeligheden rigtig svært at sætte ord på. Jeg fik allermest lyst til at svare, at jeg havde været til fitness, for det havde ikke været helt ved siden af, men den havde hun nok ikke købt alligevel.
Fitness eller ej, så trænede jeg faktisk en muskel - nemlig min clairvoyance muskel. En muskel vi alle besidder, men de færreste af os træner, endsige bruger.

FAKTA:
Bliv dus med din spiritualitet og din intuition" koster 2380,- og varer 2 dage fra 9.30-17.00.

Jette Harthimmer afholder kurser året rundt både på Sjælland, Jylland og i Norge. Næste kursus er i København 11. - 12. september – Skynd dig for at sikre en plads

Kontakt: www.clairvoyance.dk

jette@clairvoyance.dk

Oestrogen holder en clairvoyance aften med både Maya Fridan og Jette Harthimmer til efteråret. Ved mere information om denne aften kan du skrive til vigga@oestrogen.dk

Fitness eller ej, så trænede jeg faktisk en muskel - nemlig min clairvoyance muskel. En muskel vi alle besidder, men de færreste af os træner, endsige bruger.

Hvad siger ånderne om dig? Køb her: Clairvoyance af Jette Harthimmer eller Maya Fridan - 999 kr.

Jeg havde meldt mig på kursus hos Jette Harthimmer, som har arbejdet som clairvoyant igennem de sidste 20 år. Jette har aldrig gået på skole, eller taget en uddannelse for at lære at blive clairvoyant, men blev i en tidlig alder bevidst om sine evner, og har været god til at træne sin clairvoyance muskel dagligt.

Hvor sidder den 6. sans?
Det er svært at lokalisere nøjagtig, hvor den sidder i kroppen, for hvor sidder vores, “6. sans”, “intuition” eller hvad vi nu vælger at kalder den mavefornemmelse, der bl.a. gør at vi allerede ved, hvem der ringer, før vi har nået at svare telefonen?

Jeg havde meldt mig på kursus hos Jette Harthimmer, som har arbejdet som clairvoyant igennem de sidste 20 år. Jette har aldrig gået på skole, eller taget en uddannelse for at lære at blive clairvoyant, men blev i en tidlig alder bevidst om sine evner, og har været god til at træne sin clairvoyance muskel dagligt.


Se også: Mere energi - fysisk, mentalt og spirituelt

Ikke noget hokus pokus
Når man gør det, bliver man god, og det er Jette. Der ikke er noget “hokus pokus” eller mystik over hende, og hun får den spirituelle verden til at virke enkel, let og lige til at gå til. Over weekenden, blev vi kursister, præsenteret for en sand buffet af spirituelle emner. Den bød på alt lige fra arbejde med intuition, clairvoyance, fotoclairvoyance, symboltolkning, englekort, tarotkort, remote viewing, skelneevne til kontakt til afdøde. Og helt ærlig... det var faktisk let. Det krævede blot at kyle logik, fornuft, tvivl og kritiske spørgsmål langt væk.

GØR DET SELV
Du kan træne og styrke din egen clairvoyance-muskel på en let måde i hverdagen, med følgende simple øvelser. Din mobil ringer: Før du ser på den, spørger du dig selv: Hvem ringer, og hvad vil vedkommende tale med dig om?

Du sidder i bussen: Hvor mange står på ved næste stoppested? Hvor mange mænd, kvinder, og hvilket tøj har de på?

I bilen: Hvad farve har den næste bil, der overhaler dig? Første bogstav i nummerpladen?

Spillekort: Spred dem ud i en vifte med bagsiden op. Beslut dig for at trække de 4 Esser. (Du kan med tiden blive så dygtig, at du til hver en tid kan finde hvilket som helst kort i bunken).

Jo oftere du træner, jo dygtigere og mere præcis, bliver du og du vil med tiden få flere og flere rigtige svar. Når du er blevet rigtig god her, så bliver det fremover meget lettere for dig at få helt konkrete svar til områder og spørgsmål i dit eget liv. Så bare se at komme i gang med træningen


Havde clairvoyante evner
Hver enkelt af os oplevede, at der var noget på “buffetten” der “smagte” bedre end andet - med andre ord, der var emner, der faldt os lettere end andet. Personligt fik jeg mest ud af clairvoyancerne, som på forhånd var dem jeg havde frygtet mest, og havde troet ville være mest grænseoverskridende. Men jeg blev positivt overrasket, også over mine egne evner, præstationsangsten til trods. To og to sad vi overfor hinanden, og skulle ud fra et billede, enten af en nulevende, eller afdød, samt tale frit fra leveren, om hvad der kom til os ”fra universet”. Det lyder som mission impossible, men med lidt koncentration, lukkede øje og en åbenhed, hørte jeg mig selv flyde over med ord om denne person jeg havde haft ca. 1 min. til at ”mærke”. Efterfølgende var der feedback fra min makker, der kunne fortælle mig, at jeg havde været uhyggelig præcis. Dette var ikke en heldig første gang, for det gentog sig ved hver ny clairvoyance.

Se også: Angst - farvel til gamle tankemønstre og goddag til nye

Den mest spændende muskel

Hvad endte jeg med at svare min kollega? Jo, jeg svarede hende ærligt at jeg havde været til et “Bliv dus med din spiritualitet og din intuition kursus”, hvorpå der var en lang tankepause og mystificeret skeptisk blik. Nå ja, nogen går til spejder, andre går til fitness, og jeg ved jo, hvad jeg har oplevet, og er i øvrigt ligeglad med hvordan det fungerer og hænger sammen - når bare jeg kan styrke min nyfundne muskel - det er trods alt den mest spændende muskel, jeg endnu har opdaget.


Kommentar


Femina shopbanner
Spiseforstyrrelser
Har du haft en spiseforstyrrelse?
Nej
Ja, tvangs-overspisning
Ja, anoreksi
Ja, bulimi
Ja, men ikke en af de ovennævnte
Nej, men jeg er overvægtig
Nej, men jeg er undervægtig
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk