Gratis novelle til dig: PARADIS, del 1

Læs sidste del af Søren Stenderups novelle Paradis. Og husk! Du kan være med til at bestemme handlingen i hans kommende noveller...

Paradis er den første psykologiske novelle i en samling på syv. Bag novellen står forfatteren Søren Stenderup, som gerne vil skrive sine noveller på en ny måde. Han vil nemlig gerne have dine forslag til handlingen…

Torsdag d. 5. september 2013 - af Søren Stenderup, foto: Privat

Jeg sidder i min stedmors stue. Skelettet ligger inde i TVét - fuldkommen brunt og brændt. Manden siger, at han har taget for meget sol. Far griner. Han er altid i godt humør, inden han skal skilles. Solen kigger endda frem, bærer sin egen tunge krop over hustagene. Det er den perfekte sidste dag.

Hvis hun ikke havde en tissekone, ville far slet ikke gøre det. Så ville vi bo med en kammerat. En evig legeaftale. Far fløjter den velkendte melodi. En form for tralala. Jeg hopper op og fanger den. Altid The Heart Live Experience. Jeg ændrer på den røde radiator, der lystigt synger med. Far vil have, at jeg skal se hans skænderier, så jeg kan lære noget.
 

SKRIG EFTER KÆRLIGHED


OM FORFATTEREN:

Søren Stenderup. 38 år. Fader. Forfatter og færdig med den første novelle. I 2012 sagde han sit job op. Kastede sig ud i en afgrund af frihed. Midtlivskrisen havde sat sine spor. Krisen der nedlægger mænd på stribe. "Drømmen ligger bag frygten", siger han. "Så at hoppe ud i intet, var den sikreste vej til alt".

SKRIG EFTER KÆRLIGHED er en psykologisk novellesamling i syv dele. Den tager fat om roden på temaer som sex,afsked, mænd, børneopdragelse, svigt, drama og kærlighed.
Det hele er fortalt igennem den 8 årige drengs øjne. Sønnen, der forguder sin far. Faren lærer sønnen hvordan man behandler kvinder. Han viser sin søn hvordan kvinders bekymring kan omsættes til kærlighed. Han møder syv kvinder i syv noveller. Den første novelle "PARADIS" er færdig. Det er den, du kan læse hér på Oestrogen.dk. De øvrige seks noveller skal skrives sammen med publikum, og du er inviteret til at deltage!

Kan du ikke vente til i morgen? Så hent hele "PARADIS" til din Ipad - inkl et soundtrack her (kun iPad):Klik her

Join the fun og skriv med:
www.facebook.com/skrigefterkaerlighed
 

Min stedmor er her ikke. Hun skulle over til en veninde og tale. Hun er sikkert glad. Far har nemlig holdt hende i hånden mange gange. Mange flere gange end min. Jeg går ind på mit værelse. Far kommer ind. Han sætter sig ned og hejser flaget på mit sørøverskib. Vi smiler. Han er sej.

Vi sætter os ned til den sidste frokost. Den lyse stemme i radioen siger, det ikke går så godt med Danmark, og kvinderne skal blive ved med at lede. Hvad mon de leder efter, tænker jeg. Det ved far sikkert. Ovnen er åben, og den velkendte duft af varm leverpostej fylder køkkenet. Vinden åbner vinduet, og fra gaden lyder den velkendte tudelyd. Det er fars flyttemand Olsen. Vi rejser os samtidigt. Brevet ligger på køkkenbordet. Alt er som det plejer.

"Midt i København" henter far noget. Han er straks tilbage. Flyttemand Olsen tænder for radioen. Kvinden i radioen siger igen, at det ikke går så godt, og at Bamsekæden er gået konkurs. Der er masser af de dér jobs, der forsvinder, siger hun. Mange fattige og meget til de rige. Damen siger, at vores computere og robotter er helt vildt kloge. Robotterne er vel også stærkere end flyttemænd, tænker jeg. De ville jo kunne løfte et helt hus op på femte sal. Olsen slukker. "Sikke noget bullshit", siger han. Far er tilbage. "Næste stop på turen er paradis, min søn."

