"Vi er alle født lige – nogle er bare født mere heldige end andre - sådan har det altid lydt i mit barndomshjem, og når man er født heldig, mener jeg, at man har pligt til at give noget igen.” siger Marianne Stagetorn Kolos om sit udgangspunkt for at gøre en forskel.

I tre år har hun kæmpet for afrikanske kvinders rettigheder gennem Mellemfolkeligt Samvirkes projekt ”Kvinder for indfl ydelse”, der de sidste år har haft fokus på kvinderne i Zimbabwe – et arbejde, der i 2010 medførte, at der ved lov blev vedtaget, at kvinderne nu må eje kvæg, hvilket giver kvinderne lidt mere selvbestemmelse. Et lille skridt i danske ører, men et kæmpe skridt for de afrikanske kvinder!

En tilfældig øjenåbner
”I forbindelse med fejringen af 100 året for kvinders stemmeret til kommunalvalget, blev La Glace tilbudt en stand på Rådhuspladsen, hvor vi kunne sælge kager. Projektet fi k mig til at tænke på, at La Glace siden grundlæggelsen i 1870 – på nær de første seks år - har været ejet af kvinder. Det betyder jo, at der på et tidspunkt har været en kvinde, der i 32 år har ejet og drevet en forretning, betalt skat og moms, men aldrig har kunnet sætte et kryds! Det er jo helt vildt at tænke på”

Og netop det faktum fik Marianne til at tænke, at der er mange kvinder ude i verden, som ikke er nær så privilegerede som os i Danmark. En tanke, der siden har ført til formandsposten for ”Kvinder for indflydelse” og en fantastisk rejse til Kenya, hvor projektet nu er i gang.


> Læs også : Tove kæmper for en bedre verden i CARE international


Materialistiske øjne fra vesten
I maj i år tilbragte Marianne et par uger i Kenya for at møde de kvinder, som projektet kæmper for og samler ind til. ”Det er jo frygtelig materialistiske øjne man kommer med fra vesten. Da jeg kom ind i det hjem, hvor jeg skulle bo, så jeg ved første øjekast hullede sofaer, ødelagte ting og ufærdige gulve. Alligevel var det så slående, hvor meget pragt og ære hjemmet sydede af. Selvom de afrikanske kvinder ikke fysisk har meget, så var det så overvældende, hvor meget magt og stolthed de udstrålede.” Rummelighed er det ord, Marianne hæfter ved mødet med de afrikanske kvinder. Et møde, der på mange måder har flyttet fokus i hendes eget liv. 

”Arbejdet og mødet med de afrikanske kvinder har virkelig fået mig til at tænke over, hvor pokkers privilegerede vi er i Norden, hvor frihed til at bestemme over sit eget liv bare er en selvfølge. Jeg forventer ikke, at man skal gå og være evigt taknemmelig, men jeg forventer, at man må gøre, hvad man kan. Vi glemmer at tænke på, at vi skal så kort ud fra Danmark, før kvinder sidder i lort – hvis ikke det er til halsen, så til navlen, og dem skylder vi at gøre, hvad vi nu engang kan. Mit udsyn har de sidste år virkelig ændret sig og givet mig en enorm dyb taknemmelighed i hverdagen. ”

> Læs også : Erhvervskvinder vil indsamle en million kroner til Zimbabwe


Kontrasten mellem Mariannes hverdag på La Glace og hendes arbejde med de afrikanske kvinder slår hende også i ny og næ. ”For kager, som jeg producerer til daglig, er jo på den ene side en overfl odsvare og på den anden side en vare, der skaber så utrolig meget glæde. Folk glæder sig sådan til at komme ind og spise kage. Med andre ord kan man sige, at kagerne er med til at sprede livsglæde, og det er jo det, det handler om – også i Afrika.”