Lizl Rand

Q’s chefredaktør Lizl Rand har altid været misundelig på de mange kvinder, der render rundt med lange og fyldige lokker. Med et nyt tapesystem, der klistrer håret på, kan hun selv få det samme

Jeg har altid drømt om at have langt og fyldigt hår. Men som de fleste andre her i Skandinavien har jeg et meget fint og tyndt hår, der slider sig i stykker, så snart det rammer skulderen.


Fakta og pris

Hårpåsætning med hår fra Haircontrast koster 4.800 kr. Men så kan håret også holde i 2 år – og skal blot gensættes hver anden måned.
Frisørstylisten, Karina, går højt op i at bruge miljørigtige produkter! Derfor han hun valgt det spanske mærke Lendan, der fremstiller miljørigtige farver og stylingprodukter med lavt ammoniakindhold og flere økologiske stylingprodukter. Se mere på Lendan

Kort den ene dag – langt den anden
Med en blanding af slet skjult beundring og misundelse har jeg altid kigget på langhårede kvinder i medierne. Jeg har tit undret mig over, hvordan det dog kunne lykkes dem at have så fyldigt og langt velplejet hår. Og at det voksede så hurtigt. For den ene dag kunne en af stjernerne i ugebladene være korthåret – for kort tid efter at være langhåret. Men nu har jeg luret stjernens hemmelighed. De har fået påsat kunstigt hår. En ganske nem – dog bekostelig - måde at snyde sig smuk. Og nu er jeg en af dem.

Hår, der tapes på
Jeg valgte at teste et nyere system, hvor man simpelthen får det ekstra hår tapet på. I modsætning til andre metoder, hvor man fletter håret fast eller limer det – i ganske små totter. En omgang, der kan tage rigtig mange timer hos frisøren, og som nogle mener, er meget hårdt for hovedbunden og ens eget hår. ”Det er ganske nemt og ufarligt at få tapet ekstra hår på. Og vi bruger en meget fin kvalitet af hår fra Haircontrast – så det ser helt naturligt ud – og føles, som var det dit eget hår,” forklarer Karina, der er indehaver af salonen ”Frisørstylisten”. På små 60 minutter har hun forvandlet mit tynde fe-hår til en kraftig manke med ægte hår fra Brasilien.

Lizl Rand, førbillede
Førbillede

Lizl Rand, efterbillede
Efterbillede

Afhængig af langt hår
Det er helt uvirkeligt for mig – jeg kan ikke helt forstå det – og synes det er utroligt. For når jeg hiver i mit nye hår – så kan jeg mærke det i hårbunden. Med andre ord: håret sidder fast og føles som en naturlig del af mig. Da jeg kommer hjem, kan familien og vennerne næsten ikke kende mig – og det tager mig da også et par dage at vænne mig til at flette håret, hver aften inden jeg går i seng. Men jeg er vild med det. Jeg kan nu lave frisurer med fletninger, hestehale, opsat hår og have en lang løs manke og i det hele taget være lidt mere brasiliansk. Eneste minus: Jeg er blevet afhængig. Så jeg kommer ikke til at smide håret foreløbig.

Se også: Husk at lægge et shopprodukt på – se retningslinjerne
Lizl tester Nupo
Video: Er du til hairextensions?
Sådan sætter du dit lange hår




Kommentar

  • 03. april 2010 - kl. 07:51
    Vil bare lige fortælle, at læserne faktisk tester rigtig meget. Hele Q er jo fyldt med Qvinder, der prøver og tester slankekure, behandlinger, skønhedsoperationer, tøj, makeup, coaching m.m. Men på vores testsider skriver vi jo, at 'Q tester' - fordi det jo er bladet, der er afsender. Men alle vores testpersoner er ikke ansat på redaktionen. Min hårtest kom i stand fordi Frisørstylisten og jeg havde mødt hinanden til et møde, og hun så gerne ville prøve at gøre mig langhåret. Og min Nupo-test kom i stand ved, at jeg i Føtex så, at de igen var på tilbud og derfor tænkte... nu vil jeg da lige prøve det. Så jeg betalte endda selv for produkterne... valgte så bare at skrive om det, så andre også kunne få glæde af mine erfaringer. God påske. kh Lizl
  • 29. marts 2010 - kl. 09:14
    Ja, misundelsens æble blir også spist :-) Jeg syns det ser FEDT ud, og gad da godt prøve det samme. Hvad koster det at få det rettet til hveranden måned? Hvordan er det at holde mht vask, osv generelt ? Tænker på redning, spor . Hilsen Pia
  • 28. marts 2010 - kl. 18:52
    Jeg er enig... Synes at bladets ansatte efterhånden tester lidt for mange ting - hvad med at lade læserne, som trods alt betaler for at I har et job, få nogle flere chancer?
  • 28. marts 2010 - kl. 13:52
    Jeg ved ikke hvilken tape, der bruges. Men den bliver siddende og sidder stadig fuldstændig fast, når jeg er hos frisøren 6-8 uger efter, at det er blevet sat på. Så det holder. Kun få tapestykker har jeg selv kunnet få af i løbet af nogle uger. Så det virker. kh Lizl Rand
  • 24. marts 2010 - kl. 19:18
    Alle på redaktionen plus læserne tester hele tiden forskellige produkter og metoder, som læserne gerne vil have at vi tester. Jeg kan godt forstå, at det ser ud som om jeg hele tiden tester. Men denne hårtest er faktisk tilbage fra sidste sommer... Det er sådan set forklaringen. Jeg er med i Q fordi jeg er redaktør og har en brevkasse og skriver lederen. og nogle gange optræder jeg i Q fordi jeg tester. kh Lizl
  • 24. marts 2010 - kl. 12:42
    Helt ærligt, er det ikke lige lovlig mange ting Lizl skal taste - virker som om hun gerne vil i bladet eller også er det fordi det er gratis, og dermed for de en god reklame for produktet. Bladet er fyldt med diverse test af de ansatte....
  • 23. marts 2010 - kl. 19:12
    Jeg gad nok vide hvad det er for en slags tape der kan holde i halvanden måned, når man jo skal vaske og style det mindst et par gange om ugen eller mere. Og hvem har råd til at få sat det på igen hveranden måned. Jeg kan godt regne ud at det er dyrest første gang da håret jo også skal betales, men alligevel. Jeg nøjes med mine clip- on extensions, så kan jeg også skifte frisure som jeg har brug for det og hvad der er mest praktisk.

Mini-opbevaring fra FEMINA shoppen!
Spiseforstyrrelser
Har du haft en spiseforstyrrelse?
Nej
Ja, tvangs-overspisning
Ja, anoreksi
Ja, bulimi
Ja, men ikke en af de ovennævnte
Nej, men jeg er overvægtig
Nej, men jeg er undervægtig
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk