Lakse-sashimi, middelhavskylling og blåbærostekage

Opskrift på new style lakse-sashimi

Baronessen går i køkkenet

En af jetset-baronessen Caroline Flemings største passioner her i livet er mad, og nu er hun sprunget ud som forfatter af opskriftsbogen ”Baronessen går i køkkenet.” Q giver dig her 3 af hendes glimrende opskrifter.

Opskriftsbogen "Baronessen går i køkkenet"

160 g laksefilet
1 fed hvidløg, revet
Frisk ingefær
Purløg
6 spsk. olivenolie
2 spsk. sesamolie

Marinade
6 spsk. soja
3 spsk. citronsaft

Skær laksen i tynde strimler, ca. strimler 6 per tallerken. Smør en lille smule revet hvidløg på hver laksestrimmel. Læg en tynd strimmel ingefær og purløg på hver skive. Bland soja og citronsaft og sæt til side. Varm olivenolie og sesamolie i en lille gryde, til det ryger, og hæld det over den rå fisk, som på denne måde bliver lynstegt. Hæld sojamarianden over laksen lige inden servering.

Opskrift på mormors marinerede middelhavskylling
 
1 kylling, parteret
2 dl olivenolie
2½ dl hvidvin
3 spsk. rørsukker
6 svesker, skåret i kvarter
3 spsk. kapers
2 store laurbærblade

Bland alle ingredienser og hæld blandingen over den parterede kylling i et ildfast fad. Dæk til med køkkenfilm og sæt det ca. 4 timer i køleskabet, så kyllingen bliver rigtig godt marineret. Når den er klar, sættes kyllingen i ovnen ved 200º i ca. 35–40 minutter.

Blåbærostekage

225 g digestivekiks
125 g smør
600 g smøreost
150 g sukker
2 store æg
5 ml vaniljeessens
6 dl cremefraiche
2 spsk. rørsukker
550 g blåbær
½ dl blåbærsyltetøj

Tænd ovnen på 180º. Mas kiksene. Smelt smørret i en gryde, og bland smør og kiks sammen. Smør en springform og fordel kiksemassen over bunden – brug en katoffelmoser, hvis du har en, så det bliver godt presset ned. Bland smøreost, sukker, æg, vanilje og halvdelen af cremefraichen i en foodprocesser eller med en håndmikser. Hæld blandingen over kiksemassen og bag det i ovnen ved 180º i 25 minutter.

Bland resten af cremefraichen med rørsukker og hæld det over kagen. Bag i endnu 15 minutter. Mens kagen bager, fordeles blåbærsyltetøjet i en anden bageform med halvdelen af de friske blåbær ovenpå. Dæk formen med sølvpapir og sæt den i ovnen i 20 minutter. Dræn saucen og lad den simre lidt i en gryde, til den er som sirup. Put resten af blåbærrene på toppen af kagen og børst med siruppen.

Se også:
Caroline Fleming – Jeg er madnarkoman
Bliv klogere på vin
Tab dig med personlig diætist med Q SLANK







Kommentar


Mit Univers shopbanner
Spiseforstyrrelser
Har du haft en spiseforstyrrelse?
Nej
Ja, tvangs-overspisning
Ja, anoreksi
Ja, bulimi
Ja, men ikke en af de ovennævnte
Nej, men jeg er overvægtig
Nej, men jeg er undervægtig
Aller Media A/S © 2009 - www.aller.dk