Pernille efter sine operationer
Under kniven
Fedmeoperation gav mig ungdommen tilbage
Pernille har fået en ekstrem make-over. Hun har tabt sig 70 kilo ved en fedmeoperation og har fået opereret sine bryster, arme, mave, lår og ansigt. Hun har fået energi som en 25-årig og fortryder kun, at hun ikke kastede sig ud i kirurgien noget før.
fredag 25.9.09
- Af Redaktionen
Det er blot fire år siden, at Pernille vejede 160 kilo og var meget ked af sit udseende. Hendes overvægt hæmmede hende så meget, at hun sjældent gik ud med veninderne og slet ikke overvejede at få sig en kæreste. I dag er hun 70 kilo lettere, da hun har fået foretaget en fedmeoperation og har fået fjernet hud over alt på kroppen.
Ny energi og nyt livssyn
Hun kan mærke, hvordan hendes nye udseende har ændret hele hendes livsindstilling. Hun har det sjovt og går i byen med veninderne, og hun har nærmest haft flere romancer det sidste års tid, end hun har haft i hele sit liv. ”Jeg har ændret hele mit syn på mennesker og er blevet meget mere åben. Jeg kan se noget charmerende i alle mennesker, jeg møder. Derudover har jeg mere krudt i røven nu, end jeg havde, da jeg var 25 år,” fortæller Pernille.
FACTS
Navn: Pernille Hjorth
Alder: 45 år
Job: Selvstændig
By: Køge
Privat: Single
Rundboldbat ødelagde stofskiftet
Pernille har været overvægtig næsten hele sit liv. Men hun mener selv, at overvægten startede på grund af en hændelse i barndommen, hvor hun blev ramt i hovedet af et rundboldbat. Da hun går til lægen med sin mor, får de at vide, at Pernilles stofskifte er for lavt. Brættet har simpelthen ramt et område i hjernen, der regulerer stofskiftet. Siden den dag tager Pernille lige så stille på i vægt igennem årene, til hun til sidst er oppe at veje hele 160 kilo. Hun har utrolig svært ved at bryde den onde cirkel, for når man vejer over 100 kilo, hvad betyder fem kilo ekstra så?

Pernille før sine operationer
Tabte 60 kg med Gastric Banding
En aften for fire år siden var Pernille hjemme hos sine forældre, og de så Go’ Aften Danmark. En kvinde fortalte om, at hun havde fået foretaget en fedmeoperation. Pernille blev straks interesseret og ringede dagen efter til Hamlet Privathospital, og et par måneder efter havde hun fået foretaget Gastric Banding. I løbet af det næste halve år tabte hun 60 kilo.
Fik fjernet over 5 kg overskydende hud
Da Pernille havde tabt over en tredjedel af sin vægt, så var der naturligvis meget overskydende hud, der hang fra kroppen. Derfor opsøgte hun plastikkirurgen Poul Harboe, der har klinik i Virum. Han foretog i løbet af de næste par år adskillige operationer. Hun fik ordnet bryster, mave, lår, arme og fik strammet huden på underansigtet og hagen. Hun fik fjernet over fem kilo hud på hele kroppen.
Hellere før end siden
”Lad være med at gå med noget, der irriterer dig”, er Pernilles råd til andre. Jeg har kun fortrudt, jeg ikke gjorde det tidligere.”
Læs også:
Fik nye bryster og kom over sit traume
Mit ene bryst hang, det andet struttede
Se de flotte billeder: Helle fik fjernet 1 1/2 kilo maveskind