Det skulle være så inderligt enkelt: Kvinde møder mand, sød musik opstår og kærligheden bliver til en stor, rund mave – og vupti! Et styks baby!

For rigtig mange kvinder er det dog ikke helt så enkelt, og de må vente på donoræg fra andre kvinder for at få gang i reproduktionen. Susanne var ganske ung, da hun fi k at vide, at hendes æggestokke ikke producerede æg, og at hun derfor aldrig ville kunne få biologiske børn.

Læs også: Jeg hadede min krop

Dengang drømte hun slet ikke om at få børn, men da hun som 31-årig mødte sin mand, ændrede det sig, og derfor diskuterede parret, hvilke muligheder de havde.
”Enten kunne jeg modtage et donoræg, der skulle befrugtes med min mands sæd, eller også skulle vi i gang med en adoptionsproces. Jeg ville gerne prøve at være gravid og have barnet fra dag ét, så vi besluttede os for at prøve at modtage donoræg,” siger Susanne.

Hun blev henvist til Rigshospitalets Fertilitetsklinik, hvor hun blev godkendt til at modtage donoræg. Ventetiden i 2007 var på et halvt år, og Susanne og hendes mand kunne ikke gøre andet end at krydse fi ngre. Efter et halvt års tid blev de ringet op, da der var fundet en donor, og så skulle Susanne begynde at tage hormoner, der kunne gøre hendes krop modtagelig over for donoræg.

”Desværre var æggene ikke af god nok kvalitet, så forsøget blev ikke til noget. Kvinder, der selv er i fertilitetsbehandling, kan selv donere æg, men det siger sig selv, at kvinder der har svært ved at få børn formentlig ikke har de bedste æg. Heldigvis blev det i 2007 tilladt, at kvinder, der ikke er i behandling, kan få lov til at donere æg, og det har gjort ”puljen” meget bedre.

Læs også: Tre børn så skred han

Jo yngre den frivillige donor er, jo bedre. Og hvis hun har børn i forvejen, er det virkelig godt,” forklarer Susanne. I 2008 fi k hun igen besked om, at der var donoræg til hende, og denne gang fi k hun lagt æg op, befrugtet med sin mands sæd. Første forsøg resulterede desværre ikke i en graviditet. Det samme gjaldt andet forsøg. Men ved tredje og sidste forsøg blev Susanne gravid.

”Ventetiden, fra jeg fi k lagt æg op, til jeg kunne tage en graviditetstest, føltes lang, og da jeg endelig fi k at vide, at jeg var gravid, var det et stort øjeblik. Det var en dejlig og ukompliceret graviditet, og efter ni måneder fødte jeg vores søn. Det var en fantastisk følelse, at min mand og jeg nu var blevet forældre.”

DET ER EN BELASTNING
Susanne er meget ydmyg og taknemmelig over, at en ukendt kvinde frivilligt har valgt at donere æg, der har resulteret i et sundt barn. For det har været en stor belastning for Susanne, at hun ikke selv var i stand til at få børn.

”Jeg har følt mig utilstrækkelig, fordi jeg ikke producerede æg. Jeg tænkte også tit på min mand, som jeg gerne ville give et barn. Derfor er jeg meget taknemmelig over, at der fi ndes kvinder, der frivilligt donerer æg. Vores søn ligner min mand rigtig meget, og det er dejligt,” smiler Susanne.

”Det er hårdt at være ufrivillig barnløs, og det har været noget af en rutschetur. De gange hvor et fertilitetsforsøg ikke blev til noget, skulle jeg igennem en afstødelsesproces, og så skulle jeg vente i minimum en måned, før vi kunne prøve igen.

Læs også: Er du stadigvæk vred på din mor

Tænk på nogle af de par, der prøver forgæves i 11-12 år! Jeg tænkte utrolig meget i procenter: ”Hvor gode var chancerne for at blive gravid? Hvor mange procent af de frosne æg ville gå til?” Det var til at blive skør af, men det var svært ikke at fokusere på det, når vi var i processen,” forklarer Susanne.

Hun og manden ønsker brændende at gøre deres søn til storebror, men desværre har de ikke fl ere gratis fertilitetsforsøg tilbage i Danmark. Og det er der i øvrigt ingen barnløse par, der har, for kort før jul 2010 vedtog Folketinget at indføre brugerbetaling på fertilitetsbehandling. ”Vi har planer om at tage til udlandet og betale for, at jeg kan få sat donoræg op. Det koster omkring 40.000 kr. i Grækenland og omkring 100.000 kr. i Spanien. Til gengæld er der ingen ventetid, og man får flere æg per gang.

