Træn de store muskelgrupper Det vigtigste at huske, hvis du vil afkorte din træning mest muligt, er at træne de store muskelgrupper. I maskiner er det brystpres, benpres, de store rygmuskler og mavemuskler. Når de er trænet, har du været igennem kroppen. Men ved at lægge yderligere 3-4 øvelser oven i træningsprogrammet opnår du de bedste resultater og dermed en velproportioneret, slank og stærk krop. Brug bold og frivægte Jeg anbefaler, at du bruger bold og frivægte i langt højere grad end maskiner. Maskiner er gode til rigtig mange øvelser, men de træner muskelgrupperne isoleret. Frivægte og bold er en bedre træning, fordi du hele tiden skal stabilisere. Husk at hyre en personlig træner for at få den helt rigtige start på træningen og for at sikre, at du laver øvelserne korrekt, og så du får optimalt udbytte af dem. Træn 3 gange om ugen Du bør styrketræne tre gange ugentligt. Så får du det bedste resultat hurtigst muligt. Øvelserne, der er vist her, er supereffektive øvelser, som lynhurtigt vil give synlige resultater. Håndvægte og en træningsbold kan du købe billigt. Du kan enten lave øvelserne, hvor du laver hver enkelt i 1½ minut, eller du kan vælge at lave øvelserne med 3 x 20 gentagelser. Varier eventuelt imellem de to træningsformer.
|
UDSTYR Det er ikke dyrt at lave dit eget træningscenter derhjemme. Det behøver du: • Træningstøj • Pilatesbold • Håndvægte (5-10 kg) Håndvægte kan købes i stort set alle sportsbutikker og fås i flere vægtklasser.
FACTS Navn: Kira Gall Henriksen Alder: 39 år Privat: Gift, 2 børn på henholdsvis 13 og 7 år. Træner op til Challenge Copenhagen, (Ironman distance, der afholdes i København 15. August 2010) og skriver træningsblog på Oestrogen.dk hver fredag Job: Personlig træner i Fitnessdk Nygårdsvej/ Strategisk kommunikationskoordinator DONG Energy By: Frederiksberg Hjemmeside: Sundtoggodt.dk |