Fylder din krop for meget i dine tanker?

Derfor fylder tanker om din krop meget
Foto: Petra Kleis

Har du tænkt over, hvor meget tid du bruger på at tænke over din krops størrelse, alder og udseende? Bliv klogere på, hvorfor vi bruger så meget energi på det ydre.

Tirsdag, 3. januar 2017 - 10:00 - af Lindi Winkel

Lårene mødes og trykker sig helt tæt sammen. Det bakkende landskab på ballerne ændrer topografi med hver bevægelse, og de bløde bølger på maven gemmer på navlen og trækker linjer om på ryggen. Vi stirrer frustrerede i spejlet.

Sidder kjolen nu i folderne på maven? Er det ikke, som om ballerne desperat forsøger at komme ned til knæhaserne? Og hvorfor strutter maven mere end bagdelen? 

Kender du det? Og har du nogensinde tænkt over, hvor meget tid du egentlig bruger på at beskæftige dig med din krop på en negativ måde?

Forestil dig så, at al den tid du har brugt på at se kritisk på dig selv i spejlet, tænkt negative tanker om din krop, dens størrelse, dens form, var blevet brugt på noget helt andet. Som f.eks. at læse bøger, lave god mad, gå lange ture eller hygge med familie og venner. Hvordan ville dit liv så se ud?

Smugkig i det nye Q - Kvinder med kurver

Du er ikke alene

Oplever du, at kroppen fylder for meget i tankerne, så er du på ingen måde alene, fortæller forsker i sociologi og filosofi med speciale i kropsidealer på Jyväskylä-universitetet i Finland Hannele Harjunen. Og vi bruger de tanker, den tid og energi, fordi vi oplever, at når vi ikke passer ind i de (slanke, tonede, unge) idealer, der dominerer, når det gælder kvindekroppen og dens størrelse og udseende, så kan vi udsættes for diskrimination.

”Diskrimination baseret på køn, vægt og alder er velkendt, og på den måde opfordres kvinder implicit til at overholde de normer, der er for kvindekroppen –  for netop at undgå den diskrimination,” forklarer hun til Q.

På den måde får kroppen altså magt over os. Og det endda med ret alvorlige konsekvenser, mener Hannele Harjunen. ”Fordi der er et så skarpt defineret ideal for kvindekroppen, som helst skal være ungdommelig, tynd og tonet, fastholdes kvinder i en mindre magtfuld position end mænd.”

Læs også: Body-shaming: Ida fik nok af grimme tilråb

Du er dit udseende

Det samme billede tegnede en stor undersøgelse, der omfattede flere end 49.000 kvinder fordelt på fem kontinenter, også sidste år. Konklusionen var klar: Et meget snævert skønhedsideal tvinger kvinder til at bruge tid og energi på deres spejlbillede og til konstant at stræbe efter det ideal.

Og nej, vi kan ikke bare sådan lige ”sætte os selv fri” af det ideal, for vi er ikke bare hårde ved os selv, når vi kigger i spejlet. Samfundet bekræfter os i, at det betyder noget for, hvem vi er – ifølge undersøgelsen i en sådan grad, at hvis vores spejlbillede ikke passer ind i idealet, så er vi ikke gode nok som mennesker.

”Når samfundet konstant fælder domme over kvinder og piger baseret på deres udseende, så bruger de en masse tid og plads til at tænke på den måde, de præsenterer sig selv. Det forventes, at man bruger tid på det,” som Emma Halliwell, en af de tre forskere bag projektet, sagde til Dagbladet Information.

Udseendet kommer på den måde til at handle om hele kvindens person og ikke kun noget ydre, og samme undersøgelse viste da ifølge dagbladet Information også, at et negativt kropsbillede har konsekvenser for piger og kvinders akademiske præstationer og deres sociale liv.

Vi er så at sige tvunget til at fokusere på kroppen, forklarer Hannele Harjunen:

”Så længe én type kvindekrop anses som den rigtige, og andre former og størrelser stigmatiseres, vil kvinder fortsætte med at bruge overdrevet meget tid og energi på kroppen og på, hvordan den krop ser ud.”
 

Kurver gør en forskel

Har negative tanker om din krop, dens størrelse, kurver og kanter gnavet i dit selvværd, er det på ingen måde unormalt. Susanne Worm, der er udviklingscoach, oplever ofte, at vi kvinder lader kroppen fylde i hovedet og påvirke selvværdet.

”Mange kvinder er belastet af et mere eller mindre dårligt selvværd, og vi har i givet fald utrolig meget brug for bekræftelse og søger den ofte uden for os selv. Det virker dog kun midlertidigt, hvis kæresten, chefen, veninden eller familien roser os. Det mere vedvarende vil altid komme fra os selv. Da det er en svær størrelse at tage hånd om – faktisk temmelig uhåndterlig – at se sig selv som god nok, dygtig nok, sjov nok, kærlig nok, omsorgsfuld nok osv. Så er det umiddelbart nemmere at gribe til en simplere løsning for bekræftelse – nemlig vores udseende,” siger hun.

Vi er dog ved at blive klogere. Det magasin, du sidder med lige nu er et af mange eksempler på, at der er ved at ske noget med, hvordan vi bredt set opfatter kropsidealer – og hvor rummeligt et kropsideal kan være. Filosof og sociolog Hannele Harjunen ser også en bevægelse i den rigtige retning.

”Kropspositivitet og “Fat Acceptance”-bevægelsen (bevægelse, der arbejder for at fremme accept af forskellige kropsformer og størrelser særligt i USA, red.) gør en forskel, så forandring er mulig,” siger hun.

Så lad og lige tænke tilbage. Der var engang, hvor deller fordelt med rund hånd, bølgende barme og baller var sagen. Så ændrede idealet sig. Og ændrede sig igen. Det gjorde det – og det vil det gøre igen – fordi en ideel krop er en konstruktion, noget, vi har fundet på. Det findes som sådan ikke i virkeligheden. Og derfor, som Hannele Harjunen siger, ”skal vi udfordre den meget smalle definition af, hvordan en kvindekrop bør se ud og huske, at kroppe findes i forskellige størrelser og former – og det er okay.”

 

Vil du læse mere?

Vil du have fingrene i magasinet Q kan du altid finde det nyeste nummer på din tablet eller mobil lige her.

Eller få fri adgang til både Q - Kvinder med kurver og en masse andre ugeblade og magasiner her.