Vi stopper på en villavej i Vanløse. "Vi ses". Olsen efterlader den tunge papkasse med fars Elvis-figur stikkende ud. "Paradis" står der på det store hvide hus. Det ligner en elefant. Skorstenen er snablen og vinduerne øjne. I siden sidder trappen, indgangen til øret. Fem trin op, og du kan gå ind i det. Foran elefanten ligger den store frodige græsplæne, klatretræerne står i række, og en stor grøn velduftende hæk omkranser paradis. Æbler ligger på jorden. Et enkelt er halvspist. Far sender et luftkys til en kvinde som står i vinduet. Det er sikkert min nye stedmor, tænker jeg.

Han vender sig mod mig. "Du er blevet gammel nok til at lære begyndelsen", siger han. "Hvordan man hjælper en kvinde på rette kurs. Hvordan du kommer helt ind under huden på hende, forstår du? Han sætter sig ned på knæ foran mig. "Det er så hamrende vigtigt, du forstår det her. Det er her, det hele bliver grundlagt. Det er her, hele essensen og tilliden bliver skabt. Hvis du forstår at bruge starten til din fordel, så bliver dit arbejde 1000 gange lettere, når du skal gå fra hende. Det er dig, der styrer det, ok?".

Far hiver 10 røde roser frem fra butikken "Midt i København". Han går med bestemte skridt op gennem Paradis. Slikker på hånden og reder sit hår tilbage. Svæver op af de fem trin, lander på det ene knæ og banker på dobbeltdøren. Porten åbner sig, og min nye stedmor træder frem i sollyset. Hun har langt sort hår, store røde læber og mørke øjne. Hun er iklædt en hvid sommerkjole som portens vind sætter i bølger. Klokkerne ringer i baggrunden.
"Da jeg så dig første gang, slog det klik. Da jeg så dig anden gang, stod det klart. Da jeg så dig tredje gang, ville jeg dø.- Gift dig med mig, baby. Uden dig er livet intet værd..."

Hendes mund åbner sig. Hun begynder at græde. Tårerne lander på hendes opadvendte mund. Hun ser glad ud. Hun overfalder ham, stjæler roserne og hvisker noget, jeg ikke kan høre. Jeg møder fars øjne bag om ryggen. Han smiler og vender tommelfingeren opad, bukker sig og løfter hende op. Han bærer hende ind over dørtrinet og forsvinder. Jeg går ud til den tunge papkasse. En pige triller forbi. Hun stopper op, og fortæller hun hedder Sophie og er otte år. Hun spørger om vi skal flytte ind. "Det tror jeg", siger jeg. Hun er iklædt en lang hvid sommerkjole, der ligger hen over cykelsadlen, hun har langt sort hår, store røde læber og mørke øjne. Hendes øjne er virkelig grimme. Hun spørger, hvor gammel jeg er. Otte siger jeg. Jeg kigger hende ind i øjnene, som far har lært mig. Hun peger. "Derinde bor min far og mig", siger hun. Hun peger på det store sorte hus ved siden af Paradis. Et hus man ikke helt kan se. Kun taget stikker op over hækken. Jeg slipper ikke blikket.

Gennemborer hendes krop med en issyl. Kigger ind i hende. Sort som en dyb kælder. Jeg forsætter. Ned i tissekonen, ned i benene og så op igen. Jeg ser alt. Så sprænger hun i luften. I 1000 stykker. Ud over vejen og ud over mig. Hun siger, at hun ikke leger med drenge og sætter sine fødder op på pedalerne igen. Jeg tager fat i hendes baggagebærer og løfter bagdækket. Bare en smule. Hun siger, at jeg skal give slip. Jeg slipper, og hun falder. Hendes grimme øjne bliver pludselig smukke. Fylder sig med vand.

Sophie ligger på mit værelse og nynner. Hendes festkjole spreder sig ud over sækkestolen. I baggrunden står vinduet på klem. Man kan ane det sorte hus, hvor hun bor. Hendes far hedder Ole, siger hun. Hun har fået lov til at gå i forvejen. Det ringer på døren. Hun hopper op som en hoppebold. Op og ned imens hun skriger. Hun løber ud til den ringende dør. Min egen far stikker hovedet ind på værelset. Han har sort jakke, sorte bukser, sorte sko og en hvid skjorte på. Han siger, at jeg lige skal komme med. Vi går ud af mit værelse, ned af den lange gang. Jeg kigger på alle billederne, der suser forbi. Jeg stopper op. Der er et billede af Sophie. Sophies grimme øjne fylder hele billedet…

Læs næste del af Paradis - klik her

Se mere om Søren Stenderup på TheSocialAgency.dk