Nupo slankeblog
DAG 10: Lizl på Nupo
"Jeg dyrker ikke et slankeideal, men påkalder mig retten til at have det godt med mig selv."
torsdag 11.3.10
- Af Lizl Rand
Vægt: 73 kg.
Højde: 177 cm
Mål: 70 kg og passe mine stramme jeans.
Vægttab: 2 kg den første uge
Et man mere lykkelig, hvis man er slank? Dette spørgsmål trængte sig på efter en læser skrev til mig og spurgte om vi på Oestrogen.dk dyrker et slankeideal, siden jeg er på Nupo-kur. Mit svar er, at vi på Q.dk IKKE dyrker et specielt kvindeideal. Alle er perfekte, som de er.
Ansvar overfor sig selv
Men hvis man er utilfreds med sine deller – eller føler, at man ikke trives – så har man et ansvar overfor sig selv. Så bliver man nødt til at gøre noget ved det.
Jeg ved godt, at mine sølle 5 kg, som jeg fik lagt mig ud i løbet af sommeren, er i småtingsafdelingen sammenlignet med de kvinder, der har en større overvægt.
Men de 5 kg generede mig. Og jeg havde ikke lyst til at købe nye jeans. Nej, jeg ville kunne passe mine gamle igen. Derfor gik jeg i gang med Nupo, som på den første uge har givet mig et vægttab på 2 kg.
Find din egen idealvægt
Min pointe er, at det handler om at finde en idealvægt, der passer til én selv. Og så skal man prioritere, hvad der betyder noget for én. Om det er vigtigere at bevare en slank talje end det er at nyde et par glas rødvin og en kage.
Om man har lyst til at tænke over sin kost eller bare vil løbe et par ekstra ture rundt om blokken og dermed forbrænde de kalorier, man måtte guffe i sig.
Vores velbefindende er individuelt. Ligesom vores idealvægt. Det sidste jeg ønsker med mit Nupo-kur-eksperiment er at pådutte andre et slankeideal.
Glæden over at bukserne passer
Men når jeg kan mærke en glæde ved at bukserne ikke strammer, så betyder det noget for mig. Så jeg shaker videre og guffer en bar mellem gulerødderne og agurkestykkerne. Nyder dog et glas rødvin i aften, da jeg skal til reception. Men modsat i sommers… vil jeg nøjes med ét glas :-)
Jeg er nysgerrig efter at høre hvornår DU har det bedst med din krop. Har du fundet din idealvægt?
Vi ses.
Kh Lizl

Lizl's Nupo blog:
Den første
Dag 6-8
Dag 9
Læs også: "Lækker opskrift fra den skallede kok"
Læs også: "Hverdagens heltinder belønnes"
Læs også: "Hun er 24 - han er 70"