Guide
Q guider dig til lækre sommerfødder
Sådan får du sommerens flotteste fødder
mandag 11.7.11
- Af Gitte Holm - Foto : Colourbox
Slip fusserne løs i den danske sommer! Væk med hård hud, indgroede negle og ildelugtende tæer – Q guider dig til lækre sommerfødder, så du med god samvittighed kan vise fødder og tæer frem for sommerens folk.
Den grundige
1. Tag et varmt fodbad tilsat enten fodsalt eller olie.
2. Brug herefter en grov peeling til fødder og ankler, og fil evt. hælene nænsomt med en fodfil.
3. Klip dine negle lige over. Hvis du klipper dem for langt ned i siden, risikerer du nedgroede negle.
4. Fjern evt. hår på fødderne med små voksstrips, som er beregnet til formålet.
5. Massér dine neglebånd med olie eller neglebåndsgelé, og skub neglebåndene på plads.
6. Smør fødderne ind i en god og fugtgivende fodcreme. Pak evt. de nysmurte fødder ind i husholdningsfilm, og lad det sidde natten over.
7. Polér neglene med en polérfil
Tromborg bodyscrub
med kiwi og mango
8. Lakér neglene. Resultatet bliver pænest hvis du først bruger en underlak efterfulgt at den farvede lak. For
det mest holdbare resultat anbefales det, at man yderligere bruger en top coat.
9. Brug lidt fodpudder inden du render ud i varmen – det holder fødderne friske længere.
Læs også : Sådan får du smukke negle
Den hurtige
1. Tag fodfilen med i bad, og fil den hårde hud på hælene.
2. Smør fødderne ind i et tyndt lag creme, og lad det trænge ind.
3. Brug en hurtigtørrende lak på neglene.
4. Tilføj evt. lidt fodpudder eller spray med en foddeodorant, inden du hopper i skoene.