LØRDAG D. 13
Yab Yum
Yab Yum er en tantra-stilling, der er både forståelig og forførende, og når den først er prøvet, kan den meget vel blive en fast del af jeres repertoire.
Sådan gør I:
-Din mand skal sidde med korslagte ben på en pude eller med let bøjede ben og fodsålerne mod hinanden.
-Når du er klar, så sæt dig på skødet af ham med ansigtet mod ham, og sænk dig ned over hans lem. Fold dine ben omkring hans hofte, og kryds  dem bag hans ryg. Omfavn ham med dine arme.
-Lad ham nu gynge dig blidt og rytmisk – eller styr selv rytmen, mens han kærtegner dig med sine hænder.
-Forsøg at slappe af og være til stede. Se hinanden dybt i øjnene, smil og træk vejret sammen.

Læs også: Få dit livs sex på 31 dage, del 1

SØNDAG D. 14.
Tænk zink
Østers er et delikat og spiseligt forspil, og det er der en grund til. Østers er nemlig rige på mineralet zink (84,4 mg pr. 100 g. Det er MEGET!), og zink kan være en regulær lyststarter.
Mineralet får jer nemlig til at frigive fl ere feromoner – sexede signalstoffer, der får jer til at dufte uimodståeligt for det modsatte køn.
Zink spiller også en vigtig rolle i mænds spermproduktion, og zinkmangel kan føre til lav sædkvalitet hos mænd, mens det bliver forbundet med lav sexlyst blandt kvinder.
Så zink op på østers – eller skaldyr, magert, rødt kød eller spinat, der alle er gode zinkkilder.

MANDAG D. 15.
Sexet shopping
Nej, du skal ikke nødvendigvis slæbe ham gennem alle byens lingeri-butikker. Faktisk skal der ikke mere end en genopfyldning af natbordsskuffen til. Tag f.eks. en tur i “Johnny” – AIDS-fondets kondommarked – hvor bland-selv-kondomer i alle afskygninger er sat frem som bland-selv-slik til voksne. Gå så i gang med at eksperimentere. Hvad er bedst for jer begge? Ekstra tynde eller lidt tykkere? Riller? Banan- eller jordbærsmag? Der er kun én måde at fi nde ud af det på!
I kan også besøge enten www.kondomeriet.dk eller www.condomania.com. På sidstnævnte hjemmeside kan I sågar printe et klip-ud-værktøj, tage mål af manddommen og bestille jeres helt eget kondom.

TIRSDAG D. 16.
Sms = Skriv Meget Sexet
Sms’er er praktiske. Det kan være små, hurtige beskeder, der ikke behøver indeholde mere end et par linjer. De kan faktisk være vanvittigt sexede, hvis indholdet vælges med omhu.
 –En sikker måde kan være at spinde sin sms-flirt ind i noget, der i sig selv er uskyldigt, men som modtageren kan tolke som en flirt, hvis lysten er  der. Bruge ord, der kan læses sexede og vække sexede tanker. Foreksempel ordet “kommer”, siger Karen Heidi Kari.
Med ganske få ord kan du være flirtende og fræk, og når du får svar tilbage, har I skabt en spændende hemmelighed sammen – og sexede hemmeligheder er bare endnu frækkere.

Her er et par forslag til dit repertoire:
“Kan jeg medbringe, hvad jeg vil til middagen? …vin, chokoladesauce, fl ødeskum?”
“Jeg har lige læst Tidens Kvinder. Glæder mig til se dig!”
“Jeg regner bestemt med at komme i aften… ”
En sms kan også være en måde at sætte ord på fantasier, hvis du ikke helt har mod til at gøre det i soveværelset.


ONSDAG D. 17.
Bliv bedre missionærer
Kan du heller ikke komme i missionærs stillingen? Undersøgelser viser, at kun 25 % kvinder kan, men det er der heldigvis råd for. Med få justeringer kan standardstillingen nemlig blive meget bedre.
Alt du skal gøre er at bede din mand lægge sig, så hans bryst er ud for dine skuldre. Så ligger han nemlig højere på dit kønsben. Resultatet er, at pikken gnider sig mere op og ned over din klitoris.
En undersøgelse viser, at efter 21 dages “træning” opnåede 56 % fl ere kvinder orgasme i missionæren.

Læs også: Hvilket parforholdlever du i?

TORSDAG D. 18.
Stå ved din alder
Sex bliver bedre med alderen Det viser en ny svensk undersøgelse, så der er absolut ingen grund til at skrue ned, når alderen går op. 1.500 personer blev interviewet over en periode på 30 år, og researcherne nåede frem til, at begge køn får flere orgasmer med alderen. Så stop med at bekymre dig om, at dine seksuelle dage er talte, og brug i stedet tiden på at blive endnu mere tilfreds.

