Slank mad: Marinerede koteletter og rodfrugter med gnocchi
Lækker japasnk/italiensk fusionsret med kun 600 kcal.!
mandag 8.2.10
- Af Mette Jantzen, Foto: Jes Buusmann
Gnocchi er små italienske “kartoffelboller”, som kan købes i velassorterede supermarkeder (kig i køledisken med frisk pasta).
Tid: 30 minutter
Marineringstid, kød: 30 minutter
Antal personer: 4
Marinerede koteletter:
• 8 spsk. teriyakimarinade
• 4 svinekoteletter
• 1 spsk. olivenolie
• salt og friskkværnet peber
Stegte rodfrugter med gnocchi:
• 600 g blandede rodfrugter, fx gulerod, skorzonnerrod, persillerod
• 1 fed hvidløg
• 400 g gnocchi
• 1 spsk. olivenolie
• salt og friskkværnet peber
• 2 store tomater
• saften af 1 limefrugt
• 2 håndfulde frisk basilikum
Tilbehør:
• 4 skiver godt brød
1. Marinerede koteletter: Læg koteletterne i en skål og hæld teriyakimarinade over. Lad koteletterne trække i marinaden i ca. 30 minutter i køleskabet.
2. Steg koteletterne i olie på en pande i 3-4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
3. Stegte rodfrugter med gnocchi: Skræl rodfrugterne og skær dem i mundrette stykker. Hak hvidløget fint. Kog gnocchi efter anvisningen på pakken.
4. Opvarm olien i en dyb (sauter)pande og svits rodfrugter og hvidløg, uden at det tager farve. Tilsæt gnocchi og krydr med salt og peber. Skær tomaterne i både og vend dem i retten. Varm retten igennem og tilsæt limesaft og frisk basilikum.
5. Server koteletter og rodfrugtblanding med lidt godt brød til.
Mangler du flere sunde opskrifter? Tilmeld dig Q SLANK og få adgang til over 10.000 slankende opskrifter!
Slank mad: Sellerisuppe med ovnbagt torsk
Slank mad: Glaseret skinke med rodfrugter i fad