For de fleste er det ingen sag at stå op om morgenen, men sådan har det ikke altid være for Maria Meedom. Som blot 16-årig var der noget helt galt med hendes unge krop - og det var ikke kun overbelastning fra udøvet sport, som Maria først havde antaget. Det skulle vise sig, at være noget langt mere alvorligt.

Det er en tidlig sommermorgen, solen skinner, og Maria sidder allerede trygt i den ternede makeup-stol i fotostudiet. Hun gør sig klar til Q’s store makeover, som hun tydeligvis har glædet sig til. Hun er smilende, lidt stille og en smule nervøs, men har stadig et forventningsfuldt udtryk i ansigtet.

”Jeg er helt vildt spændt på at se, hvad det hele bliver til! Jeg har jo aldrig prøvet at stå foran et kamera før, men jeg vil bare så gerne udfordre mig selv, flytte nogle grænser og føle mig smuk. Og se nogle sider af mig selv, jeg ikke har set før – jeg er jo egentlig den generte pige, og her skal jeg overskride nogle grænser. Og så er det vigtigt for mig at vise, at selv om jeg er syg, har jeg tonsvis af livsmod.”

Ung og syg
Mens Maria får lagt makeup til de første billeder, begynder hun forsigtigt, men afklaret, at fortælle sin rørende historie.

”Jeg var kun 16 år, da jeg fandt ud af, at jeg var alvorligt syg. Det hele startede med smerter i fingrene, mine håndled og knæ. Og jeg følte voldsomme smerter, når jeg skulle klemme mine hænder sammen om ting.
Jeg var også virkelig øm i knoglerne. Men jeg troede bare, at jeg havde overbelastet min krop – jeg var jo så ung. I en periode tog jeg almindelige smertestillende piller for at holde mig nogenlunde oprejst, men en dag fik jeg nok. Jeg vågnende en morgen og havde det så dårligt som aldrig før. Alt ved min krop virkede forkert. Jeg havde simpelthen aldrig nogensinde oplevet så stor en smerte,” fortæller Maria. Hun gik til lægen sammen med sine forældre samme morgen og blev straks sendt videre til nærmeste hospital.

          Maria før hendes makeover

Nervøsitet, uvished og afklaring
”Jeg skulle igennem utroligt mange blodprøver, scanninger, og røntgenfotos, før lægerne kunne stille en diagnose. Jeg fik konstateret leddegigt og en bindevævssygdom kaldet SLE/Lupus, som er en kronisk betændelsestilstand i kroppen. Den lange periode, hvor ingen vidste, hvad jeg fejlede, var utrolig hård. Det var virkelig hårdt psykisk – min nervøsitet var tæt forbundet med uvisheden om, hvad der kunne være galt med mig.
 
Det kan måske lyde lidt fjollet, men jeg blev så lettet, da jeg fik stillet en diagnose – så kunne jeg ligesom definere problemet, og så var det nemmere at håndtere. Og så blev jeg selvfølgelig vildt glad, da jeg fandt ud af, at det kunne behandles ret effektivt med den rette medicin.  Jeg kunne nærmest ånde lettet op igen.”

Jeg stivner
Maria virker umiddelbart frisk, glad og rørig foran kameraet men uden sin medicin, ville hun ikke kunne klare opgaven. ”Hvis jeg ikke får min medicin dagligt, kan jeg ikke stå op om morgenen. Jeg får simpelthen så ondt i hele kroppen. Håndled, albuer, fingre, knæ, ankler – alle led i kroppen bliver angrebet.

"Jeg stivner simpelthen. Og jeg kan ingenting. Betændelsen sætter sig praktisk talt fast over det hele,” fortæller en modig Maria. ”Når det så er sagt, er det vigtigt for mig at fortælle, at selv om man er syg, må man aldrig give op. Tanken har faktisk aldrig strejfet mig, selv om jeg har mine dårlige dage. Men alle mennesker har jo dårlige dage. Jeg tror også, det er vigtigt, at man lever sit liv så godt, man nu kan. Jeg har i hvert fald lært, at leve en dag ad gangen og acceptere mine begrænsninger. Og i mit tilfælde er det træthed - til tider uanede mængder af træthed”. Maria kigger sig i spejlet og er nu forvandlet til en prinsesse – en optimistisk og smilende prinsesse, der sprudler af livsmod. Trætheden gemmer hun til senere.


> Læs også : Sandra mistede veninden til brystkræft