Undgå sidespring til julefrokosten - læs her hvordan
Læs rådene der holder dig fra sidespring til julefrokosten
torsdag 15.12.11
- Af Alive.dk
Julefrokosterne er notorisk kendte for evnen til at lægge lejlighed til sidespring, men hvordan garderer vi bedst os selv fra at falde i fælden?
Halvdelen af alle danskere mener, at utroskab ikke kan tilgives - men i virkeligheden er der nok mindst lige så mange der har været involveret i netop dette. Kan dit parforhold klare julefrokosten? Læs guiden herunder hvor sexolog, Vivi Hollænder, fortæller hvordan du undgår sidespringene denne jul.
Et godt sexliv derhjemme
"Hvis man har et godt og velfungerende sexliv derhjemme, så har man stort set ikke noget at frygte, når den ene af partnerne tager til julefrokost" siger sexolog Vivi Hollænder til B.T.
Vivi Hollænder
Har du problemer med dit sexliv eller dit parforhold, så skriv til Vivi Hollænder. Mange mennesker bekymrer sig om, hvad der er normalt og unormalt og har måske svært ved at få sexlivet til at fungere.
Andre efterlyser tips og ideer til et mere inspirerende sexliv. Her kan du spørge om alt mellem himmel og jord inden for erotikkens verden og ingen spørgsmål for intime eller grænseoverskridende. Alle spørgsmål bliver behandlet seriøst og fordomsfrit.
> Find Vivi's service i Qshoppen
Her er hendes ti råd, der kan forebygge dumme sidespring:
1. Drik mindre. Husk, at jo mere du drikker, des mere risikerer du at blive forelsket i selv den kedeligste bogholder.
2. Overvej dit parforhold. Hvis du har bagtanker om at være utro, så overvej i stedet for, hvad du kan gøre ved forholdet.
3. Send ikke en sulten partner i byen. Sørg for, at der er fyldt godt op på sexkontoen derhjemme.
4. Ønsk din partner god fornøjelse. Utroskab er mere fristende med et billede af en sur partner på nethinden.
5. Styr din jalousi og vis tillid. Send ikke din partner af sted med formaninger, kontrol og restriktioner.
6. Kys og kram på forhånd. Hvis din partner ved, der venter noget godt derhjemme, hvorfor så være utro?
7. Hent din partner. Først og fremmest af praktiske grunde – ikke for kontrollens skyld.
8. Undgå tæt kontakt. Hvis du vil holde dig på måtten er der ingen grund til at udfordre skæbnen,
9. Tænk over konsekvenserne, før det er for sent. Utroskab kan i værste fald betyde skilsmisse, dårligt arbejdsklima og kønssygdomme.
10. Ti stille. Hvis du kaster dig ud i utroskab, så lad være med at fortælle noget til din partner. Bær din tunge byrde selv.
> Læs også : Dit livs hotteste sexmåned