Skønhedstips
Q tester: Permanent makeup
Skønhed der varer
onsdag 14.7.10
- Af Anne Henckel Vesterlund – Foto: Bo Lynge og Ditte Capion
Permanent makeup er en løsning, som bliver mere og mere almindelig. Bente Jensen ejer Visage-klinikken på Frederiksberg, hvor hun lægger permanent makeup på kvinder i alle aldre. Q var med, da Taina Grimstad fik lagt en permanent eyeliner.
Sådan foregår det
Bente forklarer, at det er vigtigt, at permanent makeup kommer til at passe til ansigtet og ser naturligt ud. Derfor vælger hun den farve, der passer til netop dit ansigt, ud fra din hud og hårfarve. Alle permanente makeup-behandlinger bliver lavet med en meget lille og tynd nål, der tilfører farve til det yderste hudlag. Det bløder ikke, ligesom det gør, når man får lavet almindelige kropstatoveringer.

Taina Grimstad før hun fik
lagt permanent makeup
Gør det ondt?
Mens Taina bliver tatoveret, spørger jeg hende lidt bekymret, om det gør ondt. ”Nej, det er nærmere en prikken, det er faktisk værre at blive tørret med vatrundellerne, så det er ikke noget at snakke om”, svarer hun. Inden behandlingen begyndte, havde Taina også fået smurt noget bedøvende creme på øjnene, og hun ligger pænt og stille på briksen. Efter denne første behandling venter man 14 dage, og så kommer man tilbage og får endnu en afsluttende behandling.
Her finder du Visage-klinikker
visage-klinik.dk
- Frederiksberg
- Horsens
- Kolding
- Århus
Så længe holder det
Taina får ud over eyelineren tegnet sine øjenbryn op. Det har hun dog fået før, så denne gang er det kun et touch-up. Selvom det hedder permanent makeup, holder det nemlig ikke for evigt. De fleste kan regne med, at det holder omkring 3-5 år. Jo mere farve du får tatoveret ind, jo længere er holdbarheden, men det er de færreste, der har lyst til at gå rundt med meget markerede bryn. Hvis man kommer tilbage indenfor 2 år tilbyder Visage derfor et lille touch up til en billigere pris.
___________________________________________________________________________