FREDAG D. 19.
Vibrér !
Har I brug for en grund til at kaste jer over elektronik i soveværelset? En nyere undersøgelse viser, at brug af vibrator kan have en fremmende effekt for både jeres helbred og sexliv. Halvdelen af de deltagende mænd og kvinder brugte vibrator, og her fandt man ud af, at det mekaniske legetøj blev forbundet med lyst, ophidselse og orgasme. Og det gjaldt altså for begge køn, så del vibrationerne.

LØRDAG d. 20.
Tag på hotel
Laver I også en fancy middag eller spiser ude, når I skal forkæle jer selv? Prøv næste gang at glemme alt om hummer og højreb, og spendér i stedet budgettet på et hotelværelse. De findes i alle afskygninger og prisklasser, men har det til fælles, at hovedmøblet er en seng. Og det bedste er, at I ikke engang behøver overnatte. – Man kommer væk fra hverdagens rutiner og pres, genfi nder sig selv og hinanden i ro og fred – og det virker for de allerfl este, siger Karen Heidi Kari.

Så pak en taske med massageolie, glidecreme og jeres bedste  tykke legetøj. Så kan I møde hinanden i hotellets reception og score hinanden på ny. Eller I kan gå direkte op og teste, hvad sådan en hotelseng egentlig kan holde til.

Læs også:  Få styr på de erogenezoner

SØNDAG D. 21.
Rengøringsdag
Naturligvis er tanken om din mand i et værktøjsbælte lokkende, men hvad med tanken om ham i et forklæde? Forskere er kommet frem til, at når mænd bidrager til husholdningen, fi nder deres kvinder dem faktisk mere seksuelt tiltrækkende. Kvinder tolker nemlig en mands hjemlige bidrag som tegn på omsorg, og det er der noget, der kan tænde op under os. Så stik ham en klud, eller bed ham tage opvasken – der vil vente jer begge en belønning i soveværelset.

MANDAG D. 22.
Sig det !
Både mænd og kvinder i faste forhold føler, at det er vigtigt at sige de tre små ord efter sex. Det kan de fl este nok blive enige om, og det støttes af fl ere undersøgelser. Så sørg for, at din partner ved, hvor meget du holder af ham: Jeg elsker dig. Sig det!

TIRSDAG D. 23.
Striptease
Frækt, lokkende, besnærende. Det er, hvad “tease” handler om. Derfor kan en tease også være rigtig mange ting, så hvis du sætter strip foran, er der virkelig lagt i kakkelovnen til en omgang god lir. For hvem vil ikke gerne være fræk, lokkende og besnærende i soveværelset?
Eller for den sags skyld have en partner, der er det? Sådan kommer du i gang med dit show:
 FIND ET SEXET OUTFIT
Vælg noget, du føler dig sexet i. Det kan være alt fra skolepigekostumet – så du stripper en sexfantasi til live – eller dit nye, sexede lingeri.
 BLØØØØDE STOFFER
Det kan godt være, at pailletter glitrer og glimter lokkende i dæmpet lys. Men de kradser altså, når du giver en lapdance og gnider dig op ad din elskers bare bryst. Velour og bløde blonder tigger til gengæld nærmest om at blive kælet for. 
VÆLG EN SANG, DU FØLER DIG SEXET TIL, OG ØV DIG!
Om du starter i knæstrømper eller hofteholder, så lær tøjet og musikken at kende. Så forvandler fumleri ikke dit show til en komedie. Vælg noget musik, du og din partner forbinder med sex.
 HAV DET SJOVT
Når der så er styr på outfit og bevægelser, så sæt stemningen med stearinlys eller en lysdæmper. Og leg dig så frem. Striptease skal være sjov og sexet, så tag ikke dig selv for seriøst.

ONSDAG D. 24
Overraskelses-date
Klæd dig sexet på, og lav stuen om til en elskovsrede med puder, tæpper og stearinlys. Når han kommer hjem, inviterer du ham på en hed nat i elskovens tegn. Han kan ikke undgå at føle sig smigret, og hvis han lige skal stresse ned efter en lang arbejdsdag, så start med en drink og en massage, hvor du bruger hele kroppen. God fornøjelse!.

Læs også:  Snup en quicky

TORSDAG D. 25
Dirty talk
Det kan være grænseoverskridende at sætte ord på sine lyster, selv udenfor sengen. Men lidt dirty talk kan altså virkelig løfte sexoplevelsen. Så sæt ord på. I kan komme i gang med den frække snak ved at fortælle, hvad I foretager jer undervejs i akten. Prøv at fortælle ham, hvad du gør nu, hvad du har tænkt dig at gøre, eller hvad du lige har gjort. Er det lidt corny? Måske. Men effektivt? Ja!

FREDAG D. 26
Take a ride
Biler kan både være transportmidler, statussymboler og potensforlængere. Og så er de så praktiske, at de kan stoppes, hvis I nu skulle få lyst at komme fra A til Åhhh. Så fi nd et afsides sted at parkere, og se hvor hurtigt, I kan få vinduerne til at dugge. Det er både frækt, lidt forbudt og opfordrer til nye stillinger, når I skal sno jer rundt om sæder og gearstang.
Men lad nu være med at kaste jer over hinanden, mens bilen stadig ruller. Sex skal være frækt. Ikke farligt.

LØRDAG D. 27
På med strømpen
En hofteholder og glatte, strømpeklædte ben er super sexede, men her er der tale om noget helt andet. Undersøgelser viser, at kvinders chance for at få orgasme stiger med 30 %, når de har varme tæer. Så på med uldsokkerne, inden I hopper i kanen. Det skulle gerne fyre op for temperaturen.

SØNDAG D. 28
Skøn selleri
Waldorfsalat og bloody mary er måske ikke det mest sexede i verden. Men de har én meget sexet ting til fælles: Bladselleri. Og den grøntsag skriger måske heller ikke umiddelbart SEX, men undersøgelser har vist, at det kan gøre jer gensidigt uimodståelige. Selleri indeholder nemlig androstenon, der også fi ndes i menneskeligt sved, og som udsender dufte, der gør folk mere attraktive. Så fi nd grøntsagsafdelingen, næste gang I handler, og sæt så tænderne i et par stænger bladselleri, inden I slår kløerne i hinanden.

MANDAG D. 29
Træk vejret
Trækker du også vejret dybt, når du skal fokusere? Det hjælper i hvert fald. Så træk vejret dybt sammen, og få endnu mere fokus på hinanden.
– At trække vejret sammen kan give en større nydelse. Ved at trække vejret dybere og stærkere kan man bevidst fremkalde noget tydeligere. Det kan være begær, glæde og nærhed, siger Karen Heidi Kari.
Sådan kommer I i gang:
-Start med at ligge i ske med lukkede øjne, og træk vejret dybt. Lyt til din partners åndedrag, eller mærk hans bryst udvide sig. Tilpas så din vejrtrækning til hans.
-Efter nogle få minutter skifter I, så I følger dit naturlige vejrtrækningstempo.
-Derefter begynder I at kærtegne hinanden, mens I trækker vejret sammen. Sørg for at forblive afslappede og holde flowet. 
-Tænd hinanden lige nok til at blive ophidsede. Hvis I har lyst til at elske, så slap af og følg de dybe vejrtrækninger. Man kan forstærke effekten ved at sætte lyd på.

TIRSDAG D. 30
Lystlæsning…
…behøver ikke være en solo-oplevelse. Hvorfor ikke dele med din partner?
Vælg en dampende passage i en af dine yndlingsbøger – eller en novelle fra Tidens Kvinder – og læs højt. En sexet oplæsning kan langsomt bygge stemningen op, så I er klar til at kaste jer over hinanden efter sidste sætning – hvis I når så langt.
Her er et par tips til at sikre den dragende effekt:
 SÆT SCENEN
Læs til skæret fra levende lys, og lad ordene fl yde over bløde og velduftende bomuldslagner. Oplæsningen, indholdet og omgivelserne skal nok få safterne til at stige.
 KEEP IT CLEAN
Vælg noget litteratur, der er frækt uden at blive vulgært. Noget med virkelig handling, god beskrivelse og opbyggende passion. Velskrevne ord skrevet af nogen, der ved hvad de skriver om, er klart det bedste.
 ANTYDNINGENS KUNST
Måske længes du efter noget, der er lidt ud over jeres rutine? Vælg en del af bogen – eller en novelle – der passer hertil, eller indsæt dit eget afsnit. Læs, og udlev det så.
– Det er hyggeligt, det giver ro til at stresse ned og mærke sig selv, siger Karen Heidi Kari, der selv anbefaler Anaïs Nins erotiske beretninger.

Læs også:  Det vidste du ikke om orgasmen

ONSDAG D. 30
Aye , Aye Captain
Har I fantasier om frække pirater, uartige skolepiger, stramme lærerinder eller noget helt fjerde? Hvorfor så ikke springe i passende kostumer og leve dem helt ud?
– Det er forfriskende. Også selv om de fl este mennesker har en yndlingstype, er variation en rigtig god ting. Kvinder kan ofte tænde på at se mænd bære noget meget maskulint – eller måske lege let med et feminint pift, der kan fremhæve hans styrke – mens de fleste mænd nyder at se forskellige typer kvinder i deres partner, siger Karen Heidi Kari.

Kommentar

  • 25. januar 2013 - kl. 08:27
    harry
  • 18. januar 2013 - kl. 02:34
    Måske længes du efter noget, der er lidt ud over jeres rutine? Vælg en del af bogen – eller en novelle – der passer hertil, eller indsæt dit eget afsnit. Læs, og udlev det så. <a href="http://verchini.com/that-lung" rel="dofollow">that lung</a><a href="http://verchini.com/that-lung" rel="dofollow">that lung</a>

nutrilett
shop banner
we vibe
jorgobe
jorgeobe
Aller Media A/S © 2014 - www.aller.dk