Sunde drikke - styr udenom de flydende kalorier
Få styr på dine drikke og spar gevaldigt i dit kalorieregnskab.
fredag 10.2.12
- Af Slankedoktor.dk
Drikke hjælper både mod sulten og den søde tand, men det kan skam også, hvis man drikker det forkerte, give et ordenligt smæk i kalorieregnskabet. Få styr på hvilke drikke du indtager i løbet af dagen, og erstat det med sundere alternativer.
Læs med herunder hvor vi giver dig råd og tips til at styre udenom de flydende kalorier.
Drop juicen og tab dig
Når morgenmaden kommer på bordet, så skyller de fleste af os vores brød eller mysli ned med enten juice eller mælk. Valget af drikkevarer om morgenen kan have betydning for dit kalorieindtag senere på dagen. En undersøgelse viser, at hvis du drikker seks deciliter skummetmælk i stedet for juice til din morgenmad, vil du spare markant på kalorierne til frokost.
Te med smag
Te med forskellige smagsvarianter kan være en rigtig god ven i nøden. Med det menes, at du f.eks. kan have forskellige former for frugtte, kokoste og almindelige tetyper til at give dig smag på din dag. Og så kan du drikke uendelige mængder.
Læs også : Sunde alternativer til snacks og søde sager
Light drikke
Du kan uden problemer drikke lightprodukter; de indeholder stort set ikke kalorier og giver en god variation til dine dage. Næsten alle slags light sodavand er helt kaloriefrie – tjek at kalorierne maks. er 10 pr. 250 ml. Light læskedrik – næsten alle slags er kaloriefrie – tjek op at kalorierne maks. er 10 pr. glas af 2 dl. Ligt saftevand – med ægte frugt – her er stadig kalorier fra frugten men ingen sukker tilsat – tjek at kalorierne maks. er 30 pr. glas af 2 dl.
Slut med sprut
… og andre alkoholholdige drikkevarer. De batter for alvor i kalorieregnskabet. Vælger du eksempelvis, at dele en flaske vin en glad aften, rammer du hurtigt 270 kalorier. For slet ikke at tale om lysten til fed mad, du vil opleve dagen derpå!
Tab dig med Q slank
Kæmper du en evig kamp mod de ekstra kilo? Du er langt fra den eneste, og nu kan du med SlankeDoktor få støtte og opbakning fra et af Danmarks største slanke-communities. Q Slank er et samarbejde mellem Q og SlankeDoktor, og bliver du medlem her får du både personlig diætist og kostplan, Danmarks bedste kalorieberegner og adgang til over 5000 opskrifter online.
Vil du møde nye bekendtskaber samtidig med du smider de overflødige kilo? Så bliv medlem af Q Slank nu ved at klikke her
Lav din egen smoothie
En frisk og god måde at få et fint mellemmåltid på. Problematikken kan være, at der bliver brugt for meget frugt pr. glas. Det betyder nemlig, at selvom det er meget sundt, så bliver det meget koncentreret i smagen.
Lav derfor en velsmagende smoothie med et lavt indhold af kalorier. Vil du udelukkende bruge friske bær og frugt, så kan du tilsætte lidt isterninger når du blender, det giver en fin konsistens. Smoothie kan også spises med ske; prøv at tilsætte lidt topping som for eksempel havrefras eller ristede havregryn.
Læs også: Slanke tips til morgenmaden
Vand er vigtigt
Vand er en af de bedste hemmeligheder til et vellykket vægttab. Ikke nok med, at det er sundt at drikke rigeligt med vand, så har vandet også fire fantastiske egenskaber i tillæg: Det indeholder 0 kalorier, det fylder mavesækken ud, så du ikke føler dig så sulten, et glas vand 10 min. før du spiser, kan fremskynde mæthedsfølelsen og når fedtet i dine depoter skal løsnes og forbrændes, kræver det godt med vand.
Disse artikler kunne også interesere dig
Opskrift på sunde desserter - Chokolademousse og is
Nyd chokoladen med god samvittighed