Jeg vil gerne betale i udlandet og komme til hurtigere end herhjemme. Selvom jeg er glad for de tre gratis forsøg, vi har haft, fandt jeg generelt processen ret uhensigtsmæssig; at barnløse par skal gå og vente på de tre gratis forsøg hos det offentlige herhjemme, for derefter at blive dømt ude. Nu er alle barnløse par dømt ude, medmindre de har en god økonomi og selv kan betale for deres fertilitetsbehandling,” siger Susanne.

”Jeg ved godt, at det ikke er en sygdom at være barnløs, men den sætning lyder bare så tom, når den udtales af en politiker med tre børn derhjemme. Man har ikke krav på at få børn, men for rigtig mange kvinder er det helt forfærdeligt at være barnløs.”

Susanne har gjort sig rigtig mange tanker om, hvordan man bedre kan hjælpe barnløse kvinder, og hun har da også et forslag til, hvordan man kan komme den lange venteliste på donoræg til livs herhjemme.

MANGEL PÅ ÆGDONORER
”Frivillige ægdonorer skal både have hormonbehandlinger og indsprøjtninger, og det bør honoreres højere end mænd, der skal levere sæd. Det er dejligt, at min søns biologiske mor har været så opofrende, og jeg sætter stor pris på, at der er nogle, der donerer ud fra så uselvisk en tankegang.

Læs også: Han styrede mit liv

Men fordi ventelisten er så lang, kunne det være en løsning at betale ægdonorer 5.000 kr. i stedet for 500 kr. Så kan det godt være, at nogle kvinder vælger at donere på grund af økonomien, men det er der i mine øjne ikke noget i vejen med,” siger Susanne, der brænder for at oplyse om, at raske kvinder under 35 år kan donere æg.

”Det er ikke fordi, de fl este kvinder har fravalgt at donere æg. De har bare ikke valgt det til, fordi de ikke har hørt om muligheden. Vi donerer jo heller ikke penge til f.eks. Afrika eller katastrofeområder, hvis vi ikke er oplyste om, at det er nødvendigt,” argumenterer Susanne.

”Vores søn er en glad og aktiv dreng. Han er temperamentsfuld og dejlig, og når jeg ser på ham, fyldes jeg af glæde indeni. Også i forhold til den kvinde, der har gjort det muligt for mig at blive mor til ham,” afslutter Susanne.Susanne” er ikke kvindens rigtige navn. Hendes identitet er redaktionen bekendt.

CAMILLA GIVER SINE ÆG TIL ANDRE KVINDER
Da Camilla læste en artikel i Q om en kvinde, der donerede æg til barnløse, blev hun så inspireret, at hun meldte sig som ægdonor. Hun og hendes mand har gennem hele processen været afklaret med, at Camillas æg forhåbentligt resulterer i en masse dejlige børn. ”Hvorfor skulle jeg ikke også gøre det,” tænkte Camilla, da hun først hørte om at donere æg til barnløse. Hun havde læst om emnet i et tidligere nummer af Q. Efter at have talt med sin mand, traf hun endeligt beslutningen. ”Jeg havde aldrig hørt eller læst om ægdonation, før jeg stødte på et tema om forsøgspersoner og ægdonorer i Q. Da jeg læste om en kvinde, der frivilligt donerede æg til barnløse, slog det mig for første gang, hvorfor jeg ikke også skulle gøre det?

Min mand og jeg havde haft meget nemt ved at få børn, og derfor talte vi sammen om, hvorvidt jeg skulle donere æg eller ej. Vi var helt enige om, at det skulle jeg gøre, og min mand ville gerne med, når jeg skulle donere æg. Jeg var sikker på, at jeg slet ikke ville tænke, at jeg ville få nogle børn til at gå rundt ude i samfundet.

Jeg følte, at det kun ville være mine gener, jeg gav videre, og så ville en anden kvinde give barnet liv, bære det under sit hjerte, føde det og blive dets mor,” siger Camilla. ”Barnet vil ikke på noget tidspunkt spørge efter sin mor, for barnets mor er jo den kvinde, der har født det,” tilføjer Camilla.

