1 ud af 3 danske kvinder er overvægtige
Sundhedsrisici motiverer ikke overvægtige til vægttab
fredag 15.1.10
- Af Redaktionen - GSK: Glaxo Smith Kline - Foto: colourbox
Hvis du trænger til at tabe et par kilo er du bestemt ikke den eneste, for 1 ud af 3 kvinder er overvægtige og i alt 1,3 millioner danskere vejer for meget.
Men selvom vi er mange som bærer rundt på lidt ekstra sul på kroppen, anser danskere overvægten som et kosmetisk problem, frem for et sundhedsskadeligt. Kun en tredjedel af danskerne bliver motiveret for at tabe sig når de informeres om sundhedsskaderne ved at være overvægtig. I hele europa er det langt over halvdelen af befolkningen som lader sig skræmme.
Er du i risiko-gruppen?
Kvinder har en øget risiko for følgesygdomme, hvis deres taljemål er støre end 80 cm, mens mænd er i risikogruppen hvis taljemålet er større end 94 cm. Risikoen er stærkt forøget, hvis taljemålet er større end 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd. Den farligste type fedme er, hvis du er æbleformet. Hvis du er i tvivl om du har æble- eller pæreform, findes svaret foran spejlet. Er du bredest fra bagdelen og nedad, så er du pæreformet. Koncentrerer fedtet sig derimod i og omkring maven, så har du æbleform.
Der er håb forude...
Selv få kilos vægttab forbedrer helbredet, og et vægttab på 5 til 10 procent kan reducere risikoen for sygdom hos overvægtige:
”Selv et relativt beskedent vægttab nedsætter risikoen for alvorlige sygdomme betragteligt. Det handler altså ikke nødvendigvis om at tabe 10, 20 eller 30 kg, mindre kan gøre det, og stadig resultere i en sundhedsmæssig fordel,” siger læge og fedmeforsker Søren Toubro. Men mange danskere har brug for at forbedre helbredet, for hele 400.000 danskere er svært overvægtige, og har for meget af det farlige bugfedt, som befinder sig i og omkring organerne. Den gode nyhed er, at ved vægttab smider man lettere bugfedtet end det fedt, der er placeret på lår og hofter.
Skal du tabe dig?
Hvis du skal på slankekur kan du bruge slankepillen Alli til at hjælpe med at tabe 50 procent mere end det en sund diæt giver i sig selv. MEN bruger du pillen kræver det at du spiser færre kalorier og mindre fedt, ellers taber du dig ikke.
Har du brug for hjælp til at lægge kosten om? Få den hjælp du søger med Q SLANK.
Læs også: "En langtidsholdbar sund livsstil fåes bedst med hjælp fra diætister."
FAKTA • Overvægt øger risikoen for at få livsstruende sygdomme såsom type 2-diabetes og hjertekarsygdomme som hører til to af de primære dødsårsager i hele verden. • 53 procent af den europæiske befolkning er enten overvægtige eller svært overvægtige • Næst efter rygning, er svær overvægt den væsentligste årsag til tidlig død, som kunne være forebygget. Nyere studier tyder på, at svær overvægt fra de sene teenageår reducerer livslængden i samme grad som at ryge 10 cigaretter dagligt. • Svært overvægtige har 3-5 gange større risiko for at få forhøjet blodtryk end normalvægtige • En tredjedel af hjertedødsfald menes at skyldes overvægt |