Nupo slankeblog
DAG 9: Lizl på Nupo
Lizl har fundet en måde at distrahere trangen til alt det forbudte. Hun børster tænder og synger! Hvad gør du?
torsdag 18.3.10
- Af Lizl Rand
Startvægt: 75 kg.
Vægt: 73 kg.
Højde: 177 cm
Mål: 70 kg og passe mine stramme jeans.
Vægttab: Vejer mig på mandag.
Nu er Nupo naturligt
Vanens magt er stor. Alligevel er jeg overrasket over hvor hurtig jeg er i stand til at indføre nye vaner. Hver morgen kl. 6.00 er det nu helt naturligt for mig, at lave en smoothie med chokolade-Nupo og blåbær. Og på vej til job spiser jeg en chokoladebar – og supplerer så i løbet af dagen med en drik, en bar samt frugt og grønt.
Èt rigtigt måltid om dagen
Jeg har fundet ud af, at jeg bliver nødt til at have ét ”rigtigt” måltid om dagen. Ellers forsvinder min energi, jeg bliver irriteret og får ondt i hovedet. Så enten spiser jeg frokost (salat og æg/kylling/fisk) – eller sammen med familien om aftenen.
Frem med tandbørsten
Jeg kan dog godt få denne pludselige trang til et eller andet, som IKKE er hverken Nupo, salat eller frugt. Og så hjælper det at børste tænder!
Jeg har derfor altid en tandbørste i tasken, så jeg kan gå ud og børste og synge: ”…du skal børste dine tænder hver gang du vasker hænder. Det er ikke kun på grund af den grimme smag. Men det ser da fjollet ud hvis en skønne dag - de alle rasler af.”
Popcorn, salte mandler og rødvin...
Det får mig til at grine og jeg glemme min lyst til noget, som ikke just fremmer et vægttab.
Sjovt nok, så ryger lysten til søde sager, når vi lige har børstet tænder. Chokolade og tandpasta går jo ikke så godt i spænd! Indrømmet - det fjerner ikke trangen i timevis, men nok til lige at få kontrol over impulserne.
Har du nogle sjove og gode råd til, hvordan man kan distrahere sig selv, når trangen til kalorier kommer snigende – så tøv ikke. Del ud af dem.
Nå… jeg må ud og børste… har en af de dage, hvor jeg har lyst til rødvin, salte mandler og popcorn…
Hvad siger du til Lizls kur? Del din mening og erfaringer med NUPO i Q debat
Lizl's Nupo blog:
Dag 1
Dag 2
Dag 3
Dag 4
Dag 5
Dag 6-8
Læs også: "Lækker opskrift fra den skallede kok"
Læs også: "Hverdagens heltinder belønnes"
Læs også: "Hun er 24 - han er 70"