HYSTERISK AF HORMONER
Da Camilla var til sit første møde på en fertilitetsklinik, blev hun fundet egnet som ægdonor. Hun var sund og rask og havde en ”god” alder, og en gynækologisk undersøgelse viste, at hendes æggestokke lå på en sådan måde, at det ville være risikofrit at tage æg ud af hende. ”De kunne se, at jeg producerede mange fine æg, og derfor aftalte vi, at jeg skulle ringe, næste gang jeg fi k menstruation, så jeg kunne begynde med hormonindsprøjtninger.

Da tiden kom, blev det min mand, der stak mig med sprøjten med hormoner hver dag, for jeg kunne ikke selv få mig til at gøre det,” griner Camilla. Hormonerne gjorde hende med egne ord umulig at være sammen med. ”Jeg tager ikke p-piller, så min krop var ikke vant til hormoner. Derfor blev jeg ret hysterisk i nogle dage. Jeg følte mig også lidt tung i underlivet, men derudover har jeg ikke oplevet gener ved hormonbehandlingen. Men jeg måtte tage mig sammen for ikke at råbe uden grund af min mand og vores børn,” indrømmer hun.

Læs også:  Sådan får du mere livsglæde

Fra Camilla meldte sig som ægdonor, til hun donerede æg første gang, gik der kun en lille måned. Da hun skulle have taget sine æg ud, var hendes mand med. Det var deres datter også, da det ikke var muligt at få hende passet. ”Jeg var så afklaret, da jeg skulle donere æg, og da jeg kiggede på vores datter, var jeg 100 procent sikker på, at jeg gerne ville hjælpe andre, så de kunne opleve at blive forældre.

Jeg blev lokalbedøvet, og en sød sygeplejerske stod ved siden af mig, da æggene blev taget ud. Der var et skyllerum ved siden af, og hver gang de råbte ude fra skyllerummet, at der var æg, blev jeg ret stolt. Der blev taget syv æg ud af mig, og det var nok til to barnløse par. Det tog omkring et kvarter at donere æg, og der var en god stemning i lokalet. Jeg følte lidt, at det jog i underlivet, men derudover var det ganske smertefrit, og fi re dage efter jeg havde fået taget æg ud, var min krop helt normal. Og det var mit humør også,” smiler Camilla.

ET GODT FORLØB
Camilla var på fertilitetsklinikken fem gange i alt, og hun fi k befordringsgodtgørelse og 500 kr. for sin ulejlighed. ”Det var fint med de 500 kr., og det er okay, at beløbet ikke var større. Så ved barnets forældre, at den biologiske mor ikke donerede æg, fordi hun havde en dårlig økonomi, men fordi hun gerne ville hjælpe dem. Jeg vil ikke donere æg for at tjene penge, kun for at hjælpe andre,” siger Camilla.

Til et af besøgene på klinikken havde hun en veninde med, og det var rart for dem begge. ”Min veninde havde aldrig hørt om ægdonation, så hun havde rigtig mange spørgsmål. Det var også godt for mig at have en kvinde med, som kunne sætte sig ind i mine bevæggrunde. Jeg kunne nemlig godt tænke mig, at der kom mere fokus på ægdonation, og hvis min veninde fortæller andre veninder, at det er muligt at donere æg, kan det være, at flere melder sig, og at vi kan få ventelisten ned.

Læs også: 10 veje til et kreativt liv

Jeg kunne godt fi nde på at donere æg igen, og tænk at det hele startede, fordi jeg læste en artikel i Q!” siger Camilla. Hun synes, at det er helt i orden, hvis man ikke har lyst til at donere æg, men hun opfordrer andre kvinder til i det mindste at tage stilling til muligheden. ”Det er vigtigt, at samleveren støtter kvinden, hvis hun ønsker at donere æg, og jeg havde ikke gjort det, hvis min mand havde været imod det.

Vi kunne bare ikke se en grund til, at jeg ikke skulle kunne hjælpe andre, og da hele forløbet omkring ægdonation er gået så godt, er jeg glad og stolt over, at jeg meldte mig,” siger Camilla. Hun valgte at skrive dagbog i den måned, hvor hun skulle donere æg for første gang, og du kan læse et uddrag af hendes inderste tanker og følelser herunder.

”Da jeg læste om en kvinde, der frivilligt donerede æg til barnløse, slog det mig for første gang, hvorfor jeg ikke også skulle gøre det?”