Må du kalde din chef en led kælling?
Hvor går grænsen for, hvad man kan slippe af sted med til firmajulefrokosten uden at blive fyret?
søndag 12.12.10
- Af Marie Tromborg Petterson, Alive.dk Foto: All over Press
Julefreden har sænket sig over det meste af Danmark. Men når alkoholen kommer indenfor vesten til årets julefrokoster, kan det gå så grueligt galt.
Balancegangen mellem en harmfuld meningsudveksling og ’det røde felt’ er hårfin, skriver advokat i Arbejds- og ansættelsesret, Mette Klingsten i Berlingske Business i dag.
Læs også: Sådan får du mere i løn når chefen siger nej!
Flyvende hullemaskine
Det var berettiget, da en medarbejder blev bortvist efter at have kastet papirer og en hullemaskine efter en kollega og meddelt, at virksomheden kunne ’rende ham’, og at lederen var en ’lille skævbenet nærigrøv’ og en ’led kælling’.
Bortvisningen var også berettiget, da en medarbejder i kollegers nærvær tog stoffer til julefrokosten, og da en tillidsrepræsentant efter en tidligere advarsel igen indtog alkohol.
Skænderi er ikke nok
Det var derimod ikke berettiget, at en virksomhed afskedigede en medarbejder efter et heftigt skænderi med direktøren. Medarbejderen forlod derefter arbejdspladsen og vendte først tilbage dagen efter til beskeden om, at han var afskediget.
Virksomheden skal have dokumentationen i orden, hvis det rent retsligt skal være i oden at afskedige en medarbejder fra arbejdspladsen. Faktisk holder sådan en bortvisning kun, hvis medarbejderen har misligholdt ansættelsesforholdet.
I retspraksis er der masser af sager, der handler om afskedigelser efter konfrontationer på arbejdspladsen. Når sagerne skal vurderes i retten, bliver det ofte et spørgsmål om, hvad der bliver forklaret af kolleger om episoden.
Læs også: Har du magten over dig selv!
De samme regler til fest
Hvis du vil undgå at komme i sådan en situation, så opfordrer Mette Klingsten til, at du er social under de samme rammer til festlige begivenheder, som hvis det var en normal arbejdsdag.
For der gælder ingen lovbestemte undtagelsesbestemmelser om, at det er tilladt at skælde chefen eller medarbejderen endnu mere ud under julefrokosten end til daglig.
Vil du undgå kaos til julefrokosten? Læs syv gode råd
her.