Slank mad: Sellerisuppe med ovnbagt torsk
Skøn vintermad med kun 550 kcal. per portion
onsdag 3.2.10
- Af Mette Jantzen, Foto: Jes Buusmann
Suppen er dejlig cremet med en sødlig smag fra sellerien. Skøn vintermad med kun 550 kcal per portion
Tid: 35 minutter
Antal personer: 4
• 1 stor knoldselleri
• 2 kartofler
• 1 porre
• 1 fed hvidløg
• 1 spsk. olivenolie
• 1¼ l grøntsagsbouillon
• 1 laurbærblad
• Salt og friskkværnet peber
• 3 spsk. cremefraiche 38 %
Ovnbagt torsk:
• 500 g torskefilet
• 1 spsk. olivenolie
• Salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
• 4 skiver brød
1. Skræl selleri og kartofler. Rens porren og pil hvidløget. Skær det hele i grove stykker.
PYNT MED PARMASKINKE
I stedet for ovnbagt torsk kan du vælge at lægge lidt ristet parmaskinke ned i suppen. Læg skiver af parmaskinke på bagepapir på en bageplade og rist dem på en bageplade med bagepapir i ovnen ved 200° i nogle minutter, til de er sprøde.
2. Svits selleri, kartofler, porre og hvidløg i olie i en gryde, uden at det tager farve. Hæld bouillon over og læg et laurbærblad ned i gryden. Lad suppen småkoge i 20 minutter, til grøntsagerne er helt møre.
3. Ovnbagt torsk: Skær torskekødet i store tern og læg dem i et ovnfast fad. Dryp med olie og krydr med salt og peber. Bag torsken i ovnen ved 200° i ca. 10 minutter.
4. Blend suppen (gerne med en stavblender direkte ned i gryden), og smag til med salt og peber. Rør cremefraiche i suppen og server med ovnbagt torsk og brød.
Mangler du flere sunde opskrifter? Tilmeld dig Q SLANK og få adgang til over 10.000 slankende opskrifter!
Slank mad: Glaseret skinke med rodfrugter i fad
Slankeblogger Sussi: "jeg skal undvære sukker... igen!